Amy Winehouse - Back To Black
Lækker lyd fra Amy Winehouse, en lille pige med en fantastisk stor stemme.
Stilen på det første album var jazz, soul, r&b, reggae, hip hop og pop i lykkelig forening. "Back To Black" viderefører stilen, men denne gang har hun tillige ladet sig inspirere af 50ernes og 60ernes pigegrupper som f.eks. Shangri-Las. Dette høres tydeligst på nummeret "Me & Mr. Jones", hvor et kor i bedste retrostil gentager de sidste ord i hver linie. Brilliant!
Første singleudspil var "Rehab", som gennem den seneste tid har lagt sig solidt i den danske æter. Et umådelig lækkert nummer, hvor vibes, stemme og melodi i smuk synergi kravler ind i hjernen og sætter sig fast. Jeg vil mene, at nummeret er stærkt vanedannende og kræver sin helt egen "Rehab" at slippe ud af.
Overordnet set er "Back To Black" en stærk plade uden dårlige eller svage numre. Amy Winehouse er trods sin unge alder (og kaukasiske race) udstyret med en stor og gudsbenådet smuk soulstemme, som det er svært at for meget af.
Amy Winehouse skriver selv musik og tekster. Men man må sige, at der er noget mere bid i Amy Winehouses tekster, end der var hos de stuerene Shangri-Las. Titelnummeret "Back To Black" indledes således He left no time to regret / Kept his dick wet. Og den rå og direkte tone er en del af det, der gør Amy Winehouse til noget specielt. Temaet i sangene er ofte kærlighed af den slags, der skærer i hjertet. Man fornemmer, at inspirationen kommer fra et turbulent kærlighedsliv med utroskab, skænderier, tårer og smerte.
I England har tabloidpressen kastet sig over Amy Winehouse, og hun er blevet kaldet den kvindelige pendant til vores allesammens yndlingsnarkoman Pete Doherty. Amy Winehouse har da også præsteret at optræde fuld, at slå en kvindelig fan og at udvandre fra koncerter fordi hun skulle knække sig. Men det behøver man heldigvis ikke tænke over, når man nyder "Back To Black", og vi kan glæde os over, at disse historier ikke når os i lille Danmark.
Amy Winehouse er i år nomineret til 2 Brit Awards - Bedste britiske solosangerinde og bedste britiske album.
Se også:
http://www.amywinehouse.co.uk/
www.myspace.com/amywinehouse
Trackliste:
1. Rehab
2. You Know I'm No Good
3. Me & Mr. Jones
4. Just Friends
5. Back To Black
6. Love Is A Losing Game
7. Tears Dry On Their Own
8. Wake Up Alone
9. Some Unholy War
10. He Can Only Hold Her
Overordnet set er "Back To Black" en stærk plade uden dårlige eller svage numre. Amy Winehouse er trods sin unge alder (og kaukasiske race) udstyret med en stor og gudsbenådet smuk soulstemme, som det er svært at for meget af.
Amy Winehouse skriver selv musik og tekster. Men man må sige, at der er noget mere bid i Amy Winehouses tekster, end der var hos de stuerene Shangri-Las. Titelnummeret "Back To Black" indledes således He left no time to regret / Kept his dick wet. Og den rå og direkte tone er en del af det, der gør Amy Winehouse til noget specielt. Temaet i sangene er ofte kærlighed af den slags, der skærer i hjertet. Man fornemmer, at inspirationen kommer fra et turbulent kærlighedsliv med utroskab, skænderier, tårer og smerte.
I England har tabloidpressen kastet sig over Amy Winehouse, og hun er blevet kaldet den kvindelige pendant til vores allesammens yndlingsnarkoman Pete Doherty. Amy Winehouse har da også præsteret at optræde fuld, at slå en kvindelig fan og at udvandre fra koncerter fordi hun skulle knække sig. Men det behøver man heldigvis ikke tænke over, når man nyder "Back To Black", og vi kan glæde os over, at disse historier ikke når os i lille Danmark.
Amy Winehouse er i år nomineret til 2 Brit Awards - Bedste britiske solosangerinde og bedste britiske album.
Se også:
http://www.amywinehouse.co.uk/
www.myspace.com/amywinehouse
Trackliste:
1. Rehab
2. You Know I'm No Good
3. Me & Mr. Jones
4. Just Friends
5. Back To Black
6. Love Is A Losing Game
7. Tears Dry On Their Own
8. Wake Up Alone
9. Some Unholy War
10. He Can Only Hold Her
