Connery

AceZone A-Spire: Et gamer-headset født i slipstrømmen af verdens bedste esport atleter

Danske AceZone tager lydkvaliteten fra esport-scenen til din gamerhule

AceZone er på en mission for at bringe den enestående lydkvalitet fra professionelle esport-scener direkte hjem til dig. Med A-Spire headsettet sigter AceZone mod at revolutionere din gaming-oplevelse ved at tilbyde en lydkvalitet, der før kun var tilgængelig for verdens førende e-sport atleter. Det er sådan set fedt nok i sig selv - og så er mærket født og opvokset i Danmark.

AceZone blev grundlagt med en klar vision: At revolutionere lydoplevelsen for gamere verden over. Frederik Byskov, AceZones grundlægger og medstifter af både Astralis og BLAST Pro Series, har kombineret sin enorme indsigt i esport-verdenen med avanceret lydteknologi for at skabe det ultimative gamer-headset. 

Resultatet? AceZone A-Live headsettet, der nu er en industristandard ved nogle af de største esport-turneringer.

Next up, alle gamerne derhjemme kan nyde godt af den forbrugertilpassede innovation fra A-Live i det nye headset AceZone A-Spire: Gamepro lydkvalitet til en casual pris!

ANNONCE
AceZone A-Spire - AceZone A-Spire: Et gamer-headset født i slipstrømmen af verdens bedste esport atleter AceZone A-Spire

Hvad er AceZone A-Spire?

A-Spire er en lille ordleg på "aspire" eller på dansk at aspirere eller det at stræbe, og den leg kan kobles til gaming på flere måder; et headset der stræber efter at nærme sig det som pro-atleterne bruger, en gamer der aspirerer til at nærme sig pro-level, eller en lydprofil der aspirerer mod at nærme sig det perfekte. 

A-spire. Det har da også en hel del at byde på. I overskrifter, ser det sådan her ud: 

  • Det hurtigste gamer headset på markedet.
  • Et headset med jetfighter-mikrofon.
  • Udstyret med hybrid-støjreduktion udviklet til gaming.
  • Bygget til den bedste komfort.
ANNONCE
AceZone A-Spire - AceZone A-Spire: Et gamer-headset født i slipstrømmen af verdens bedste esport atleter AceZone A-Spire

Fede features, forklaret:

Selvfølgelig skal vi videre end alene de vilde overskrifter, så lad os dykke ned i, hvad de store ord dækker over.

Hurtigste gamer-headset i verden - Hvordan?

AceZone A-Spire er designet til at levere in-game lydsignaler hurtigere end noget andet headset på markedet. AceZones tests viser, at gameren modtager lydoplysninger op til 4 sekunder hurtigere end konkurrenternes headset! 

Det er ikke på grund af signalet, men derimod fordi kombinationen af A-Spires passive og aktive støjreducering, simpelthen lader dig høre de helt fine lyde af en modstander tidligere, end i headsets af dårligere kvalitet eller med mindre støjreducering. 

AceZone fortæller os at testene er udført i LAN-party lignende omgivelser. Vi har ikke selv kunnet efterprøve det i 1:1 scenarie, men A-Spire har en topklasse evne til at lukke uønsket støj ude, og så er der altså plads til at fokusere endnu mere på udfordringerne på skærmen. 


Mikrofonteknologi fra fighter jets - Hvorfor?

A-Spire's mikrofon er direkte inspireret af teknologien fra kampfly. Den retningsbestemte, ultra-støjreducerende mikrofon sikrer, at kun din stemme bliver opfanget, mens baggrundsstøj filtreres fra. Det er selvfølgelig helt genialt til præcis og klar kommunikation i team-baserede spil, hvor team-koordinering og klar lyd er afgørende for et win!

Hybrid-ANC: Men til gaming - Hvad?

Det her er vigtigt. Når vi sådan i bred mainstream kigger på aktiv og hybrid støjreducering, er der oftest gjort et forsøg på at minimere uønsket støj fra mange forskellige omstændigheder. AceZone har zoomet benhårdt ind på gamerens behov, hvilket betyder at der især er sat ind på støjreducering af støj fra frekvensområder som man kan opleve til eksempelvis et træf eller stævne, larm fra keyboards og blæserstøj fra højtperformende maskiner. 

