Connery

Anmeldelse: Ant-Man and the Wasp: Quantumania

Efter den skuffende Ant-Man and the Wasp (2018) er myre-manden tilbage i topform.

4 ud af 6 stjerner
Ant-Man and the Wasp: Quantumania - Trailer

Phases Places

Marvel har længe teaset deres multiverse, mest vellykket i Spider-Man: Into the Spider-Verse og Spider-Man No Way Home. Vi kan derfor så småt begynde at fornemme, hvad en krig tværs over multiverset vil indebære. Ant-Man and the Wasp: Quantumania er den første film i fase fem af Marvels Cinematic Universe. Filmen kører superskurken Kang The Conqueror i stilling som Avengers næste store hovedmodstander, efter Thanos.

ANNONCE
Walt Disney Studios Motion Pictures - Anmeldelse: Ant-Man and the Wasp: Quantumania Walt Disney Studios Motion Pictures

Across the Uni Multiverse

Det bliver med garanti et brag af en intergalaktisk kamp, tværs over multiverset, der udkæmpes over 10 spillefilm og som kulminerer med Avengers: The Kang Dynasty (2025) og Avengers: Secret Wars (2026). Det hele starter ironisk nok med Avengers mindste medlem: Ant-Man.

ANNONCE
Walt Disney Studios Motion Pictures - Anmeldelse: Ant-Man and the Wasp: Quantumania Walt Disney Studios Motion Pictures

Ant, here...We...Go!

Livet er skønt for mestertyven Scott Lang aka superhelten Ant-Man (Paul Rudd). Endelig ånder der fred i verden, så Avengeren kan nyde lidt kvalitetstid sammen med sin familie. Datteren Cassie (Kathryn Newton) er nu en voksen kvinde på 18 år, der viser sig at være lidt af en kvante fysikker. I samarbejde med Dr. Hank Pym (Michael Douglas) har hun nemlig bygget en portal, en slags rumsonde, der kan sende et signal ned i kvanterummet.

ANNONCE
Walt Disney Studios Motion Pictures - Anmeldelse: Ant-Man and the Wasp: Quantumania Walt Disney Studios Motion Pictures

Beyond the Yellow Brick Road

Hanks kone Janet (Michelle Pfeiffer), der tidligere selv har været fanget i kvanterummet i 30 år, når knap nok at advare Cassie, Hope (Evangeline Lilly) og de andre, førend de alle bliver suget ind i portalen og ned i kvanterummet. Her møder dem en fremmed og farverig verden, fyldt med både gode og onde rumvæsener.

ANNONCE
Walt Disney Studios Motion Pictures - Anmeldelse: Ant-Man and the Wasp: Quantumania Walt Disney Studios Motion Pictures

The Wrath of Kang

En af dem er den frygtede Kang The Conqueror (Jonathan Majors). Han er en karismatisk sociopat, der kan rejse gennem tid og sted og tværs over multiverset ved hjælp af en glødende kugle. Kangs mål er at blive hersker over alle multiversets planeter og han skaber død og ødelæggelse hvor end han rejser. Ant-Man og The Wasp får derfor virkelig sin sag for sig, i kampen mod Kang, der for alt i verden ikke må undslippe kvanterummet.

ANNONCE
Walt Disney Studios Motion Pictures - Anmeldelse: Ant-Man and the Wasp: Quantumania Walt Disney Studios Motion Pictures

Sixty percent of the time, it works every time

Fase fire i MCU var på alle måder en ujævn fornøjelse, men fase fem sparkes stærkt i gang med Ant-Man and the Wasp: Quantumania.  Filmen er nemlig alt, hvad fans af MCU kan forvente sig af en superheltefilm. Det føles nemlig som om der atter er noget på spil. Samtidigt er de vanvittige omgivelser som historien foregår i et velkomment frisk pust. Scott Lang er den helt rigtige karakter til at føre historien videre til dens næste store kapitel og Paul Rudd rammer endnu en gang plet med sin charme og sit komiske talent.

ANNONCE
Walt Disney Studios Motion Pictures - Anmeldelse: Ant-Man and the Wasp: Quantumania Walt Disney Studios Motion Pictures

Heroes and Villains

Uden at afsløre for meget, elsker jeg den filosofiske måde, hvorpå filmen slutter. Nogle gange fører selv de bedste hensigter til de værste resultater, som Scott så rigtigt konstaterer. Det viser en sjælden selvbevidsthed som superhelte såvel som mange andre godt kunne have gavn af at dyrke noget oftere.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og Teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 70%

Teknisk information:

Original titel: Ant-Man and the Wasp: Quantumania

Land: USA, 2022

Instruktør: Peyton Reed

Cast: Paul Rudd, Evangeline Lilly, Jonathan Majors, Kathryn Newton, Michelle Pfeiffer, Michael Douglas, Corey Stoll, Bill Murray

Genre: Action/Adventure/Komedie

Billedformat: 2.39:1/1.90:1 (IMAX)

Lydmix: Auro 11.1/Dolby Atmos/IMAX 6-Track/Dolby Surround 7.1

Spilletid: 125 min

Dansk bio premiere: 15. februar 2023

Distributør: Walt Disney Studios Motion Pictures

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce