Connery

Anmeldelse: 65

Adam Driver slås med dinosaurer, ’nuf said

2 ud af 6 stjerner
65 - Trailer

Jurassic Planet

På papiret lyder det måske som en god idé, at en far mister sin datter og i stedet bliver far by proxy til en forældreløs pige - det eneste andet menneske på jorden. Sammen må de kæmpe for overlevelse blandt dinosaurer og andet kryb og kravl, og det skaber en oplevelse, der knytter de to for livet. Problemet er bare, at der ikke er nogen dybere mening med galskaben.

ANNONCE
SF Studios - Anmeldelse: 65 SF Studios

The Astronaut’s Wife

Mills (spillet af Adam Driver) er astronaut og familiefar, to ting der ikke rigtigt spiller sammen, da Mills ofte er tvunget til at være væk fra sin kone Alya (spillet af Nika King) og deres datter Nevine (spillet af Chloe Coleman). For at gøre tingene værre er Nevine alvorligt syg og har brug for en operation. Mills er derfor nødsaget til at tage et to-årigt job for at tjene penge til operationen.

ANNONCE
SF Studios - Anmeldelse: 65 SF Studios

The Odd Couple

Desværre går missionen galt, og rumfartøjet nødlander på en fremmed planet. Kun Mills og den unge pige Koa (Ariana Greenblatt) overlever. Sammen må de vandre 15 km gennem en skov og et bjergområde for at nå frem til et fungerende flugtfartøj. Problemet er bare, at Koa og Mills ikke taler samme sprog, så de må kommunikere via tegnsprog. Dette er nemmere sagt end gjort, når det umage par konstant bliver jaget af sultne dinosaurer.

ANNONCE
SF Studios - Anmeldelse: 65 SF Studios

A Prehistoric Place

65 er skrevet og instrueret af forfatterne bag "A Quiet Place", og der er helt klart ligheder mellem de to universer. Men hvor A Quiet Place er en helstøbt og nervepirrende thriller med relaterbare og sympatiske karakterer, føles 65 som et ufærdigt udkast til et manuskript. Ingen af ideerne er gennemarbejdet, skuespillerne har ingen kemi med hinanden, og resultatet er derfor en overfladisk og fortænkt actionfilm, der minder mere om et computerspil end en film.

ANNONCE
SF Studios - Anmeldelse: 65 SF Studios

65 million Years B.C.

Vi får ikke meget at vide som publikum. Derfor er det uvist, om de to hovedkarakterer overhovedet er mennesker eller om de er rumvæsner. Hvordan og hvorledes de er endt 65 millioner år tilbage i tiden, får vi heller ingen information om, og hverken Mills eller Koa synes at vide, hvad en dinosaur er. Derfor føles det hele ret ligegyldigt, når vi som publikum ikke ved, hvad der er på spil, og om der overhovedet er håb for, at de bliver genforenet med deres familier.

ANNONCE
SF Studios - Anmeldelse: 65 SF Studios

First Man

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, om 65 i virkeligheden er en slags messed up Adam og Eva historie, og jeg fik myrekryb ved tanken om, at en midaldrende mand og en 11-12-årig pige er begyndelsen på menneskets opstandelse. Det giver udtrykket "First Man" en helt anden mening. 65 kunne sagtens have været meget mørkere end den er, og jeg ved ikke, om jeg foretrækker, at den havde fulgt Adam og Eva-konceptet fuldt ud eller ej. For denne udgave af 65 er hverken fugl eller fisk, den er kedelig under alle omstændigheder.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: ’76 %

Teknisk information:

Original titel: 65

Land: USA, 2023

Instruktører: Scott Beck og Bryan Woods

Cast: Adam Driver, Ariana Greenblatt, Chloe Coleman, Nika King

Genre: Action/Adventure/Drama

Billedformat: 2.39:1

Lyd: Dolby Digital

Spilletid: 93 min

Dansk bio premiere: 16. marts 2023

Distributør: SF Studios

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce