Gear

AirPods 3. generation: Nyt design, kortere stave, længere batteritid

Apples populære earbuds er klar med endnu en iteration, der denne gang nærmer sig AirPods Pro endnu mere – på pris og design

AirPods 3. generation: Nyt design, kortere stave, længere batteritid
Apple AirPods 3
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 19. oktober 2021

Apples Unleashed konference bragte blandt andet den imponerende nye MacBook Pro på banen – men der blev også plads til en ny version af verdens nok bedst sælgende trådløse earbuds: AirPod

De Nye Airpods er den tredje generation siden introduktionen i 2016 – og funktioner og design har været til bred inspiration og direkte kopiering i utallige eksempler lige siden. 

Den 3. generation af AirPods bringer et nyt design på banen – her skærer man et pænt stykke af de lange ørestænger af, for at tilgodese et mere diskret look – og går meget tættere på et design der minder om storebror AirPods Pro. 

 

Bedre batteritid

Batteritiden er blevet pumpet op – og AirPods 3. gen. holder en spilletid på op til 6 timer, mens etuiet giver samlet 30 timers spilletid – og så er etuiet i øvrigt også blevet opgraderet, så det understøtter MagSafe opladningsteknologien. 

Aktiv støjreduktion er med denne model stadig forbeholdt de kun lidt højere prissatte AirPods Pro. De nye AirPods bevæger sig heller ikke ind på området med hybridstøjreduceringen, som man finder hos mange af konkurrenterne i samme prisleje. 

 

Adaptiv EQ

Til gengæld er de nye AirPods udstyret med en Adaptiv EQ – en equalizer der indstiller lyden i realtid, baseret på hvordan pod'en sidder i øret – til dette formål er der installeret en indadvendt mikrofon, som overvåger lydniveauet i øret. 

Samme teknologi muliggør også, at de nye AirPods understøtter Spatial Sound – altså omgivelsesrettede lydoplevelser – når devicet er forbundet med en anden Apple enhed. 

AirPods 3. generation er desuden certificeret til en vandtæthed mod stænk og regnedråber med IPX4. 

 

Pris og tilgængelighed

Apple AirPods 3. generation lander i butikkerne fra 26. oktober – den vejledende salgspris lyder på 1549 danske kroner. 

Schneider Electrics lynhurtige oplader revolutionerer mobilopladning

Læs også: Schneider Electrics lynhurtige oplader revolutionerer mobilopladning

Volvo introducerer EX30 Cross Country og ES90 i 2025

Læs også: Volvo introducerer EX30 Cross Country og ES90 i 2025