Connery

Alt du skal vide før boksebraget Mayweather vs. McGregor

Odds-tal, kampedetaljer, personprofiler og fun-facts.

I nat løber noget af en legendarisk boksekamp over stablen - rettere sagt den længeventede duel mellem Floyd Mayweather og Conor McGregor. 

Kampen bliver kaldt en af de største begivenheder i sporten nogensinde og vi sørger for at give dig alle de nødvendige informationer, du har brug for, inden boksebraget finder sted.

Mens de begge har gjort deres for at trashtalke hinanden og hype deres del af den famøse duel, har vi fundet nogle detaljer omkring hver bokseskikkelse. Kig med herunder og dan dig det nødvendige billede i disse kategorier:

Personprofiler

Kampdetaljer

Odds - hvem er underdog og topdog?

Trashtalking - the best of

Fun Facts

Hvor kan jeg se kampen?

ANNONCE
Alt du skal vide før boksebraget Mayweather vs. McGregor

Conor McGregor

Alt du skal vide før boksebraget Mayweather vs. McGregor

Kaldenavn: The Notorious

Født: 14. juli 1988, 29 år gammel

Fødeby: Dublin, Irland

Højde: 1,75 m.

Vægt: 70 kg.

Civilstatus: Samlever, børn

Record: 21 (18) – 3

Løn, årlig: $10.000.000

- Conor Mcgregor er den første UFC-kæmper nogensinde, der har været vinder af to titelbælter på samme tid.

- Privat er McGregor kæreste med Dee Devlin, der lige har født deres første søn, Conor Jack McGregor Jr., i maj måned. Parret har været sammen siden 2008.

Mesterskaber

UFC Lightweight

UFC Featherweight

UFC Interim Featherweight

CWFC Featherweight

CWFC Lightweight
 

ANNONCE

Floyd Mayweather

Alt du skal vide før boksebraget Mayweather vs. McGregor

Kaldenavn: Money

Født: 24. februar 1977, 40 år gammel

Fødeby: Grand Rapids, Michigan, USA

Højde: 1,75 m.

Vægt: 70 kg.

Civilstatus: Kæreste, børn

Record: 49 (26) – 0

Løn, årlig: $85.000.000

- Floyd Mayweather gik på pension i 2015 efter at have været ubesejret i hele sin professionelle karriere.

- Lige nu er Mayweather sammen med den britiske realitystjerne Abi Clarke, der er kendt for at have fået foretaget flere drastiske plastikkirurgiske indgreb. Der er 15 års aldersforskel på de to.

Mesterskaber

WBC Super Featherweight

WBC Lightweight

WBC Super

IBF Welterweight

WBC Welterweight

WBC Light Middleweight

WBA (Super) Light Middleweight

WBA (Super) Welterweight

WBO Welterweight

ANNONCE

Kampdetaljer

Alt du skal vide før boksebraget Mayweather vs. McGregor

Kampen bliver bokset på T-Mobile Arena i Las Vegas, Nevada. Arenaen åbnede i april sidste år og ligger på den berømte The Las Vegas Strip. Der er plads til godt 20.000 mennesker. Billetterne blev revet væk til begivenheden, og priserne rangerede mellem 15.000 og 250.000 danske kroner. Kampen estimeres til at have en samlet omsætning på over 500 millioner dollars.

Dommeren i ringen bliver den 74-årige, amerikanske Robert Byrd, mens dommerbordet vil blive besat af Burt Clements, Dave Moretti og Guido Cavalieri. Lønningerne for de fire herrers arbejde lørdag aften amerikansk tid ligger på mellem 20.000 og 25.000 dollars.

Kampen forventes at blive det bokseevent nogensinde, som omsætter for flest penge. Dermed forventes omsætningen at overgår Mayweather vs. Pacquiao fra 2015, som omsatte for 4 milliarder. Det forlyder at priserne for en ring site plads går for omegnen af svimlende 1.000.000 DKK.


McGregor forventes at tjene minimum minimum en halv milliard for ulejligheden. Mayweather tjener endnu mere, og siger selv, at han kommer til at tjene i underkanten af 2 milliarder på kampen.

