Aktiebegreber #1
De vigtigste begreber ved aktiehandel
Først og fremmest er det vigtigt at vide, hvad en aktie rent faktisk er. En aktie kan simpelt betragtes som et medejerskab i et selskab. Derfor får man ved køb af en aktie også stemmeret i den pågældende virksomhed, når vigtige beslutninger skal tages, og er på den måde med til at præge selskabets udvikling.
Et selskab har brug for penge til at komme op og køre. Derfor udsteder de aktier, som investorer så kan købe. Er prisen f.eks. 10 kr., og man køber 10 stk., så har man et samlet depot på 100 kr. Virksomheden får de 100 kr. af dig til at investere i f.eks. maskiner eller andet, så virksomheden kan vokse. I gamle dage fik man et fysisk aktiebevis til sit depot, men i dag er det hele elektronisk registreret i Værdipapircentralen.
Som investor køber man en aktie med henblik på at afgive nogle penge nu (når man betaler for aktien) imod at få et større afkast i fremtiden. Jeg kan f.eks. have et afkastkrav på 10% om året, så hvis jeg har købt de førnævnte 10 aktier á 10 kr., så forventer jeg at mine 100 kr. er vokset med 10% om et år, altså til 110 kr. Måden jeg kan få afkast på kan være ved kursstigninger eller
Kurstigninger (eller fald) opstår på baggrund af mange ting, og generelt set så handler det med aktier om at købe billigt og sælge dyrt, som så meget andet her i livet. Men hvornår er en aktie så billig? En aktie kan være billig, hvis det anslås, at virksomheden kommer til at tjene mange penge på f.eks. et patenteret produkt i fremtiden, men at det endnu ikke er blevet indregnet i aktiekursen. Vi fik jo netop fastslået, at aktier og afkastkrav handler om forventninger til fremtiden.
Dividendeudbetaling er en årlig fordeling og udbetaling af en del af selskabets årlige overskud (hvis de da har skabt et overskud det pågældende år). På den årlige generalforsamling, hvor alle aktionærer er inviteret, fortæller virksomhedens ledelse, at der vil blive udbetalt et udbytte på 1 kr. pr. aktie. Da jeg har 10 aktier, modtager jeg samlet 10 kr. i udbytte. Dog skal skattefar have sin andel af kagen, så reelt set får jeg væsentlig mindre.
Måderne hvorpå man kan analysere den fremtidige udvikling i en aktie er mangfoldige. Nogle er mere korrekte og berettiget end andre. En af måderne, man kan analysere den fremtidige indtjening i et selskab, er det, der kaldes fundemental analyse (FA), som kort sagt er forskellige modeller, hvorpå man vurderer den enkelte virksomheds mulighed for at tjene penge i fremtiden.
Et eksempel kan være biotek virksomheden Genmab. De har netop begyndt et såkaldt Fase III projekt, hvorfor det forventes at projektet er tættere på succes, og at de derfor vil komme til at tjene penge på dette i fremtiden. Som følge af sådan en meddelelse stiger aktiekursen oftest et par procent. Kom Genmab frem f.eks. en måned senere og fortalte, at Fase III var mislykket eller forsinket, vil kursen typisk falde igen, idet forventningerne nu er blevet ændret.
Et selskab har brug for penge til at komme op og køre. Derfor udsteder de aktier, som investorer så kan købe. Er prisen f.eks. 10 kr., og man køber 10 stk., så har man et samlet depot på 100 kr. Virksomheden får de 100 kr. af dig til at investere i f.eks. maskiner eller andet, så virksomheden kan vokse. I gamle dage fik man et fysisk aktiebevis til sit depot, men i dag er det hele elektronisk registreret i Værdipapircentralen.
