Gear
Advarer mod nulstilling: Google bekræfter Chromecast-nedbrud
Google bekræfter Chromecast-nedbrud – fraråder brugere at nulstille enheder
Google har nu officielt bekræftet, at der er tale om et udbredt problem, der påvirker Chromecast 2nd Gen og Chromecast Audio. Problemet blev først rapporteret tidligere på måneden, og nu melder Google’s supportteam på Google Nest Community, at de arbejder på en løsning.
Google: “Lad være med at nulstille enhederne”
I en opdatering fra Googles community-manager lyder det, at de er opmærksomme på problemet og aktivt arbejder på at rette fejlen:
“Vi er klar over et problem, der påvirker Chromecast 2nd Gen og Chromecast Audio-enheder, og vi arbejder på en løsning. Lad være med at fabriksnulstille din enhed – vi opdaterer jer, når løsningen er klar. Hvis du allerede har fabriksnulstillet din enhed, vil vi snart give instruktioner til at sætte den op igen.”
Problemet har resulteret i, at mange brugere får fejlmeddelelser som “Untrusted device” eller oplever, at enhederne slet ikke kan tilsluttes. Fejlen ser dog ud til kun at påvirke ældre enheder som Chromecast 2nd Gen og Chromecast Audio – nyere modeller som Chromecast (3rd Gen) og Chromecast Ultra fungerer stadig uden problemer.
Tidligere nedbrud
Connery.dk rapporterede tidligere i går om nedbruddet, hvor flere brugere klagede over, at deres Chromecast-enheder pludselig var blevet ubrugelige. Det ser nu ud til, at Google er tæt på at finde en løsning – men indtil da opfordres brugerne til at undgå nulstilling, da det kan forværre problemet.
Løsning på vej
Google har ikke givet en præcis tidsramme for, hvornår opdateringen bliver rullet ud, men lover at holde brugerne opdaterede via Google Nest Community.
Hvis du oplever problemer med din Chromecast 2nd Gen eller Chromecast Audio, anbefaler Google altså at holde sig tålmodig – og ikke at nulstille enheden.