Connery

Alternativer til graven

Har du ikke lyst til at ligge i jorden i al evighed? Prøv en af de her alternativer

Ens grav behøver ikke at se sådan her ud længere - Alternativer til graven Ens grav behøver ikke at se sådan her ud længere
Den mest naturlige del af livet er døden. Vi er alle på denne vej og hvad end man tror på et efterliv, reinkarnation eller slet ingen ting, kan tanken om at skulle forlade denne verden være lidt skæmmende. Særligt det med at skulle ligge i en kiste eller brændes lyder, for de flestes vedkommende, ikke særlig tiltalende. Til disse mennesker findes der heldigvis mange alternativer .

Til den sofistikerede

Du dør på et tidspunkt, men det gør diamanter ikke. Du kan selv blive til en diamant med lidt hjælp fra LifeGem. De omdanner nemlig ens lig til en diamant som din elskede kan have på og nyde resten af hendes eller hans liv. 

Til ham der bare vil leve for evigt

Vil dine nærmeste bare savne dig alt for meget til at du nogensinde ville kunne forlade dem? Hvorfor ikke bare blive hos dem? Du kan få din krop mumificeret  hos Summum for priser startende fra 63.000$. Men husk at få skrevet dig op i god tid, der står over 1000 mennesker på ventelisten.

Til astronomielskeren

Er du helt vildt facineret af rummet og månen? Hvorfor ikke blive til en del af det? Celetid Memorial Spaceflights sender dine pulveriserede rester en tur i rummet for sølle 1000$ pr. gram. Hvis det er uden for sæson (ja, der er åbenbart sæson for døde der vil ud i rummet) kan prisen være 1000$ for 7 gram. Vil du derimod have at dine rester skal blive ude i rummet bliver prisen tredoblet. Vil du til månen er det dog 10.000$. 

Til naturelskeren

Af jord er du kommet, til jord skal du blive. For nogen er det dog ikke helt nok. Hvorfor stoppe ved jord? Tag det næste skridt og bliv til et træ. Bio Urn lader dine kropslige rester blive et med et træ, som dine nærmeste kan plante, så de kan de se dig vokse på ny.

Til vinelskeren

Next Nature er et firma, der specialiserer sig i vin og smækker gerne et par nanokapsler med dit blod i en passende flaske vin. I følge deres eget udsagn kan man få vinen til både at smage og dufte anderledes og tilmed også få en anden kulør. Smagen og duften afhænger dog af dit humør når du drikker den.

Til den hjælpsomme

Er du typen, der frem for alt ønsker at gøre tingene nemmere for resten af verden? Så er The Screw-In Coffin lige noget for dig. Denne kiste er nemlig formet som en skrue og istedet for at man skal grave et hul, og sænke en kiste og alt det besvær - ja, så skruer man bare denne kæmpe skrue i jorden. Dit lig står så inde i skruen, hvilket betyder at der er plads til mange flere grave og at graveren arbejde bliver betydeligt nemmere. 

Til den musikalske

Hvis du igennem dit liv har elsket musik, kan du efter døden blive et til en vinylplade. Jeps. Du kan helt selv bestemme hvad dine 24 minutters vinyl skal bestå af, og din familie og venner kan lytte til dig for evigt. Du skal blot betale AndVinyly 3000£ for lave en vinylplade af dine rester.

Til den flashy

Farverig, højlydt og festlig! Lyder det som dig? Så kan du være i døden som du er i livet. Angel Flight pulverisere dit lig og kommer det i krudtblandingen der er i deres fyrværkeri.

Til den kreative

Måske kan du allerbedst lidt at tegne eller måske skrive. I så tilfælde kan du få omdannet dine kropslige rester til blyanter eller måske endda maling. Nadine Jarvis påstår at kunne lave hele 240 blyanter af den gemmensnittelige krop.

Til den ... sunde?

Lyder det der med at blive brændt lidt for voldsomt? Alternativet findes heldigvis! Du kan blive kemisk opløst. Anderson-McQueen's Funeral Home lader dit lig ligge i en kemisk blanding, der smelter alt i dig på nær dine knogler. Dem pulveriserer de og blander så det hele sammen til en fin lille menneske-smoothie. Den kan dog ikke indtages. 

Til fisk og havdyrselskeren

Har du stadig dårlig samvittighed over den guldfisk du skyllede ud i toilettet dengang du var 12 år gammel? Du kan nu (eller i hvert fald når du dør) betale fiskene tilbage. Eternal Reef giver dig nemlig muligheden for at blive til en del af et koralrev, som hvert år redder tusindvis af fiskeliv.



Hvilken måde lyder mest tiltalende for dig?
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce