Film

Anmeldelse: a-ha: The Movie

Ny dokumentar om a-ha viser ukendt side af bandet

Anmeldelse: a-ha: The Movie
Motlys
Dennis Stanley
Af Dennis Stanley 25. november 2021

5 ud af 6 stjerner

a-ha: The Movie- Trailer

1 milliard

Lige så længe jeg kan huske, har min yndlingsmusikvideo været videoen til a-has største hit ”Take On Me” fra 1985. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg som barn var tryllebundet af den actionfyldte historie og det sort/hvide, pencil-sketch, tegneserieagtige univers, der på magisk vis vækkes til live. Videoens innovative blanding af live-action og animation, kombineret selvfølgeligt med a-has ørehænger, har gjort videoen en klassiker og den er nu blevet set over en milliard gange på Youtube.

Motlys
Motlys

London Calling

Men lad os lige spole tiden tilbage til 1982, hvor guitaristen Pål Waaktaar Gamst og keyboard-spilleren Magne Furuholmen drog fra Norge til London med stjerner i øjnene og drømmen om at blive signet af et stort pladeselskab. Ambitionen fejlede ikke noget og det gjorde talentet heller ikke, men der manglede èt vigtigt element: En forsanger. Heldigvis havde de tidligere mødt Morten Harket, en charmerende ung mand med filmstjerne karisma og en guddommelig stemme. Han joinede dem i London og kort tid efter blev de signet hos Warner Records og så var kursen mod stjernerne sat.

Motlys
Motlys

Frenemies

A-ha: The Movie er en forholdsvis klassisk opbygget dokumentar. Filmen følger slavisk bandets historie gennem deres pladeudgivelser. Ligesom med den fremragende Metallica: Some Kind of Monster (2004) er det interessante ved a-has historie bandets interne stridigheder. For som de overraskende nok selv siger, så er de ikke venner, de er kollegaer med en fælles interesse.

Motlys
Motlys

Problembarnet

Det er især Pål og Magne der løber hornene mod hinanden. Pål ser sig selv som en stor sangskriver og giver ikke Magne nogen kredit for hans bidrag, selv ikke keyboard-riffet til ”Take on Me”, som Magne fandt på da han var blot 14-15 år gammel får han kredit for. I det hele taget er Pål problembarnet, på den ene side er han drivkraften, men på den anden side så er han i det forkerte band, som han selv siger. Han er diktatorisk i studiet og har to gange været skyld i at bandet er gået i opløsning.

Motlys
Motlys

Identitetskrise

A-ha er et af de største livebands i verden, men man kan ikke lade være med at tænke på, hvad a-ha kunne været blevet til, hvis Magne havde fået lov til at byde mere ind med sine sange og melodier. Deres karriere har nemlig været noget ujævn, fordi bandet aldrig rigtigt har kunne finde sig selv i studiet.

Motlys
Motlys

A-live

Spørgsmålet om de vil lave et nyt album er da også et særligt ømt punkt for de tre herrer. Pål er klar og har allerede skrevet sangene, Morten er lidt tøvende og Magne afviser det blankt. Det ville være det rene tortur siger han. Ikke desto mindre lever bandet i bedste velgående og optræder ved udsolgte koncerter, verden over. Jeg oplevede dem selv i Tivoli i 2018 og det er en af den bedste koncerter jeg nogensinde har været til.

Drengerøvsfaktor: 20%

Teknisk information:

Original titel: a-ha: The Movie

Land: Norge/Tyskland, 2021

Instruktør: Thomas Robsahm, Aslaug Holm

Cast: Morten Harket, Magne Furuholmen, Pål Waaktaar

Genre: Dokumentar

Billedformat: 1.77:1

Lyd: Dolby Digital

Spilletid: 109 min

Dansk bio premiere: 25. november 2021

Distributør: Øst for Paradis

Kerry Washington og Omar Sy i hæsblæsende actionthriller “Shadow Force”

Læs også: Kerry Washington og Omar Sy i hæsblæsende actionthriller “Shadow Force”

Apple og Spike Jonze leverer magi med ny AirPods 4-reklame

Læs også: Apple og Spike Jonze leverer magi med ny AirPods 4-reklame