Anmeldelse: Cronos: The New Dawn

Så har Bloober Team smidt deres lille gysersatning på markedet, og hvis du er til slow storytelling, gys ind til benet og overlevelse til fingerspidserne, så har de ramt en guldåre – vi har kigget nærmere på deres ret så fede gysersatning – Cronos: The New Dawn.

En rejse tilbage – og frem – i mørket

Cronos: The New Dawn kaster dig direkte ind i en verden, der er gået helt i sort. En udefinerbar katastrofe – kendt som The Change – har gjort det af med civilisationen, som vi kender den. Resten af menneskeheden kæmper nu mod monstrøse væsner kaldet Orphans, og du, som The Traveler, bliver sendt ud på en desperat mission med ét mål: at manipulere tiden for enten at rette op på fortiden eller forstå, hvad der gik galt.

Uden at røbe for meget, er setup’et både originalt og skræmmende velfungerende. Gennem tidsrejser til forskellige perioder – blandt andet Østeuropa i 80’erne – bevæger man sig i brudstykker og fragmenter af det, der engang var. Intet bliver forklaret lige ud – du stykker selv historien sammen via lydoptagelser, notater og spor i miljøerne. Den kryptiske form formår at fastholde én med sin mystik og konstant dirrende uro. Det er ikke bare en historie, du spiller – det er en stemning, du bliver fanget i.

Tempoet kræver dog tålmodighed. Spillet gemmer og skifter mellem sekvenser i små bidder, nærmest som om det nægter at lade dig få et overblik. I starten kan det virke forstyrrende, men når du først rammer rytmen og accepterer præmissen, bliver det en intens og nærmest hypnotisk oplevelse. Det er ikke et spil, du skynder dig igennem – det er et spil, du overlever i.

Visuelt mareridt med tyngde

Grafisk er Cronos: The New Dawn som taget ud af en brutalistisk drøm – eller mareridt. Store kolosser af beton, mørke korridorer, rustne rør og støvede lokaler udgør kulissen for din færd. Der er ikke meget farve, ikke meget håb – og det er præcis, som det skal være. Lyset skærer sig ind gennem sprækker som en påmindelse om, at selv håbet virker sygt her.

Lydsiden er lige så dyster og gennemført. Baggrundslyde, der tikker, drypper og summer, understøtter følelsen af, at du er alene – og at du konstant bliver overvåget. Monstrene kan høres før de ses, og det giver et næsten fysisk chok, når de endelig dukker op.

Det hele kører glat på PS5, med små hak hist og her, men ikke noget der tager pusten fra oplevelsen. Det, man får i visuel troværdighed og stemningsopbygning, mere end opvejer eventuelle tekniske småskønhedsfejl.

Gyser møder overlevelse – og du får ikke meget hjælp

Gameplayet er ikke for sarte sjæle. Cronos blander elementer fra klassiske overlevelsesspil med moderne horror, og det gør det uden at holde dig i hånden. Ressourcer er knappe – har du skud, så tænk dig om, før du fyrer dem af. For når de først er væk, er der ikke nogen lootkasse rundt om hjørnet med ekstra forsyninger. Og når fjenderne dør, kan de fusionere med hinanden og komme tilbage i stærkere, mere uhyggelige versioner – med mindre du tager dig tid til at brænde dem.

Kampene er brutale og kompromisløse. Du mærker vægten i slagene, og det føles hele tiden, som om du balancerer på kanten af undergang. Inventory-systemet er bevidst stramt, og det tvinger dig til at tænke over, hvad du har med – og hvad du må efterlade. Du har ikke plads til det hele, og du bliver straffet, hvis du vælger forkert.

Dertil kommer det kreative twist: tidsmanipulation. Du kan manipulere med omgivelserne via tidsbrud – åbne stier, ændre miljøet, genskabe ødelagte strukturer. Det giver en lækker dybde til udforskningen og fungerer som en slags pause fra den konstante overlevelsespuls.

Autosave-systemet kan dog være en kæp i hjulet. Det gemmer ofte – nogle gange for ofte – hvilket kan føre til frustration, hvis du dør kort efter en sekvens, og bliver kastet tilbage før noget svært. Det er ikke et spil, der trøster dig, hvis du fejler.

Tæt på genialt – og stadig noget helt sit eget

Cronos: The New Dawn er ikke et spil, der forsøger at gøre alle glade. Det kræver noget af dig – både tålmodighed, overblik og modet til at træffe beslutninger, du måske kommer til at fortryde. Men netop det er også spillets store styrke. Det nægter at gå den lette vej og formår i stedet at levere en oplevelse, der både er brutal, smuk og tankevækkende.

Ja, tempoet halter lidt i begyndelsen, og autosave-systemet kunne godt bruge et reality check – men når alt kommer til alt, er det småting i et spil, der tør være anderledes. Den visuelle stil, den knugende stemning og den originale tidsrejsefortælling løfter helheden markant.

Derfor ender Cronos: The New Dawn solidt på 5 ud af 6. Det er ikke perfekt – og det skal det heller ikke være. Det er kompromisløst, udfordrende og, vigtigst af alt, mindeværdigt.

Konklusion

Hvis du er til spil, der kræver mere end bare reflekser og hurtige knapper, og i stedet lægger vægt på stemning, historie og overlevelsesstrategi, så er Cronos: The New Dawn en rejse, der er værd at tage – også selvom du ikke ved, hvor (eller hvornår) du ender.

Udvikler: Bloober Team

Udgiver: Bloober Team

Platforme: Nintendo Switch 2, PlayStation 5, Windows Xbox Series X/S, Linux, macOS

Udgivelse: 5. september