Aevis indtog The Rock
Endnu engang gav det fynske rockband koncert i København - men vi har stadig ikke fået nok!
"Hva' så København, er I klar på noget rock?!" råber forsanger, Hans Skov i mikrofonen fra scenen på the Rock, da han i forgrunden for Aevis en sen torsdag aften er igang med at sprede godt humør og rockende rytmer for det københavnske publikum.
Det er ikke første gang, Aevis spiller i København, weekenden forinden havde de indtaget Christianias Nemoland til stor jubel fra de mere end 200 fremmødte, og det er heldigvis ikke sidste gang de beærer os med et visit i formidabel grunge-rock-stil!
Fortrinligt samspil og magisk vokal
På The Rock torsdag aften var fremmødet dog mere overskueligt, men der var godt gang i den alligevel. Aevis tiltrak tilstedværende publikum langt op til scenekanten, som var det eneste der stoppede folk fra at rykke endnu tættere på! Det kunne man dog heller ikke fortænke dem i, for Aevis troppede op med en afsmittende energi, en svedigt sammensat setliste og et talent og viljestyrke, der kunne have fået væggene til at revne, hvis ikke the Rock var så solidt bygget.
Især skal fremhæves Hans Skov, vis sexede rockstemme er så hypnotiserende, at man næsten glemmer tid og sted. Vi skal op i de højere luftlag og rette blikket mod Ed Kowalczyk og Eddie Vedder for at finde et værdigt lige til denne unikke vokal. At manden så bliver bedre og bedre for hver gang man hører ham, og at han iøvrigt "bare synger uden at tænke særlig meget over det" er jo lige så misundelsesværdigt som det er hvert sekund værd at lytte til.
Det er ikke første gang, Aevis spiller i København, weekenden forinden havde de indtaget Christianias Nemoland til stor jubel fra de mere end 200 fremmødte, og det er heldigvis ikke sidste gang de beærer os med et visit i formidabel grunge-rock-stil!
Fortrinligt samspil og magisk vokal
På The Rock torsdag aften var fremmødet dog mere overskueligt, men der var godt gang i den alligevel. Aevis tiltrak tilstedværende publikum langt op til scenekanten, som var det eneste der stoppede folk fra at rykke endnu tættere på! Det kunne man dog heller ikke fortænke dem i, for Aevis troppede op med en afsmittende energi, en svedigt sammensat setliste og et talent og viljestyrke, der kunne have fået væggene til at revne, hvis ikke the Rock var så solidt bygget.
Især skal fremhæves Hans Skov, vis sexede rockstemme er så hypnotiserende, at man næsten glemmer tid og sted. Vi skal op i de højere luftlag og rette blikket mod Ed Kowalczyk og Eddie Vedder for at finde et værdigt lige til denne unikke vokal. At manden så bliver bedre og bedre for hver gang man hører ham, og at han iøvrigt "bare synger uden at tænke særlig meget over det" er jo lige så misundelsesværdigt som det er hvert sekund værd at lytte til.
Aevis' øvrige medlemmer skal dog ikke glemmes i denne hyldest. Siden jeg sidst havde fornøjelsen af deres live-eksistens i Middelfart var det tydeligt at høre, de havde strammet gevaldigt op. Samspillet var blevet tunet adskillige grader, og man fik fornemmelsen af at høre et band, fremfor at lytte til in
Performance slår små revner i glansbilledet
Trods en formidabel lækker øregangsmassage, og hit-på-hit potentiale, mangler Aevis dog stadig et stykke for at nå helt derop, hvor jeg vil give koncerten topkarakter. For nok er de ukronede grungerock-konger af undergrunden, der nok skal blive vanskelige at overse i medierne, hvis de får deres velfortjente chance... men den rent visuelle performance halter desværre. De er teknisk tight, men fremstår endnu for optagede af egen stageperformance til, at et helt overbevisende kropsligt samspil opstår. Hans i forgrunden serverer sin lækre vokal, stående noget nær komplet stille i en trancetilstand, og virker let som en skillevæg for leadguitarist og bassist, der tilsyneladende aldrig har observeret hinandens bevægelser. Det er naturligvis ikke en synkronsvømning jeg efterlyser, ej heller er det forbudt af skabe en forskel. Men når to musikere synes at have taget timer hos konkurrrende koreografer, så bliver forskelligheden så stor, at det virker lidt uheldigt.
Så ligemeget hvor gerne jeg ville give dem topkarakter, så kan jeg kun liste den op på et 5-tal (med en lille pil nedad som et motiverende spark i måsen)... og det er synd, når man befinder sig i Aevis' elite!
Mere info, musik og nyheder på www.aevis.dk
fotos: Michael Jepsen
Setliste:
1. For The Best
2. Caught Red Handed
3. Be Your Best
4. Speechless
5. In The End
6. Breath / Nothing
7. Swith Track
8. The Last Ground
9. Afraid
10. Case Closed
11. Lurking In The Dark
Ekstra nummer:
12. Blow
Performance slår små revner i glansbilledet
Trods en formidabel lækker øregangsmassage, og hit-på-hit potentiale, mangler Aevis dog stadig et stykke for at nå helt derop, hvor jeg vil give koncerten topkarakter. For nok er de ukronede grungerock-konger af undergrunden, der nok skal blive vanskelige at overse i medierne, hvis de får deres velfortjente chance... men den rent visuelle performance halter desværre. De er teknisk tight, men fremstår endnu for optagede af egen stageperformance til, at et helt overbevisende kropsligt samspil opstår. Hans i forgrunden serverer sin lækre vokal, stående noget nær komplet stille i en trancetilstand, og virker let som en skillevæg for leadguitarist og bassist, der tilsyneladende aldrig har observeret hinandens bevægelser. Det er naturligvis ikke en synkronsvømning jeg efterlyser, ej heller er det forbudt af skabe en forskel. Men når to musikere synes at have taget timer hos konkurrrende koreografer, så bliver forskelligheden så stor, at det virker lidt uheldigt.
Så ligemeget hvor gerne jeg ville give dem topkarakter, så kan jeg kun liste den op på et 5-tal (med en lille pil nedad som et motiverende spark i måsen)... og det er synd, når man befinder sig i Aevis' elite!
Mere info, musik og nyheder på www.aevis.dk
fotos: Michael Jepsen
Setliste:
1. For The Best
2. Caught Red Handed
3. Be Your Best
4. Speechless
5. In The End
6. Breath / Nothing
7. Swith Track
8. The Last Ground
9. Afraid
10. Case Closed
11. Lurking In The Dark
Ekstra nummer:
12. Blow
