Anmeldelse: DOOM Eternal - En fintunet rytmisk følelse af uovervindelighed

De første timer med DOOM Eternal, var jeg betydeligt frustreret. Jeg havde forventet at være uovervindelig, men min taktik fra DOOM 2016 passer på ingen måde med DOOM Eternal. Man har ikke længere en backup i en håndpistol med evig ammo, nærkamp er noget lort hvis ikke fjenderne i forvejen er blevet svækkede - og mængden af dæmoner der bliver kastet efter en, er brutal. Nå ja, og ingen autogenererende health bar. 

Jeg blev frustreret, og holdt fast i min fejlbehæftede taktik alt for længe, og det resulterede i en milliard døds-scenarier, hvor jeg løb tør for ammunition, og måtte se mig overrumplet af de f*cking irriterende dæmoner, der var pisseligeglade med, at jeg ikke havde luret spillet. 

Men som anmelder, må man ikke bare give op og kaste håndklædet i ringen, fordi man for en gangs skyld føler sig som en noob. 

Og efter lidt afkølingstid, nødvendigt, fordi jeg var blevet lige så rød i hovedet af gamerage, som en Pain Elementals svælg, var jeg klar til at gå mere strategisk til værks. Det viste sig at være en god idé. 

Kæden af uovervindelighed

Det er tydeligt, at id Software har arbejdet ekstremt meget med spillets mekanikker, og derfor må man ikke bare gå til spillet som en direkte add-on til DOOM 2016, der er en mening med, at spillets tutorial-elementer er dækket ind over en lang indkørselsperiode i story-delen, og det er fordi der er indført en række fundamentale ændringer. 

I essensen er DOOM Eternal en form for strategisk puslespil, hvor man skal have sit gameplay til at gå op i en højere enhed, for at nå i mål.
Men her er brikkerne ikke fysiske, de er i stedet manifesteret i en række nye mekanikker, der skal kædes sammen på den rigtige måde - og når først man har set logikken, vender følelsen af udødelighed tilbage - men på en mere fortjent måde. 

Big Fucking Gun

Våben-arsenalet i DOOM Eternal byder på en helvedes masse gamle kendinge, og lidt nye overraskelser. Den mindste gun i arsenalet er nu den legendariske Combat Shotgun, mens man selvfølgelig også finder chainguns, BFG, plasmarifler og andre gode sager. Motorsav inklusive.

Som noget nyt er har hvert våben en række gun-mods, der låses op løbende, disse mods kan trylle din shotgun om til en sticky-grenade kaster eller lave en rocket launcher til en varmesøgende raketstyr, og hver eneste oplåste mod er tilgængelig for quick-switch under gameplayet - og det bliver en nødvendig taktsik manøvre, hvis puslespillet skal løses hurtigst muligt. 

Skjulte upgrades

DOOM Slayer er blevet iklædt sin imponerende Praetor Suit, og den kan opgraderes - selvfølgelig! Der kan låses op for forskellige perks, der blandt andet giver mere beskyttelse fra omgivelserne, hurtigere våbenskift eller måske øget funktionalitet i dragtens AutoMap? 

Mens Praetor opgraderingerne ikke er dødsens nødvendige, giver de en øget følelse af uovervindelighed; nøglen i DOOMS morskab. For at skaffe disse opgraderinger, skal man ud og leder efter Praetor Suit Tokens, der er gemt godt af vejen i banernes mere snørklede design - og ja, det er en slags skattejagt, man kaster sig ud i her. 

Det samme gælder to andre opgraderingssystemer: Sentinel Crystals der giver direkte opgraderinger til max health, armor og ammo - og Runer, der giver mulighed for at sammensætte ekstra perks, der hjælper din spillestil. Der er 9 forskellige runes i spillet, men det er kun muligt at benytte tre af gangen. Runen Savagery giver hurtigere Glory Kills, mens Blood Fueled giver et hastighedsboost efter et Glory Kill, og runen Air Control giver bedre in-air manøvrering. 

DOOM Eternal - Kan det blive ved for evigt?

DOOM har ikke for vane, at være leveringsdygtige i de mest fantastiske historier - og det har ikke været det, der for alvor har trukket folk til spillet, men i DOOM Eternal, er der skruet op for historien i Campaign-delen. 

Den umiddelbare "simple" historie om en helvedesport der var blevet åbnet på Mars, tilbage i DOOM 2016, bliver udbygget i enorm grad i DOOM Eternal, og spillet lykkedes med at bygge en seriøs omgang højtragende lore på DOOM Slayer og alle de vilde kampe han er blevet kastet ud i, i i tidens løb. 

Uden at afsløre for meget, kan jeg godt love, at det der måske først lignede en gentagelse af en simpel formular, er blevet udbygget og løftet til et helt nyt niveau. 

DOOM Eternal er ikke for alle, og måske er det faktisk slet ikke for casuals - men derimod gamer-conoisseurs, der drives af at gennemskue systemerne og løse det underliggende tema, der i DOOM Eternal kan opsummeres til: En fintunet rytmisk følelse af uovervindelighed.