Sneakers og fodtøj
Adidas x LEGO: ZX 8000 ‘Bricks’
De seks LEGO-grundfarver får hver sin sko
Det er ikke første gang LEGO leger med adidas – samarbejdet har eksisteret i længere tid på børneområdet – men også voksne har tidligere fået lov at lege med – blandt andet i 2020 efterårslanceringen af adidas A-ZX.
Nu har adidas igen tømt LEGO-kassen ud på gulvet – de nye kreationer har resulteret i en ZX 8000 kollektion, der er tilgængelig i LEGOs seks grundfarver: Rød, grøn, gul, blå sort og grå.
ZX 8000 "Bricks" følger adidas klassiske konstruktion af skoen – men er også blevet udstyret med et par fine små nik til LEGO, som du kan se i fuld detaljer i nedenstående video.
Adidas og LEGOs ZX 8000 Bricks-kollektion bliver tilgængelig på adidas' website og udvalgte forhandlere den 7. maj 2021. Vejledende salgspris er 1099,- kroner per par.
adidas x LEGO Bricks