Aktiebegreber #2
Anden del om de vigtigste begreber ved aktiehandel
I sidste del fik vi styr på en del begreber med hensyn til aktiehandel. Nu skal vi se på hvordan en aktie rent faktisk handles.
En aktie handles, når der er en køber og en sælger. Køberen vil købe aktien (ask) til en pris på f.eks. 10 kr. Måske er der kun én, der vil sælge (bid) til 11 kr. Handlen går derfor ikke i gennem. Forskellen på bid og ask kaldes og spread. Lad os sige at der nu kommer endnu en sælger til, som gerne vil sælge til 10 kr.
Der er nu mulighed for handel. I dagens elektroniske verden kan man dog ikke bestemme, hvem der handler med hvem. Handler foregår i Københavns Fondsbørs' elektroniske sytem SAXESS. Her matcher systemet automatisk køber og sælger og gennemfører handlen. Før i tiden blev aktier handlet ved gulvhandel, som man f.eks. ser når de viser billeder fra New Yorks fondsbørs, NYSE. Her gjaldt det om at være hurtig og snu og række hånden op, når man ønskede at købe eller sælge. Denne gammeldags måde at handle på, gik man i Danmark bort fra i 1989.
Handlen på børsen foregår i tidsrummet 9-17. Her er det muligt at strakshandle mv. Uden for disse tider er det rent faktisk muligt stadig at handle, men det er efter andre handlesprincipper, jeg ikke vil komme ind på her. Børsen har åbent fra mandag til fredag og ellers lukket på standard helligdage.
Finansnyhederne fokuserer tit på forskellige indeks og deres udvikling. Blandt de mest kendte finder vi de amerikanske Nasdaq, Dow Jones og endelig det danske OMXC20. Nasdaq er en gruppering af aktier, hvor 80% findes inden for teknologi branchen, f.eks. Microsoft, Dell m.fl. Dow Jones er derimod et indeks for industritunge virksomheder såsom General Motors osv. Et indeks er altså kort sagt en gruppering af virksomheder.
I Danmark er det mest bruge indeks OMXC20 også tidligere kendt som KFX indekset. Det indeholder de 20 mest omsatte aktier med hensyn til kursværdi i de seneste 6 måneder. Indekset huser navne såsom A.P. Møller Mærsk, Danske Bank og Carlsberg. Aktier i dette indeks handles hver evigt eneste dag, og der er altid købere og sælgere, som beskrevet tidligere. Disse aktier siges derfor at være ultralikvide. Indekset startede i 1989 med en værdi på 100. I skrivende stund ligger indekset i 365,51, hvilket altså betyder at de 20 virksomheder tilsammen siden 1989 næsten har firdoblet deres værdi.
En aktie handles, når der er en køber og en sælger. Køberen vil købe aktien (ask) til en pris på f.eks. 10 kr. Måske er der kun én, der vil sælge (bid) til 11 kr. Handlen går derfor ikke i gennem. Forskellen på bid og ask kaldes og spread. Lad os sige at der nu kommer endnu en sælger til, som gerne vil sælge til 10 kr.
Der er nu mulighed for handel. I dagens elektroniske verden kan man dog ikke bestemme, hvem der handler med hvem. Handler foregår i Københavns Fondsbørs' elektroniske sytem SAXESS. Her matcher systemet automatisk køber og sælger og gennemfører handlen. Før i tiden blev aktier handlet ved gulvhandel, som man f.eks. ser når de viser billeder fra New Yorks fondsbørs, NYSE. Her gjaldt det om at være hurtig og snu og række hånden op, når man ønskede at købe eller sælge. Denne gammeldags måde at handle på, gik man i Danmark bort fra i 1989.
Handlen på børsen foregår i tidsrummet 9-17. Her er det muligt at strakshandle mv. Uden for disse tider er det rent faktisk muligt stadig at handle, men det er efter andre handlesprincipper, jeg ikke vil komme ind på her. Børsen har åbent fra mandag til fredag og ellers lukket på standard helligdage.
Finansnyhederne fokuserer tit på forskellige indeks og deres udvikling. Blandt de mest kendte finder vi de amerikanske Nasdaq, Dow Jones og endelig det danske OMXC20. Nasdaq er en gruppering af aktier, hvor 80% findes inden for teknologi branchen, f.eks. Microsoft, Dell m.fl. Dow Jones er derimod et indeks for industritunge virksomheder såsom General Motors osv. Et indeks er altså kort sagt en gruppering af virksomheder.
I Danmark er det mest bruge indeks OMXC20 også tidligere kendt som KFX indekset. Det indeholder de 20 mest omsatte aktier med hensyn til kursværdi i de seneste 6 måneder. Indekset huser navne såsom A.P. Møller Mærsk, Danske Bank og Carlsberg. Aktier i dette indeks handles hver evigt eneste dag, og der er altid købere og sælgere, som beskrevet tidligere. Disse aktier siges derfor at være ultralikvide. Indekset startede i 1989 med en værdi på 100. I skrivende stund ligger indekset i 365,51, hvilket altså betyder at de 20 virksomheder tilsammen siden 1989 næsten har firdoblet deres værdi.
