Anmeldelse: Candyman
Candyman, Candyman, Candyman, Candyman, Candym...
-
SF Studios
Candyman - Trailer
SF Studios
Say His Name…
Da jeg tilbage i 1993, som 14-årig, første gang så Candyman skræmte, tryllebandt og inspirerede den mig (det gør den stadig) med dens ikoniske og hypnotiserende score af Philip Glass, dens grafiske billedsprog, urbanske kulisse og ikke mindst Tony Todds dybe stemme og nærmest Shakespeare-agtige portræt af den tragiske/romantiske kunstner Daniel Robitaille aka boogey-manden Candyman. Mine venner og jeg udfordrede os selv og hinanden til at sige hans navn 5 gange i spejlet, jeg tror aldrig vi nåede længere end til 4, og vi diskuterende alle detaljerne i timevis. Det var gode tider… Filmen brændte sig fast i min sjæl og den dag i dag, forbliver den en af mine absolutte yndlingsgysere. Det var derfor med bange anelser, at jeg satte mig i biografsædet for at se Candyman, den såkaldte spirituelle fortsættelse til, nå ja, Candyman. Confused yet?
SF Studios
Candyman
Chicagos ghettokvarter Cabrini Green har fået et ansigtsløft. De gamle, nedslidte almene boligprojekt bygninger, der hovedsageligt husede fattige sorte, er for længst revet ned og nye, store, flotte lejlighedskomplekser er blevet bygget oven på. Men ghettoens rædsler kan ikke sådan bare lige slettes, hvilket kunstneren Anthony McCoy (Yahya Abdul-Mateen II) finder ud af, da han i forbindelse med sit arbejde dykker ned i kvarterets historie og støder på legenden om Candyman eller rettere Candymen.
SF Studios
You’re Goddamn Right!
Originalen er baseret på historien The Forbidden af Clive Barker (Hellraiser). En historie der var en del af bogserien Books of Blood, som Barker skrev i midt 80’erne. Instruktøren Bernard Rose omskrev historien til at foregå i Chicago og gjorde Candyman til en sort mand og i samarbejde med Tony Todd og Virginia Madsen fandt de på slaven og kunstneren Daniel Robitailles tragiske baggrundshistorie, der udgjorde legenden om Candyman.
SF Studios
Honeyboy
Jordan Peele (Get Out, Us) har skrevet manus til den nye Candyman i samarbejde med bl.a. filmens instruktør Nia DaCosta og ligesom Cabrini Green, har legenden om Candyman også fået et ansigtsløft. Som en hver god fortsættelse tager den originalens temaer og afslører nye sider af dem. I denne nye film viser det sig bl.a. at der er flere Candymen og at de er et symbol for systemisk racisme. Ligeledes er bierne, der altid sværmer om Candyman, nu et symbol på hvide politimænd, i stedet for et symbol for Daniel Robitailles smerte. Dette hamres ned over hovedet på publikum igen og igen, som var det et nyhedsindslag på CNN. Væk er altså elegancen og chancen for at publikum selv kan tænke sig til den dybere mening med historien.
SF Studios
#Woke
Hvis der er én ting jeg ikke kan fordrage, så er det Hollywoods ”nyanskaffede” tendens til at have en woke agenda, frem for at ville fortælle en god historie. Alt nu om dage handler om racisme, feminisme, klimaforandringer, LGBTQ+, mm. Bevares, alle vigtige emner, men skal "virtue signaling" virkelige komme i første række, foran den gode historie eller de komplekse karakterers indre liv? Ser vi igen på Candyman fra 1992, så er én af de ting jeg elsker ved den, den er intelligent skrevet. Filmens temaer om racisme og klasseforskel, er elegant vævet ind i legenden om Candyman. Den respekterer sit publikums intelligens og lader dem selv opdage dens temaer, hvilket giver en lagt mere stimulerende film oplevelse. Uhygge ligger i det uvisse, alt det vi ikke kan se, men blot fornemme. Denne nye Candyman er ikke en særlig uhyggelig film, I rest my case…
Drengerøvsfaktor og Teknisk Info:
Drengerøvsfaktor: 60 %
Teknisk information:
Original titel: Candyman
Land: Canada/USA, 2021
Instruktør: Nia DaCosta
Cast: Yahya Abdul-Mateen II, Teyonah Parris, Colman Domingo, Nathan Stewart-Jarrett, Kule Kaminsky, Carl Clemons-Hopkins, Vanessa Williams og Tony Todd
Genre: Horror/Thriller
Billedformat: 2.39:1
Lyd: Dolby Digital
Spilletid: 91 min
Dansk bio premiere: 26. august 2021
Distributør: SF Studios
