Connery

AMD går efter struben af Nvidia med nye next-gen grafikkort

AMD Radeon 6000-serien er blevet præsenteret

AMD har lagt sig i selen for at levere seriøse alternativer til Intel og NVIDIAs gamerfikserede produkter, der i en lang årrække har været de foretrukne brands blandt PC-gamere.

Men AMD har i de seneste år vist sig at være et rigtigt godt valg, når det kommer til processorer - deres Ryzen-serie har taget seriøse markedsandele fra Intel, og den nylige introduktion af den nye Ryzen 5000-serie, gjorde deres intentioner klare: Vi vil være de bedste.

ANNONCE
AMD Radeon RX 6800 XT - AMD går efter struben af Nvidia med nye next-gen grafikkort AMD Radeon RX 6800 XT

Nu har AMD så afsløret deres nye generation af RADEON-grafikkort.

RADEON 6000-serien skal tage kampen op mod NVIDIAs ultra populære GeForce-serie af grafikkort, men kan de?

AMD har været leverandør til gamingkonsoller gennem mange år, og er også hjertet i grafikken på de nye "next-gen" konsoller fra Xbox og PlayStation - teknologien der er præsenteret i disse konsoller har ikke været på markedet, indtil nu-ish.
Radeon 6000-serien introducerer nemlig  RDNA2-teknologien til PC-grafikkort.

Under præsentationen af de nye grafikkort, kunne AMD fortælle, at deres nye serie af grafikkort, outperformer den forrige (Radeon 5700 XT) med 2 gange performance ved 4K gaming.

Samtidig er der også DirectX Raytracing.

ANNONCE
Radeon 6000 showcase
AMD går efter struben af Nvidia med nye next-gen grafikkort

AMD Radeon RX 6800 XT er det mellemste grafikkortet denne gang. Med 72 compute units, er det positioneret til at tage konkurrencen op mod GeForce RTC 3080. 

Det har en gameboost frekvens på 2250 MHz (2015 baseline), 16GB GDDR6 RAM og 128 MB Infinity Cache. 

Men det mest interessante er muligvis den "billigere" AMD Radeon RX 6800, der har 60 compute units, en basisfrekvens på 1815 MHz (Gameboost 2105 MHz) og også 16GB RAM. 

Ifølge AMD er kortet mere effektivt end Nvidias topgrafikkort fra forrige generation, GeForce RTX 2080 TI... Det sætter det nye kort fra AMD direkte i konkurence mod Nvidia GeForce 3070, som netop er udkommet.

I den højeste ende præsenterede AMD deres nye Radeon RX 6900 XT. Her har man smækket 80 compute units i, men holder en frekvens på 2015 MHz (Boost 2250) og 16 GB GDDR6 RAM, det giver kortet en lavere pris en den direkte konkurrent GeForce RTX 3090, der har 24 GB hukommelse. 

AMD Radeon RX 6900 XT har en GPU-performance på 23.04 Teraflops. 

Xbox Series X der kører på en sammenlignelig AMD grafikstruktur har 12 Teraflops at lege med - mens PlayStation 5 har 10.28 Teraflops. Bare for at sætte det i perspektiv.

 

Pris og tilgængelighed. 

AMD Radeon RX 6800 får en vejledende pris på $579 (Ca. 3700 kroner)

AMD Radeon RX 6800 XT får en vejledende pris på $649 (Ca 4200 kroner)

AMD Radeon RX 6900 XT får en vejledende pris på $999 (Ca 6400 kroner)

RX 6800 og 6800 XT sælges fra den 18. november, mens RX 6900 XT sælges fra 8. december 2020.

ANNONCE
Del

Seneste nyt