Film

American Anarchist er en velfortalt dokumentar, der går i bedene på en af nyere tids mest infamøse bøger

Om unge mænds beslutninger og ældre mænds fortrydelser

American Anarchist er en velfortalt dokumentar, der går i bedene på en af nyere tids mest infamøse bøger
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 3. juli 2017
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede Galleri billede Galleri billede Galleri billede

5 ud af 6 stjerner

Teenagedrenge træffer ofte nogle dumme beslutninger. En kombination af usårlighed, dumdristighed og hormoner kan nok tilskrives mange fjollede hændelser, i ens opvækst. 

Det samme gælder mig. I de tidlige teenageår havde jeg en enorm nysgerrighed i forhold til fysik og kemi, og i forlængelse heraf; eksplosioner og våben. Der er noget dragende ved det farlige. Om det var de kontrollerede nytårsskræmmekampagner med skolevæsenet og politiet, hvor man så hvor farligt fyrværkeri kunne være i de forkerte hænder, eller underlige små kemiprojekter i hjemmet – det var ikke det afgørende. 

Jeg husker tydeligt, hvordan jeg en overgang havde en mani med at lave "bomber" ud af saltsyre, plastikflasker og andre ting fra husholdningen – det var noget vi knægte gik og legede med for spændingens skyld – og selvfølgelig uden forældrenes viden herom. Sådan noget kan ende i forfærdelige ulykker – men det skete heldigvis aldrig for min vennegruppe. 

På et tidspunkt hørte jeg om en bog, Anarkistens kogebog, der efter sigende skulle indeholde opskrifter på alskens bomber og våben – et spændende stykke læsning for en knægt som mig. Det var før internettet var permanent, og efter længere tids søgen, lykkedes det mig at fange en kopi af bogfilen, til et LAN-træf. 

Filen blev gemt væk i en "hemmelig" mappe på min computer, og jeg fik egentlig aldrig læst i den – men spændingsfaktoren var intakt. 

Netflix
Netflix

Anarkistens Kogebog, eller 'The Anarchist Cookbook', har gennem tiden, ud over nysgerrige drengebørn, været fundet i hænderne på forfærdelige gerningsmænd – alt fra attentat-bombere og til skoleskyderier, blandt andet den forfærdelige episode fra Columbine i 1999. 

I en ny dokumentar, der netop der kommet på Netflix, går dokumentaristen Charlie Siskel i dialog med forfatteren til The Anarchist Cookbook. 

Kogebogen blev udgivet i 1971 af den dengang 19-årige William Powell. Som ung var han en del af et oprørsk ungdomsmiljø, der så en stor revolution mod den amerikanske regering, som en uundgåelig ting. Efter en særlig voldelig konfrontation med politiet, bestemte han sig for at bringe information om midler til revolutionær krigsførelse, til sine med-revolutionister: Et forsøg på både at opildne og informere. 

Allerede da bogen blev udgivet, vakte den harme blandt den amerikanske presse, og Powell var genstand for meget mediebevågenhed. Som årene gik, og ungdomsoprøret fortrak fra hans sind, distancerede han sig fra sin første kontroversielle udgivelse, og forsøgte at undgå konfrontationen med dens følger. 

 

I dokumentaren 'American Anarchist', går intervieweren hårdt til den da 65-årige forfatter og skolelærer, i et forsøg på at finde hoved og hale i mandens relation til bogen. Det resulterer i en dokumentar, der selvom den lægger meget subjektivt og bebrejdende ud, ender med at være en ganske afbalanceret og fin fortælling, om en mand og hans handlinger. Om at tage ansvar og om at råde bod. 

Det er en absolut seværdig dokumentar, der både uddanner seeren i baggrunden for den infamøse bog, men også skildrer en meget nuanceret personlighed, der tydeligt visualiserer hvilke beslutninger der vejer tungt, når en mand går fra de formative teenageår, til et mere ansvarligt voksenliv. 

Se dokumentaren på Netflix, her. 

Colin Firth jagter sandheden om Lockerbie-flykatastrofen fra den virkelige verden i første trailer til A Search For Truth

Læs også: Colin Firth jagter sandheden om Lockerbie-flykatastrofen fra den virkelige verden i første trailer til A Search For Truth

Scrubs får et reboot: De originale skuespillere vender tilbage til Sacred Heart

Læs også: Scrubs får et reboot: De originale skuespillere vender tilbage til Sacred Heart