After Earth (Anmeldelse)
M. Night Shyamalan har instrueret denne overraskende underholdene film med Will og Jaden Smith i hovedrollerne.
Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures
After Earth foregår 1000 år efter menneskeheden blev tvunget til at forlade jorden, efter en række apokalyptiske begivenheder. Den efter sigende frygtløse og legendariske general Cypher Raige (Will Smith) er netop vendt hjem efter mange års tjeneste og han er nu opsat på at være sammen med familien, som han har negligeret lige siden datteren Senshi (Zoe Isabella Kravitz) blev dræbt af et af de frygtindgydende monstre kaldet Ursa. Sammen med konen Faia (Sophie Okonedo) har de også sønnen Kitai på 13 år, som overværede søsterens død. Han er derfor stærkt besluttet på at følge i sin fars fodspor, så han kan dræbe Ursaer og hævne søsterens død og er derfor lykkelig over at tage med faderen på mission til planeten Nova Prime. Men en byge af asteroider beskadiger deres rumskib og de bliver nødt til at nødlande på jorden, der nu består af tæt bevoksede skovområder med farer lurende overalt.
Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures
Cypher og Katai er de eneste overlevende, men Cypher har brækket begge ben under landingen og kan derfor ikke gå nogen steder og som om det ikke var slemt nok, så befinder skibets eneste nødsignal sig i halen af skibet, der uheldigvis ligger i den anden ende af skoven. Katai er derfor deres eneste håb for at blive reddet, men det vil kræve alt hans mod og styrke at kæmpe sig vej gennem skoven, ikke mindst fordi der muligvis venter en Ursa, hans værste mareridt på ham derude.
Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures
Instruktøren M. Night Shyamalan har ikke haft den store succes med sine historier, siden hans fænomenale debut film The Sixth Sense fra 1999. Siden da er det stødt gået ned ad bakke, værst af alt med den ambitiøse eventyrfilm The Last Airbender fra 2010. Men med After Earth er det atter lykkes Shyamalan at lave en god film. Faktisk er den så underholdende, at da den sluttede havde jeg det som om der kun var gået en time.
Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures
Will Smith og sønnen Jaden fungerer, ikke overraskende, perfekt som far og søn. På trods af at de ikke deler megen tid sammen på skærmen, er der et usynligt bånd og en naturlig kemi mellem dem der gør, at man som publikum lever sig ind i filmen og gør at man ser igennem fingre med at historien, som Will Smith selv har skrevet, måske er lige lovlig forudsigelig.
Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures
After Earth hører til i den populære Young Adults genre, hvor bl.a. Twilight, Harry Potter og Hunger Games også høre hjemme og henvender sig dermed hovedsageligt til teenagere, men den kan altså også sagtens nydes af et ældre publikum. Personlig forlod jeg i hvert fald biografen med et opløftet sind og troen på at M. Night Shyamalan stadig kan overraske og rent faktisk har en fremtid i filmbranchen.
Teknisk information:
Original titel: After Earth
USA, 2013
Instruktør: M. Night Shyamalan
Medv.: Jaden Smith, Will Smith, Zoe Isabella Kravitz og Sophie Okonedo
Genre: Action/Eventyr
Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital/DTS/SDDS
Spilletid: 100 min
Dansk bio premiere: 27. juni 2013
Distributør: Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures