Anmeldelse: Dream Scenario

Dream a Little Dream of Me

Af og til sker det også, at en eller anden vi kender, kommer og siger ”Jeg drømte om dig i nat” og for mit vedkommende er det også sket en del gange, at personer jeg ikke selv kender, har stoppet mig på gaden og sagt ”Jeg kender dig et eller andet sted fra”. Det er en syret oplevelse, men hvem ved, måske har de bare haft en drøm om mig?

You Make My Dreams Come True

Det er præcis, hvad der sker for biologiprofessoren Paul Matthews (Nicolas Cage). Han er en helt almindelig midaldrende mand, der pludseligt opnår kendisstatus. Han bliver et fænomen og går viralt, fordi han er begyndt at dukke tilfældigt op i andre folks drømme. Flere og flere mennesker genkender Paul, der i drømmene blot optræder som en passiv tilskuer ofte til horrible hændelser.

Sweet Dreams (Are Made of This)

For Paul er denne uventede opmærksomhed forvirrende, men også en smule berusende. Han er nemlig ingen måder bemærkelsesværdig. Han er en kedelig mandsperson, en beta-han hvis liv ikke helt er endt som han havde drømt om. Men pludseligt vil alle have selfies med ham og er interesseret i hans meninger om alt mellem himmel og jord. Trendy PR-firmaer tilbyder ham lukrative sponsorater og bogaftaler og unge, smukke kvinder kaster sig over ham, i håbet på at udleve deres erotiske drømme, om Paul, i virkeligheden.

Nightmare Alley

Paul oplever dog hurtigt bagsiden af kendis-medaljen. Flere er nemlig begyndt at have mareridt, hvor Paul jagter dem og myrder dem på brutal vis. Pludseligt går han fra at være elsket hvermandseje til at blive Persona Non Grata, frygtet, forhadt og uønsket. Han kan kun se magtesløs til, mens hans eget liv, ganske uretfærdigt, bliver forvandlet fra en drøm til et sandt mareridt.

Cancel Culture Club

Dream Scenario er en surrealistisk meditation over denne ”cancel culture” som vi lever i for tiden, hvor nyhedsmedier og ”internettet” ofte er alt for hurtige til at dømme en person, uden nogen form for bevisgrundlag. Paul Matthews karakteren er dermed et symbol på de ofre som blandet andet Metoo bevægelsen og Woke-kulturen har været med til at ødelægge liv og karriere for.

When You’re Jung of Heart

Den norske instruktør/manusforfatter Kristoffer Borgli blev inspireret af Carl Jungs teori om kollektiv ubevidsthed. Ifølge Jung består det kollektive ubevidste af en samling af viden og billeder, som enhver person er født med og som deles af alle mennesker på grund af forfædres erfaringer.

Wild at Heart

Mens Borgli fandt Jungs ideer æstetisk stimulerende, mener han, at de dybest set er ubrugelige og meningsløse som videnskabelige eller psykologiske guider. Ikke desto mindre plantede teorien et frø i fantasien hos instruktøren, der begyndte at udarbejde en historie om en umærkelige mand, der krævede en ekstraordinær personlighed for at bringe ham til live på lærredet.

National Treasure

Den mand blev Nicolas Cage, en skuespiller der i dén grad lever af sin personlighed, se bare The Unbearable Weight of Massive Talent, og i Dream Scenario er han atter i sit rette element. Filmen udnytter på smukkeste vis det meta-lag som Cages person bringer med sig. Men Borgli havde brug for at barbere Nicolas Cages genkendelig lidt væk. Det er derfor han har fået en munkekrans frisure, har en næseprotese og udpræget går klædt som en forstadsfar. Borgli håbede at dette ville skabe en uhyggelige følelse af at se en person, som publikum genkendte, men aldrig har set før.

Kaufmanesque

Ifølge hjemmesiden IMDb er Dream Scenario inspireret af en anden skør, meta-agtig Nic Cage film, Adaptation. (2002), instrueret af Spike Jonze og skrevet af Charlie Kaufman. Desværre formår Borgli ikke helt at give sin film det følelsesmæssige og medmenneskelige lag som Charlie Kaufman er mester i at gøre. Idéen føles et smule uforløst og trods en fremragende præstation fra Cage, samt en håndfuld sjove drømmescenarier, efterlader filmen ikke sit publikum med meget mere end et par timers god underholdning.

Scream Scenario

Problemet med Dream Scenario er at den ikke rigtig ”tør” gå planken ud. Den bliver aldrig rigtig så sjov eller skør, som den har potentiale til at blive og den bliver heller aldrig så mørk og uhyggelig, som man kunne have ønsket sig. I sidste akt flytter filmen endda fokus og handler om markedsføring. Selvom det er et sjovt twist på hele drømmescenariet, virker det som en eftertanke, der ikke helt passer sammen med resten af filmen. Har du nogensinde haft en intens drøm, som du vågnede fra og ikke kunne huske? Det er Dream Scenario, en ”half-remembered dream”.