Streaming
Adam Sandler vender tilbage som Happy Gilmore: Første teaser er ude nu
Se traileren til Happy Gilmore 2
Det er næsten 30 år siden, at Adam Sandler første gang tog golfverdenen med storm som Happy Gilmore og nu er han tilbage! Netflix har netop droppet den første teaser til Happy Gilmore 2, der får premiere på streamingtjenesten den 25. juli 2025.
Traileren giver fans et første kig på den længe ventede efterfølger, hvor Sandler igen trækker i golfhandsken og det bliver med både gamle kendinge og nye ansigter på holdet.
Originale stjerner og nye ansigter
Ud over Adam Sandler selv vender Julie Bowen tilbage som Virginia Venit og Christopher McDonald som Shooter McGavin. Også Ben Stiller og Blake Clark er med i efterfølgeren, som samtidig får selskab af nye stjerner som Bad Bunny og NFL-stjernen Travis Kelce. Sandlers egne døtre, Sadie og Sunny Sandler, optræder også i filmen.
Men det stopper ikke her. En række professionelle golfspillere er også med i filmen, herunder Rory McIlroy, Scottie Scheffler, Bryson DeChambeau, Brooks Koepka, Justin Thomas og John Daly – så der bliver ikke sparet på golfekspertisen.
Læs også:
Holdet bag er på plads
Manuskriptet er skrevet af Sandler selv i samarbejde med Tim Herlihy, der også stod bag den første film fra 1996. Instruktøren er Kyle Newacheck, der tidligere har arbejdet sammen med Sandler på Murder Mystery.
Selvom plottet stadig holdes tæt ind til kroppen, viser traileren, at Happy Gilmore er klar til endnu en runde på greenen – og det bliver med den samme blanding af rå humor og skæve karakterer, som gjorde den første film til en kultklassiker.
Se traileren til Happy Gilmore 2 her:
Happy Gilmore 2 rammer Netflix den 25. juli 2025
Læs også: