Connery

AIAIAIs nye Ninja Tune headphones er lavet af genbrugt vinyl

AIAIAI hovedtelefoner kører rundt i et univers der består af lige dele god lyd, god stil og gode intentioner - og de bæredygtige intentioner er meget nærværende i seneste produkt, der lanceres 27. april 2021. 

AIAIAI TMA-2 Ninjatune Edition er simpelthen bundet op på en heavy rotation - forstås, at disse headphones er delvist konstrueret af genbrugte vinyler fra pladesleskabet Ninja Tunes kunstnere. 

ANNONCE
AIAIAI TMA-2 Ninjatune Edition - AIAIAIs nye Ninja Tune headphones er lavet af genbrugt vinyl AIAIAI TMA-2 Ninjatune Edition

"AIAIAI og Ninja Tune har samme tilgang, tanker og værdier. Det er et samarbejde, vi er stolte af, og det har været spændende at gå efter en kreativ løsning på et seriøst problem. Vi har et udbredt fokus på innovation og bæredygtige løsninger i både produktdesign og materialevalg. At genbruge vinyl i vores produkt er oplagt - vi får et mindre klimaaftryk med designs, der holder, og så er det en fed detalje, at det er høretelefoner, der direkte er ’lavet af musik’," fortæller Frederik Jørgensen, der er CO-founder i AIAIAI. 

Ninja Tune er grundlagt i London i 1991 af Matt Black og Jonathan More, der bedre er kendt som duoen Coldcut. Ninja Tune er i dag et af verdens førende uafhængige pladesleskaber. Og også for det engelske produktionsselskab er samarbejdet en oplagt mulighed. 

"Vi har både kunnet integrere Ninja Tunes historie i designet og produktion af hvert eneste sæt høretelefoner – konceptuelt og fysisk. På samme tid er det et skridt mod en mere bæredygtig produktionskæde. Vi håber, at dette samarbejde vil inspirere og være et eksempel på, hvordan man med grønnere løsninger kan skabe innovative og spændende idéer," siger Joseph Durnan, der er Senior Designer hos Ninja Tune. 

Pris og tilgængelighed

TMA-2 Ninjatune Edition koster 1800 kroner og findes i et oplag på 500 stk. 

ANNONCE
AIAIAI TMA-2 Ninjatune Edition - AIAIAIs nye Ninja Tune headphones er lavet af genbrugt vinyl AIAIAI TMA-2 Ninjatune Edition
Del

Seneste nyt