Anmeldelse: Call of Duty: Modern Warfare 2 (Campaign)

Kampagnen i Call of Duty: Modern Warfare 2 er uden tvivl den bedste i Call of Duty-franchiset siden Modern Warfare udkom i 2019. Black Ops: Cold War i 2020 var sløj og Vanguard fra 2021 var forholdsvis middelmådig, selvom det fortalte en spændende historie fra 2. verdenskrig. 

Modern Warfare 2 er en direkte opfølger til MW 2019, og det betyder et gensyn med Captain Price, Gaz, Ghost og den første rigtige introduktion til den nye Soap McTavish. Boys are back in town. Indsatsstyrke 141 er tilbage igen - og denne gang spænder historien over et virvar af fiktive fjender, med fokus på terror-organisationen AQ, der har indgået et umage partnerskab med det mexicanske kartel. 

En af de mere vellykket er en nyfortolkning af den populære sniper-mission 'All Ghillied Up' fra det originale Modern Warfare: Det er 'Recon by Fire' hvor Captain Price og Gaz med præcision skal snige sig igennem en gigantisk spansk græsmark og undvige fjendtlige vagter, inden det hele kulminerer i et vanvittigt skydetelt af en sniper-scene. 

Et andet callback til Call of Duty 4: Modern Warfare er missionen 'Close Air'. Hele missionen finder sted i et A130 gunship, hvor man som operatør af bombeflyet yder support til soldaterne på jorden, med hjælp fra kanoner og missiler skal eliminere de onde - mens man undlader at bombe uskyldige civile. Missionen er et godt afbræk fra det klassiske boots-on-the-ground gameplay og et callback til den legendariske 'Death from Above'-mission. 

Flere af missionerne byder på vilde setpieces, der forsøger at bryde rammerne for det traditionelle gameplay: I missionen 'Violence and Timing' går der ren Fast & Furious action i den, hvor man under en vild biljagt i Iran skal hoppe fra en bil til den næste, mens man likviderer de onde terrorister - inden man pludselig hænger på hovedet i et reb fra en helikopter - og overlever. Missionen her har egentlig skelettet til en fed actionsekvens, men det overskygges lidt af den meget eksakte timing det kræver, at skulle bruge uvante mekanikker til at hoppe fra den ene bil til den næste. 

En anden mission der tager en helt anden retning, låner stealth-mekanikker crafting-mekanikker og stealth gameplay fra populære adventure-spil - og mens det er interessant at snige sig gennem en belejret by og bygge et arsenal af hjemmelavede våben op, for at overleve - er det samtidig en af de allermest længste missioner i spillet - og noget der formentlig vil dele vandene mellem spillere der elsker forandring - og dem der bare gerne vil spille et solidt skydespil. 

Man kan ikke klandre Call of Duty, for ikke at forsøge at ændre spillets regler fra tid til anden. Spørgsmålet er bare, om man prøver lidt for hårdt, til for alvor at holde spillere investeret i selve historien. 

I 2019 lykkedes det Modern Warfare et kreere en komplet ny spiloplevelse, der stadig trak på vigtige temaer fra kildematerialet - og det var også med stor succes, at man bragte kendte karakterer som Captain Price tilbage til det åndelige reboot.

 
Price er stadig en stjerne, men Modern Warfare 2 er egentlig Soap og Ghosts tur i søgelyset - og mens Modern Warfare lykkedes med at kreere nogle af de flotteste cutscenes i Call of Duty-franchiset til dato, når vi ikke helt til punktet, hvor vi kerer os lige så meget for, hvad der sker med vores hovedpersoner, som vi gjorde tilbage i 2019.

Det er ikke katastrofalt for et blockbuster-franchise som Call of Duty, for gennem tiden har der været et væld af soldater gennem møllen, som man ikke lige husker til punkt og prikke: Missionerne og gunplayet er stadig den største stjerne i Modern Warfare 2. 

Det største trækplaster i Call of Duty: Modern Warfare 2 er at finde i det mere tekniske perspektiv. Gunplayet står skarpere end det nogensinde har gjort - og mens Assault Rifles har haft en tendens til at være de store vindere i spiloplevelsen tidligere, føles alle våben endnu mere i deres egen ret. Sniper-rifler pakker heftig punch, mens præcisionen er vigtigere - Shotguns giver heftig rekyl og mindre maskinpistoler er også markante i deres design. 

I campaign-gameplayet bringer det nye Call of Duty en stor ændring i time-to-kill aspektet, og det er vigtigere end nogensinde at time reloads og undgå at blive indsnæret af de (for det meste) ret intelligent AI-fjender. Det gør spillet mere intenst, frustrerende og fantastisk. 

På den grafiske front har Call of Duty altid været bannerførere og Modern Warfare 2 er endnu et markant hop - skiftet til den nye grafikmotor IW 9.0 føles lige så markant og monumentalt som da Modern Warfare 2019 introducerede IW 8.0 i 2019 - som siden da har været benchmarket for FPS-spil og drivkraften bag både Warzone og de mellemliggende spil. 

Grafikken i Modern Warfare 2 kan være nærmest lige så fotorealistisk, som PC'en eller konsollen der trække spillet kan håndtere - og gennem min gennemspilning på PlayStation 5 har det været et imponerende syn - skygger og lysreflektioner er mere prominente - vand ser vandvittigt flot ud og lydsiden er blevet endnu bedre og lettere at pinpointe, når man udnytter 3D-lydgengivelsen gennem et gamingheadset. 

Call of Duty: Modern Warfare 2 er en solid installation i franchisens campaign-historie - den er ikke perfekt, men den er imponerende og underholdende nok, til at kunne bære videre på vores forhåbninger for den uundgåelige udgivelse af Modern Warfare 3.

Den svære 2'er er bedre på nogle punkter, mens det andre steder falder lidt igennem, i spillets jagt på fornyelse. 

Det vigtigste take-away, må være, at denne installation er glimrende underholdning.

Mest af alt, er det en virkelig god indikator på, hvor godt Call of Duty multiplayer og Warzone 2.0 kan ende med at blive, hvis alt falder i hak for Activision.