Anmeldelse: Army of the Dead
Zack Snyder er tilbage med ny (zombie) film
Army of the Dead - Trailer
Viva Las Vegas
Oven op et zombie-udbrud i spillebyen Las Vegas bliver en gruppe legesoldater, ledet af Scott Ward (Dave Bautista), hyret af rigmanden Bly Tanaka (Hiroyuki Sanada) til at trænge ind i hjertet af Vegas og stjæle 200 millioner dollars fra en underjordisk bankboks, der befinder sig under Tanakas eget kasino.
Mission: Impossible
En mission der er lettere sagt end gjort, for ikke nok med at Vegas er inficeret med tusindvis af sultne zombier (som om det er noget nyt), så har regeringen også besluttet at smide en atombombe, som skal destruere byen, dagen efter missionen er sat til at finde sted. Derfor er det alt afgørende at intet går galt under missionen og at Ward og hans hold kommer sikkert ud af byen, inden luftangrebet begynder.
Dawn before Justice
Det er ikke første gang at Zack Snyder leger med zombie-genren. Snyders debutfilm er nemlig et ganske vellykket remake af George A. Romeros Dawn of the Dead.
Snyders version er fra 2004 og faktisk har planerne om Army of the Dead været på tegnebordet siden da. Dengang ønskede Snyder ikke selv at skrive og instruere filmen, så den blev lagt på hylden, indtil 2019, hvor Netflix spyttede 90 millioner dollars i projektet og altså fik overtalt Snyder til at instruere filmen.
Prequels and Sequels and Spin-off, Oh My!
Dawn of the Dead og Army of the Dead har som sådan ikke noget med hinanden at gøre, men ”AOTD” er faktisk en form for efterfølger. For selvom filmen ikke er udkommet endnu, så er Army of Thieves altså forløberen til handlingen i ”AOTD”. Og som om det ikke skulle være nok, så der er også en spin-off tv-serie undervejs med samme hold som i filmen. Den har titlen Army of the Dead: Lost Vegas og er en anime-inspireret tegnefilms-serie.
Zombie-Suicide Squad
Army of the Dead ligger ikke langt fra DC-universet og Justice League, som Snyder havde premiere med, tidligere på året, men faktisk minder filmen mere om en anden DC-film, nemlig Suicide Squad. Om det er de usandsynlige helte, selvmordsmissionen, horderne af levende døde der skal bekæmpes for at komme frem til skurken eller i dette tilfælde skatten, så er lighederne mange og ligesom med Suicide Squad, så er problemet også her, at karaktererne bare ikke er interessante nok i længden, hvilket gør filmen lidt kedelig på trods af al dens intense action og gore.
Once More, with Feeling
Jeg er udmærket godt klar over, at jeg måske lyder lidt som en mavesur anmelder, for når alt kommer til alt, så er det jo bare en f***ing zombie film. 148 minutter hjernedød eskapisme. Men netop derfor føler jeg, at filmen halter på leveringsfronten. For at have interessante karakterer skal de være følelsesmæssigt investeret i noget eller nogen, således at vi som publikum ligeledes kan være følelsesmæssigt investeret i dem og dermed i historien.
Daddy wasn’t there
Jeg føler intet for nogen at karaktererne i denne film og det er fordi de selv har så lidt investeret. Selv når Scott Wards datter forsvinder, på et kritisk tidspunkt i filmen, virker han mere optaget af at åbne pengeskabet, end at finde sin datter der er alene i et zombie-inficeret, about-to-be-blown-the-fuck-up-by-a-nuclear-bomb, Vegas! For mig er det ganske enkelt dårlig historiefortælling og det trækker ned i den overordnede oplevelse, indlevelse og generelle nydelse af filmen.
Cartoon Heroes
Skal man sammenligne Snyders to zombie-film, så er Dawn of the Dead en langt bedre og mere helstøbt film, da denne er en skøn og blanding af samfundskritik og stilsikker, gedin popcorn underholdning. Stilsikkerheden er der stadig, men desværre synes ambitionerne for Army of the Dead ikke at være lige så høje, for nok er filmen blodig og en rutsjebane tur ind i zombie land, men med en spilletid på 148 minutter skal der mere til end afskårne lemmer, et fedt soundtrack og klichéfyldte, tegneserieagtige stereotyper. Zack Snyders næste filmprojekt handler om en ung arkitekt, der kæmper med sin egen kunstneriske integritet. Mon prøver Snyder at fortælle os noget?
Drengerøvsfaktor og teknisk info:
Drengerøvsfaktor: 90%
Teknisk information:
Original titel: Army of the Dead
Land: USA, 2021
Instruktør: Zack Snyder
Medv.: Dave Bautista, Ella Purnell, Ana de la Reguera, Omari Hardwick, Theo Rossi, Mattias Schweighöfer, Nora Arnezeder, Hiroyuki Sanada, Tig Notaro, Garret Dillahunt, Raúl Castillo og Huma Qureshi
Genre: Action/Crime/Horror
Billedformat: 1.78:1
Lyd: Dolby Digital
Spilletid: 148 min
Dansk premiere: 21. maj 2021
Distributør: The Stone Quarry
Streamingtjeneste: Netflix