AceZone A-Spires støjreducering hedder Advanced Hybrid Active Noise Cancellation, specielt og den benytter både hardware og selve headsettets fysiske konstruktion til at fjerne støjen. 

AceZone fortæller også at den avancerede ANC hjælper med at minimere hjernetræthed, så du altså også kan holde dig skarp og stærk i spillet i flere timer, end ved et normalt headset. Win/win.

Bedste komfort - For hvem?

A-Spire headsettet er selvfølgelig designet med gamernes komfort i tankerne. Med en vægt på kun 270g og bløde, 3D-formede ørepuder i memoryfoam, sikrer A-Spire, at du kan spille i timevis uden ubehag. 

Helt personligt er jeg kæmpe fan af AceZones sans for komfort. Ørepuder i memory-foam er altid et hit, og det er også lykkedes med A-Spire, at beklæde dem med et syntetisk læder, der ikke føles hverken for varmt eller klæbende. 

Den lave vægt og headsettets generelle balance er også en styrke - og man skal virkelig presse sig selv langt videre forbi en komfortabel gamingsession, hvis man skal fremprovokere det klassiske smertepunkt på toppen af hovedet, som man typisk oplever meget hurtigere ved tunge headsets hvor balancen ikke har været i fokus.

ANNONCE
AceZone A-Spire - AceZone A-Spire: Et gamer-headset født i slipstrømmen af verdens bedste esport atleter AceZone A-Spire

Alt det andet, der bare spiller

AzeZone har udstyret A-Spire med bluetooth, men du kommer til at foretrække den kablede forbindelse - til gaming. Det er fordi headsettet godt nok er udviklet til gaming med den analoge forbindelse. Det er kablet der skaber den lynhurtige responstid som er nødvendigt for at spille kampdygtigt. 

Bluetooth-forbindelsen er dog en lækker tilføjelse, der gør det muligt at bruge headsettet trådløst i mere afslappede situationer, som når du bruger det til at lytte til musik, podcasts eller noget helt andet, der ikke er nært så sårbart i den knivskarpe latenstid. 

(Hvis du er til trådløs gaming, så giv A-Spire Wireless et kig!) 

AceZone A-Spire er ikke kun fyldt med avanceret teknologi, det er også praktisk i hverdagen. Med en batterilevetid på op til 35 timer kan du spille, lytte til musik eller kommunikere uden at bekymre dig om at løbe tør for strøm.

Den dedikerede AceZone-app giver dig mulighed for at tilpasse lydindstillingerne til dine egne foretrukne settings. AceZone har dog loadet appen med dedikerede preset-indstillinger til spil som CS2, Apex Legends, og Call of Duty, og med endnu flere på vej i fremtiden er du sikret en skræddersyet lydoplevelse, der maksimerer dine chancer for succes.

Det er tydeligt hvordan AceZone har formået at bringe utroligt mange af kvaliteterne fra deres store (og dyre) turnerings-headsets ind i A-Spire - og at det samtidig er langt mere alsidigt i hverdagen og til en lavere pris, giver faktisk… Endnu et win. 

ANNONCE
AceZone A-Spire - AceZone A-Spire: Et gamer-headset født i slipstrømmen af verdens bedste esport atleter AceZone A-Spire

AceZone er lækker hardware uden nonsens

AceZone A-Spire har i skrivende stund allerede imponeret anmeldere og brugere verden over. Dexerto beskriver det som "et utroligt headset, der bryder med normerne," mens GamePro roser det som "det bedste gaming headset i sin prisklasse."

Fra vores lejr stemmer vi i: A-Spire er et mega fedt headset, som tydeligvis er udviklet af, med og for gamere. Det er lækker hardware uden nonsens, unødvendige klokker og bjælder - med performance og komfort i højsædet. GG. 

At AceZone så ovenikøbet er et dansk mærke, er vel egentlig bare noget vi herhjemme bør støtte op omkring - især, når det er så godt, som vi ser her. Go buy. 

Pris og tilgængelighed

AceZone A-Spire er nu tilgængelig til en pris på 1.799,00 kroner 2.499,00 kroner. 

Tjek AceZones site, hvor du både kan købe headsettet, men også dykke endnu dybere ned i hullet af lækker teknologi! Optimer din gaming oplevelse nu!

ANNONCE
Del

Seneste nyt