Som investor køber man en aktie med henblik på at afgive nogle penge nu (når man betaler for aktien) imod at få et større afkast i fremtiden. Jeg kan f.eks. have et afkastkrav på 10% om året, så hvis jeg har købt de førnævnte 10 aktier á 10 kr., så forventer jeg at mine 100 kr. er vokset med 10% om et år, altså til 110 kr. Måden jeg kan få afkast på kan være ved kursstigninger eller
Kurstigninger (eller fald) opstår på baggrund af mange ting, og generelt set så handler det med aktier om at købe billigt og sælge dyrt, som så meget andet her i livet. Men hvornår er en aktie så billig? En aktie kan være billig, hvis det anslås, at virksomheden kommer til at tjene mange penge på f.eks. et patenteret produkt i fremtiden, men at det endnu ikke er blevet indregnet i aktiekursen. Vi fik jo netop fastslået, at aktier og afkastkrav handler om forventninger til fremtiden.
Dividendeudbetaling er en årlig fordeling og udbetaling af en del af selskabets årlige overskud (hvis de da har skabt et overskud det pågældende år). På den årlige generalforsamling, hvor alle aktionærer er inviteret, fortæller virksomhedens ledelse, at der vil blive udbetalt et udbytte på 1 kr. pr. aktie. Da jeg har 10 aktier, modtager jeg samlet 10 kr. i udbytte. Dog skal skattefar have sin andel af kagen, så reelt set får jeg væsentlig mindre.
Måderne hvorpå man kan analysere den fremtidige udvikling i en aktie er mangfoldige. Nogle er mere korrekte og berettiget end andre. En af måderne, man kan analysere den fremtidige indtjening i et selskab, er det, der kaldes fundemental analyse (FA), som kort sagt er forskellige modeller, hvorpå man vurderer den enkelte virksomheds mulighed for at tjene penge i fremtiden.
Et eksempel kan være biotek virksomheden Genmab. De har netop begyndt et såkaldt Fase III projekt, hvorfor det forventes at projektet er tættere på succes, og at de derfor vil komme til at tjene penge på dette i fremtiden. Som følge af sådan en meddelelse stiger aktiekursen oftest et par procent. Kom Genmab frem f.eks. en måned senere og fortalte, at Fase III var mislykket eller forsinket, vil kursen typisk falde igen, idet forventningerne nu er blevet ændret.
En anden måde at analysere den fremtidige udvikling i en aktie er ved hjælp af en såkaldt teknisk analyse (TA). Dette er en teknik, hvor analytikere mener at kunne spå den fremtidige udvikling i aktiekursen ud fra historisk information. F.eks. så kan man ved hjælp af linier og grafer (tryk på billedet) bestemme såkaldte støttepunkter, modstande, skulder, optrend eller nedtrend. Ideen er, at aktiens kurshistorie kan bruges til at forudsige fremtiden.
Denne form for analyse har mødt stor modstand hos økonomer verden over og betrages som voodoo og spåværk uden hold i faktiske analyser og realiteter. Sandheden er dog, at de fleste bruger et miks af FA og TA, og investerer således i en aktie, når nyhedsstrømmen og analyserne er positive (FA), samtidig med at aktien ser ud til at stå overfor en fremtidig optrend eller netop har brudt en modstand (TA) og derfor står til at stige.
Følg med i næste del, når jeg gennemgår hvordan aktier rent faktisk bliver handlet, hvordan man som "almindelig dansker" kan investere uden at skulle analysere, og endelig forklarer jeg også, hvad der menes, når finansnyhederne snakker om OMXC20 og andre finurlige begreber.
Denne form for analyse har mødt stor modstand hos økonomer verden over og betrages som voodoo og spåværk uden hold i faktiske analyser og realiteter. Sandheden er dog, at de fleste bruger et miks af FA og TA, og investerer således i en aktie, når nyhedsstrømmen og analyserne er positive (FA), samtidig med at aktien ser ud til at stå overfor en fremtidig optrend eller netop har brudt en modstand (TA) og derfor står til at stige.
Følg med i næste del, når jeg gennemgår hvordan aktier rent faktisk bliver handlet, hvordan man som "almindelig dansker" kan investere uden at skulle analysere, og endelig forklarer jeg også, hvad der menes, når finansnyhederne snakker om OMXC20 og andre finurlige begreber.
