Connery

Amitec Mp3 afspiller

Den tager det hele – Cd, Cdr, Cdrw og mp3

Amitec Mp3 afspiller
Det skete i de dage, havde jeg nær startet ud med, for denne maskine ligger højt på min ønskeliste.

Med sit frække design og fortrinlige lyd, er der ikke et ondt ord at sætte på denne lille maskine. Vi modtog svinet til en test her på redaktionen, og efter at have ødelagt høretelefonerne ved en for hård udpakning, måtte vi erfare, at denne lille satan alligevel levede op til forventningerne.

Antischok på 140 sekunder... Et hundrede og fyrre sekunder - det er da ikke lang tid, blev vi enige om, men efter at have shaket afspilleren i godt et minut, blev vi faktisk enige om, at det ikke var måden at lave testen på. Vi måtte ud at cykle, simpelthen. Du kender jo godt den med din discman altid hopper når du cykler, og det måtte testes. Vi smed den i lommen, sammen med et par høretelefoner fra en DSB kiosk og fræsede derud af. De her høretelefoner havde aldrig lydt så godt - det lover jeg jer - og der fandtes ingen hakkeri i musikken heller...
ANNONCE
Amitec Mp3 afspiller
Afspilleren er faktisk meget smart, og for rundt regnet en tusse kan den blive din. Den har en smart funktion, hvis du afspiller en cd med mp3 filer. Del cd"en op i forskellige mapper med eksempelvis grupper - så har du mulighed for at sige... Hmm i dag gider jeg sgu kun høre Red Hot Chilli Peppers, og så hoppe direkte ind i den mappe, hvor disse filer ligger...

Desuden har du mulighed for, at bruge Cdrw skiver i afspilleren, så du altid har mulighed for at ændre på det musik du slæber rundt med, uden at skulle ofre penge på en ny brændbar cd.

Amitech har gjort det godt denne gang - Connery.dk kan helt sikkert anbefale denne afspiller. Hvis du både har behov for, at spille mp3 og cd, er denne afspiller det bedste bud vi endnu har set. Du slipper for både at have discman og mp3 afspiller, men husk du nok lige skal have en brænder ellers er det ikke så nemt at få mp3 filerne overført til en cd... En fed ide til fremtiden, kunne måske være en kombineret mp3 afspiller med USB overførsel og Discman afspiller i et!?

Thums up til denne afspiller i hvert fald prisen på ca. 1000 kroner kan alle vist være med på og så har du nok musik med til en hel ferie, uden at skulle have mere end én til to cd"er med dig...
ANNONCE
Amitec Mp3 afspiller
Del

Seneste nyt

Annonce