Aktionærer vil have Zuckerberg fyret fra top position
Efter Facebooks 150 milliarder dollars drop
Det er ikke helt let at være Mark Zuckerberg for tiden. Altså sådan, i forhold til at han aldrig nogensinde behøver at bekymre sig om penge igen.
En investeringsgruppe, der er aktionær i Facebook, Trillium Asset Management, leder nemlig en mission, om at få Zuckerberg fyret som bestyrelsesformand i virksomheden.
Det sker efter Facebooks massive værditab på omkring 150 milliarder dollars, som repons på et dårligere-end-forventet resultat, for virksomhedens 2. kvartal i 2018.
Togtet har også bund i Mark Zuckerbergs håndtering af Cambridge Analytica skandalen - en sag, som aktionæren mener, at Zuckerberg ikke klarede så godt som han burde.
Det er ikke første gang, at Facebook grundlæggeren er i skærsilden. Sidste år stemte 51% af aktieindehaverne for at fjerne ham som bestyrelsesformand, men fordi Zuckerberg sidder på en tungere aktieklasse med sine andele, fik han til nøds manøvreret udenom. Om det er tilfældet denne gang, bliver spændende at se.
Skulle det ske, at Mark bliver fjernet fra positionen som bestyrelsesformand, sidder han dog stadig med rollen som administrerende direktør. Indtil videre...
Kilde: Fortune.com