ANNONCE

Odds - hvem er topdog og underdog?

Alt du skal vide før boksebraget Mayweather vs. McGregor

McGregor ses som underdog forud for kampen. På Danske Spil giver en McGregor-sejr odds 3,95, mens en Mayweather-sejr giver pengene 1,23 igen. Samtidig tror de færreste på, at kampen går alle tolv runder, hvorfor det giver odds 3,25 at smide sine penge på. En uafgjort giver odds 29,00. (OBS: Odds-tal varierer løbende - og alt efter betting-site).

Til trods for de høje odds er der flere prominente navne, der peger på Conor McGregor som mulig sejrsherre - heriblandt Mark Wahlberg, Evander Holyfield og Sylvester Stallone. På Team Mayweather er til gengæld bokselegender som Mike Tyson og Carl Froch.

Det vurderes, at kampen vil blive købt som pay-per-view af omkring fem millioner mennesker alene i USA.


 

ANNONCE

The art of "Trash Talking”

Alt du skal vide før boksebraget Mayweather vs. McGregor

Conor McGregor er enormt kendt for sin psykologiske strategi og hans optakt mod Mayweather var bestemt ikke nogen undtagelse. Her er hans bedste svinere:

- McGregor og Mayweather var på en såkaldt “trash talk tour” i løbet af sommeren, hvor de to kamphaner svinede hinanden til foran tusindvis af tilskuere (Los Angles, NYC, Toronto, London). Se nogle af McGregors beste citater her
- McGregor havde bl.a. et nålestribet jakkesæt til et pressemøde – zoomer man ind, kan man se at der står “Fuck you” i striberne.
McGregor lagde et billede på de sociale medier, hvor han var iført en NBA trøje fra den spiller Mayweather’s ex-kone var sammen med og som efterfølgende fik Mayweather dømt for hustruvold.

ANNONCE

Fun facts

Alt du skal vide før boksebraget Mayweather vs. McGregor

- Kampen bokses i letmellemvægt, hvor bokserne skal veje under 69,9 kg (154 pund)

- Conor McGregor debuterede i UFC i 2013. Han er nuværende UFC-mester i både letvægt og fjervægt.

- Floyd Mayweather har vundet alle sine 49 kampe. De 26 på knock out. Conor McGregor debuterer i boksning

- Floyd Mayweather (40 år) er 11 år ældre end Conor McGregor (29 år). Han boksede sin seneste kamp for næsten to år siden.

- Floyd Mayweather er kåret til Fighter of The Year 2007 og 2013, Best Fighter ESPY Award 2007, 2008, 2010, 2012, 2013 og 2014

- Conor McGregor er kåret til Fighter of The Year i MMA i 2015 og International Fighter of The Year i 2014 og 2015

- Floyd Mayweather har afsonet en 3 måneders fængselsdom for hustruvold i 2012

- Conor McGregor har kæmpet i MMA, boksning, capoeira, taekwondo, brasiliansk jiu-jitsu, karate og kickboksning

- Conor McGregor vandt 15 kampe i træk. De 14 inden for to omgange, indtil han tabte til Nate Diaz. Hans rekordliste nu er 21-3.

- Conor McGregor har vundet en MMA kamp på bare 4 sekunder i Immortal Fighting Championship i Irland

ANNONCE
Hvor kan jeg se kampen i Danmark?

Kampen vil blive vist natten til søndag i de tidlige morgentimer (Amerikansk tid i Las Vegas: lørdag d. 26. August)

Der vil blive vist kampe fra kl 03.00 natten til søndag

Kampen bliver vist som Pay-Per-View og kan ses på Viaplay.dk/ppv og via Viasat.
Pris: 499 DKK. 

ANNONCE
Del
Om forfatteren
Rasmus Krarup Jensen Rasmus Krarup Jensen

Følg på:
Instagram

Manden med fingeren på pulsen og et skarpt øje for en god historie, en ny trend eller de nyeste announcements i hverdagen og på det store lærred. 

[...læs mere]

Vil du blogge hos os?

Seneste nyt