Connery

Anmeldelse: Black Panther: Wakanda Forever

Black Panther er tilbage i en helt ny form.

5 ud af 6 stjerner
Black Panther: Wakanda Forever - trailer

Wakanda Forever…

Den 28. august 2020 døde skuespilleren Chadwick Boseman af kræft, i en alder af blot 43 år. Dødsfaldet efterlod et enormt tomrum i branchen, såvel som i Marvels Cinematic Universe. Boseman havde nemlig i dén grad gjort sin entré i franchisen som superhelten Black Panther, to år tidligere, i den eneste Marvel film der til dato er blevet Oscar nominerede for bedste film.

Nu er Black Panther tilbage i biograferne, en film der både mindes sine forfædre og samtidigt formår at føre karakteren succesfuldt ind i fremtiden.

ANNONCE
Walt Disney Studios Motion Pictures - Anmeldelse: Black Panther: Wakanda Forever Walt Disney Studios Motion Pictures

The Return of the King Queen

Efter kort tids sygdom er kongen af Wakanda, T’Challa aka superhelten Black Panther (Chadwick Boseman), død og hans mor Ramonda (Angela Bassett) har overtaget tronen af landet med det største lager af det kraftfulde grundmetal vibranium.

Walt Disney Studios Motion Pictures - Anmeldelse: Black Panther: Wakanda Forever Walt Disney Studios Motion Pictures

Blue Man Group

Søsteren Shuri (Letitia Wright) har svært ved at give slip på sorgen, men da nogle mystiske blå krigere pludseligt dukker op i Wakanda, må hun og hendes hær af frygtløse kvindelige krigere træde i karakter.

ANNONCE
Walt Disney Studios Motion Pictures - Anmeldelse: Black Panther: Wakanda Forever Walt Disney Studios Motion Pictures

The Way of the Water

Namor (Tenoch Huerta) er kongen af Talokan, en undervandsnation, der også er i besiddelse af Vibranium. Han vil indgå en pagt med Wakandaerne om at beskytte Vibraniumen fra at ende i CIA's hænder. Men alliancen udvikler i stedet hurtigt til en dødelig kamp mellem de to kongeriger.

ANNONCE
Walt Disney Studios Motion Pictures - Anmeldelse: Black Panther: Wakanda Forever Walt Disney Studios Motion Pictures

Pantertanter

Uden en superhelt som Black Panther til at beskytte Wakandanerne er de og deres værdifulde Vibranium i fare. Men en ægte helt vokser i hårde tider og en ny ære for Black Panther er begyndt.

Walt Disney Studios Motion Pictures - Anmeldelse: Black Panther: Wakanda Forever Walt Disney Studios Motion Pictures

Un-fased

Efter en del skuffende Marvel film er fase 4 ved at lakke mod enden. Heldigvis for serien slutter de på et højdepunkt. Black Panther: Wakanda Forever er ikke en fejlfri film, til tider er den endda lidt rodet og trækker også i langdrag, men den er ikke desto mindre rejsen værd.

ANNONCE
Walt Disney Studios Motion Pictures - Anmeldelse: Black Panther: Wakanda Forever Walt Disney Studios Motion Pictures

Marvelous

For udover at sætte et smukt punktum for Chadwick Bosemans karriere, med en rørende hyldest i form af Mavels velkendte introsekvens, der er dedikeret til ham og Black Panther karakteren, så fører den på den mest naturlige og elegante vis også historien og superhelten videre, bedre end nogen havde turde håbe på.

ANNONCE
Walt Disney Studios Motion Pictures - Anmeldelse: Black Panther: Wakanda Forever Walt Disney Studios Motion Pictures

’Nuf said

Det er ikke den store spoiler at afsløre at der er en ny Black Panther. Jeg skal ikke afsløre mere, for så sagsøger Disney mig nok for et par millioner, men jeg kan da sige at personen er perfekt til rollen og på en eller anden måde passer personen endnu bedre til Black Panther karakteren.

ANNONCE
Walt Disney Studios Motion Pictures - Anmeldelse: Black Panther: Wakanda Forever Walt Disney Studios Motion Pictures

The Future is Feline

Instruktøren Ryan Coogler formår at balancere den sørgmodige tone med storslåede actionsekvenser og nogle stærke kvindelige karakterer. Der er helt klart et feministisk budskab i filmen, men det føles heldigvis ikke forceret eller som Virtue signalling. Dette er heltedyrkelse gjort på den rigtige måde.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: ’76%

Teknisk information:

Original titel: Black Panther: Wakanda Forever

Land: USA, 2022

Instruktør: Ryan Coogler

Cast: Letitia Wright, Angela Bassett, Lupita Nyong'o, Danai Gurira, Tenoch Huerta, Lake Bell, Dominique Thorne, Martin Freeman

Genre: Action/Adventure/Drama

Billedformat: 2.39:1/IMAX

Lyd mix:

IMAX 6-Track/Dolby Digital/DTS/Dolby Atmos

Spilletid: 141 min

Dansk bio premiere: 10. november 2022

Distributør: Walt Disney Studios Motion Pictures

ANNONCE
Del

Seneste nyt