Anmeldelse: Black Widow
Black Widow har endelig fået sin egen film
Black Widow - Trailer
The Americans
Natasha (Scarlett Johansson) og hendes søster Yelena (Florence Pugh) lever et idyllisk familieliv sammen med moderen Melina (Rachel Weisz) i Ohio, men da deres far Alexei (David Harbour) en aften kommer hjem og siger at de skal på et eventyr, ændre familiens liv sig for evigt. For som familiens navne måske afslører, så er de af russisk afstamning og Alexei, der er spion på hemmelig mission, har netop stjålet en diskette der indeholder værdifulde informationer.
Twisted Sisters
Tilbage i moderlandet bliver familien splittet op og søstrene hurtigt indoktrineret i et hemmeligt eksperiment, hvor unge piger fra hele verden hjernevaskes, trænes og programmeres til at blive supersoldater, såkaldte ”Widows”, der skal skabe krig og kaos i verden.
Avengers disassemble
21 år senere er Natasha blevet en del af Avengers-holdet, men efter uoverensstemmelser i gruppen og en vis slåskamp i en tysk lufthavn, er superheltene ikke just på talefod og Natasha er efterlyst for at have forbrudt sig mod Sokoviakonventionen. En dag modtager hun en mystisk pakke der indeholder en syntetisk gas, en modgift mod tankekontrol. Efter en drabelig slåskamp mod en af de andre Widows, tvinges hun atter på flugt.
Modern Family
I Budapest genforenes hun med sin søster og sammen bryder de deres far ud af fængslet og genforenes ligeledes med deres mor. Sammen må familien finde finde de ondes hovedkvarter kaldet ”The Red Room” og bekæmpe lederen, den alt for magtfulde Dreykov (Ray Winstone), før Widows-programmet for alvor bliver sat i gang og overtager alle verdens kvinder.
The Future is Female
Det feministiske budskab er ikke til at tage fejl af, for der bliver for alvor gjort op med patriarkatet i Black Widow. Kvinder skal ikke længere styres af mænd og de skal have deres fri vilje tilbage. Filmskaberne går endda så langt at de visuelt viser, hvordan kvinderne vækkes som fra en dyb søvn. En søvn, hvor de er ved bevidsthed, men ikke ved, hvad de selv tænker og hvad de er blevet manipuleret til at tænke. Hvis det ikke betyder at de er ”Woke” så ved jeg ikke, hvordan det skal tolke.
The Gone Identity
Black Widow fungerer bedst når den er en intimt familie drama, især sammenspillet mellem ”søstrene” Scarlett Johansson og Florence Pugh er fremragende. Her findes både humoren, hjertet og nerven i historien. Så snart filmen går i plot-mode, mister den sin identitet og bliver en endnu ligegyldig actionfilm.
Too Little Too Late
Det har taget ca. 17 år for Black Widow-karakteren at få sin egen film. Resultatet er blevet så om så. Det er altid svært med en parentes-film, altså en film der foregår midt i en større tidslinje, som allerede er blevet færdigfortalt. For når man ved at heltinden overlever, er der ikke så meget på spil. Er man desperat efter et nyt Marvel-fix, så Black Widow en hæderlig film, men den er bestemt ikke en must see film på nogen som helst måde.
Drengerøvsfaktor og teknisk info:
Drengerøvsfaktor: 50%
Teknisk information:
Original titel: Black Widow
Land: USA, 2021
Instruktør: Cate Shortland
Medv.: Scarlett Johansson, Florence Pugh, David Harbour, Rachel Weisz, Ray Winstone og Olga Kurylenko
Genre: Action/Adventure/Sci-Fi
Billedformat: 2.39:1
Lyd: Dolby Atmos/Dolby Digital
Dansk premiere: 9. juli 2021
Distributør: Walt Disney Studios
Streaming tjeneste: Disney+