De andre vigtige indeks i Danmark er Midcap og Smallcap, som indeholder henholdsvis mellemstore og mindre selskaber. Da Københavns Fondsbørs fusionerede med den svenske og finske fondsbørs blev OMX skabt, derfor navnet OMXC20 i stedet for KFX. I oktober 2006 bryder OMX med de gængse markedsopdelinger og laver en fælles nordisk liste. I stedet for landeopdelte indeks, vil der kun være Largecap, Midcap og Smallcap. På den måde vil danske Mærsk, svenske Volvo og finske Nokia optræde på samme liste og på den måde medføre lang større nordisk handel landene i mellem.
Er du forvirret? Er der for mange begreber? Jeg kan fortælle dig, at jeg kun har skrabet den øverste flade. Handel med aktier stikker meget dybere og det tager lang tid at blive talentfuld med aktier. Men frygt ej, der er håb for almindelig dødelige - investeringsforeninger.
Med investeringsforeninger fralægger man sig arbejdet, men nøjes med at få andre det til at klare for sig. Man køber f.eks for 10.000 kr. i en specifik afdeling gennem en investeringsforening. F.eks. afdelingen Østeuropa i foreningen Danske Invest.
Danske Invest har så en masse aktieanalytikere til at analysere sig frem til hvilke virksomheder i Østeuropa, der skal investeres i. Det gode ved investeringsforeninger er, at man ikke selv behøver have specielt kendskab til aktier. Samtidig er der god risikospredning, idet der investeres i mange forskellige aktier - en såkaldt portefølje. Det vil sige, at hvis det går dårligt for en aktie eller to, så bliver det som oftest opvejet af, at det går godt for mange af de andre aktier i porteføljen.
På samme måde er det desværre heller ikke altid muligt at få et maksimalt afkast, idet der oftest vil være aktier, der klarer sig dårligt og derfor trækker ned på det samlede afkast. Investeringsforeninger er derfor for dem, der gerne vil investere i aktier, men som ikke har lyst til store svingninger i aktiekurser.
Endeligt skal det nævnes, at aktier langt fra er en sikker investering, hvis du skulle have fået den opfattelse efter at have læst disse artikler. Aktier svinger meget, og du har sikkert hørt om den nedtur, der har været i det sidste stykke tid. Aktier bliver påvirket af så utroligt mange faktorer såsom renteniveau, rygter, økonomisk afmatning mv. Derfor synes jeg personligt, at det er en god idé at starte med investeringsforeninger, og skulle man senere hen få mere blod på tanden, så kan man prøve at investere i specifikke aktier. Start evt. med C20 aktier, da disse ofte svinger mindre end andre små lyssky virksomheder.
Er du forvirret? Er der for mange begreber? Jeg kan fortælle dig, at jeg kun har skrabet den øverste flade. Handel med aktier stikker meget dybere og det tager lang tid at blive talentfuld med aktier. Men frygt ej, der er håb for almindelig dødelige - investeringsforeninger.
Med investeringsforeninger fralægger man sig arbejdet, men nøjes med at få andre det til at klare for sig. Man køber f.eks for 10.000 kr. i en specifik afdeling gennem en investeringsforening. F.eks. afdelingen Østeuropa i foreningen Danske Invest.
Danske Invest har så en masse aktieanalytikere til at analysere sig frem til hvilke virksomheder i Østeuropa, der skal investeres i. Det gode ved investeringsforeninger er, at man ikke selv behøver have specielt kendskab til aktier. Samtidig er der god risikospredning, idet der investeres i mange forskellige aktier - en såkaldt portefølje. Det vil sige, at hvis det går dårligt for en aktie eller to, så bliver det som oftest opvejet af, at det går godt for mange af de andre aktier i porteføljen.
På samme måde er det desværre heller ikke altid muligt at få et maksimalt afkast, idet der oftest vil være aktier, der klarer sig dårligt og derfor trækker ned på det samlede afkast. Investeringsforeninger er derfor for dem, der gerne vil investere i aktier, men som ikke har lyst til store svingninger i aktiekurser.
Endeligt skal det nævnes, at aktier langt fra er en sikker investering, hvis du skulle have fået den opfattelse efter at have læst disse artikler. Aktier svinger meget, og du har sikkert hørt om den nedtur, der har været i det sidste stykke tid. Aktier bliver påvirket af så utroligt mange faktorer såsom renteniveau, rygter, økonomisk afmatning mv. Derfor synes jeg personligt, at det er en god idé at starte med investeringsforeninger, og skulle man senere hen få mere blod på tanden, så kan man prøve at investere i specifikke aktier. Start evt. med C20 aktier, da disse ofte svinger mindre end andre små lyssky virksomheder.
