Alanya
Min sommerferie...
Men en hurtig ændring i humøret hos min mormor gjorde at hun en regnvåd torsdag besluttede at forære et par rejser væk til mig og mit kvindelige opland. En behagelig overraskelse på en regnvejrsdag, og udsigten til sol blev straks bedre!
Fredag blev brugt på at kime rejsebureauer ned og høre hvad de havde af afbudsrejser. Valget faldt på en tur til Alanya i Tyrkiet på et tre-stjernet hotel med morgenmad. Prisen var fornuftige 998 per person og af sted kom vi lørdag klokken kvart i kvalme fra Kastrup.
Alanya er alt hvad man kan ønske sig af et turist-mekka. Lækker sandstrand, billig mad og kolde lokale øl. Vi boede lidt udenfor centrum og havde derfor lidt fred i forhold til den mere hektiske bymidte med alle dens barer og diskoteker.
Alanya er kendt for sit gode natteliv og at dets attraktioner er til at overse. Da vi ikke er de fødte turister, virkede det som fin combo. Selvfølgelig kommer man ikke uden om de 19.000 mennesker der står ude foran restauranterne og siger "Hello my friend, where are you from?" og man er dum nok til at mumle "Denmark" de første par gange, så er man fanget og får hele smøren smidt i hovedet.
"Hvordan går det?", "Frikadelle" og "Vi har godt mad" fraserne er mange og de bliver ikke federe af at blive sagt med fed tyrkisk accent og af en person der ikke forstår hvad han egentlig selv siger. Når man har prøvet det nogle gange bliver man arrogant og jokker bare videre når hilsnerne begynder.
Det er de enkelte sælgere dog ligeglade med og råber i stedet deres budskab ned igennem gaden efter en. Sært! Det sjoveste jeg har hørt dernede var fyren der spurgte hvor vi kom fra og vi svarede ærbødigt, hvortil han gladelig sagde "aahh Denmark! I have a cousin there". Ja tak det er jeg umiddelbart ikke i tvivl om!
Alanyas centrum er et virvar af bittesmå gader der bliver kaldt Basaren. Her sælges alle de kopi-varer der overhovedet findes og man kan gøre gode kup hvis man gider prutte om prisen. Louis viutton look-a-like 55 danske kroner, Diesel jeans 34 danske og listen fortsætter. Vi investerede i en vandpibe til den nette sum af 125 kroner, som nu står og venter spændt på at blive brugt herhjemme i stuen.
"Hvordan går det?", "Frikadelle" og "Vi har godt mad" fraserne er mange og de bliver ikke federe af at blive sagt med fed tyrkisk accent og af en person der ikke forstår hvad han egentlig selv siger. Når man har prøvet det nogle gange bliver man arrogant og jokker bare videre når hilsnerne begynder.
Det er de enkelte sælgere dog ligeglade med og råber i stedet deres budskab ned igennem gaden efter en. Sært! Det sjoveste jeg har hørt dernede var fyren der spurgte hvor vi kom fra og vi svarede ærbødigt, hvortil han gladelig sagde "aahh Denmark! I have a cousin there". Ja tak det er jeg umiddelbart ikke i tvivl om!
Alanyas centrum er et virvar af bittesmå gader der bliver kaldt Basaren. Her sælges alle de kopi-varer der overhovedet findes og man kan gøre gode kup hvis man gider prutte om prisen. Louis viutton look-a-like 55 danske kroner, Diesel jeans 34 danske og listen fortsætter. Vi investerede i en vandpibe til den nette sum af 125 kroner, som nu står og venter spændt på at blive brugt herhjemme i stuen.
Alanya er anbefalelsesværdigt og husk det hedder "bir Efes" og så skulle den øl være serveret.!
