Connery

Anmeldelse: Confess, Fletch

Jon Hamm genopliver Fletch, desværre...

1 ud af 6 stjerner
Confess, Fletch - Trailer

’I’M Fletch’

En kidnappet italiensk rigmand, et tyveri af værdifulde malerier og et bestialsk mord i Boston. Alle tre ting er forbundet og det er op til en mand at løse mysteriet: Irwin M. "Fletch" Fletcher (Jon Hamm). Fletch er journalist og har en evne til altid at være det forkerte sted på det rigtige tidspunkt. Derfor bliver han hovedmistænkt, da en ung kvinde findes myrdet i den lejlighed Fletch lejer.

ANNONCE
United International Pictures - Anmeldelse: Confess, Fletch United International Pictures

The plot thickens

Den lejlighed ejes tilfældigvis af Clementi Arbogastes De Grassi (Robert Picardo), rigmanden som er blevet kidnappet og hvis malerier, som nu er i kunsthandleren Ronald Horans (Kyle MacLachlan) besiddelse, er blevet stjålet. Clementi er tilfældigvis også far til Fletchs kæreste Angela (Lorenza Izzo), der tilfældigvis har hyret Fletch til at finde malerierne, så hendes far kan løslades af kidnapperne.

ANNONCE
United International Pictures - Anmeldelse: Confess, Fletch United International Pictures

‘Ol’ McDonald wrote a book, Ee i ee i o.’

Nøgleordet her er ”tilfældigt”, for sådan føles plottet også, som om det er strikket sammen. Filmen er baseret på Gregory McDonalds anden novelle om Irwin M. "Fletch" Fletcher fra 1976. Jeg har ikke læst bogen, så jeg kan ikke udtale mig om hvorvidt det plot er lige så ”tilfældigt”, men i filmen fungerer det i hvert fald ikke som tiltænkt.

ANNONCE
United International Pictures - Anmeldelse: Confess, Fletch United International Pictures

It’s a Mad, Mad, Mad Men World

I det hele taget er der ikke meget, der fungerer i Confess, Fletch. Humoren falder gang på gang til jorden, så det nærmest er pinligt at overvære. Filmen kæmper virkelig med at finde sin tone. Et øjeblik er den slapstick, et andet er den en krimi og næste øjeblik bryder den, den fjerde væg ved at genforene Jon Hamm og John Slatery fra Mad Men, alt imens Jon Hamm kæmper med at gøre Fletch-rollen til sin egen. Hvem kom op med den geniale idé?!

ANNONCE
United International Pictures - Anmeldelse: Confess, Fletch United International Pictures

Son of a Don!

Værst af alt er dog castingen af Jon Hamm. Gang på gang, siden Mad Men dagene, har han vist at han som skuespiller har en forholdsvis begrænset spændvidde. Jon var genial som Don Draper. Det er en fuldkommen ikonisk rolle, som altid vil stå som en af de klassiske tv-seriekarakterer. Men hele ”pointen” i Don var at han var en stoisk mand. Han har charme, nuvel, men ingen nævneværdig humor og det har Jon Hamm heller ikke, i hvert fald ikke på film.

ANNONCE
Universal Pictures - Anmeldelse: Confess, Fletch Universal Pictures

‘Welcome to the Café 80’s’

I midt 80’erne lavede Chevy Chase to Fletch film. Fletch (1985) og Fletch Lives (1989) sidstnævnte er den samme historie som Confess, Fletch (2022). Ingen af dem synderligt mindeværdige film, men begge komiske ”mesterværker” i sammenligning med Jon Hamms film. Aldrig har jeg savnet Chevy Chase så meget som under visningen af Confess, Fletch. Selvom filmene ikke fungerer, er han i det mindste altid seværdig.

ANNONCE
United International Pictures - Anmeldelse: Confess, Fletch United International Pictures

Super bad!

Filmen er instrueret af Greg Mottola, der tidligere har stået bag komedier som Superbad (2007), Adventureland (2009) og Paul (2011) alle ganske vellykkede komedier med en klar stil og tone. Hvad der præcist er gået galt med Confess, Fletch er svært at sige, men jeg har heller ikke tænkt mig at bruge mere tid på at tænke over det. Nogle film fortjener 1 stjerne fordi de er så halvhjertet produceret og Confess, Fletch er en af dem. Spring den over og se Chevy Chase filmene i stedet.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 1 %

Teknisk information:

Original titel: Confess, Fletch

Land: USA, 2022

Instruktør: Greg Mottola

Cast: Jon Hamm, Ayden Mayeri, Roy Wood Jr., Kyle MacLachlan, Lorenza Izzo, Marcia Gay Harden, John Slattery

Genre: Komedie/Krimi

Billedformat: 1.85:1

Lyd mix: Dolby Digital

Spilletid: 98 min

Dansk bio premiere: 24. november 2022

Distributør: United International Pictures

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce