Gear
Acers nye Switch-konkurrent er en håndholdt spillekonsol med en skærm på størrelse med en bærbar
Her er Acer Nitro Blaze 11
Under den store elektronikmesse CES har computermærket Acer i dag lanceret en stor gaming-nyhed – i bogstaveligste forstand.
Læs også: Hands-on med Acers første håndholdte gamer-PC
En af to nye håndholdet Nitro Blaze-maskiner er nemlig udstyret med intet mindre end en 11″ stor skærm – samme størrelse som en ordinær iPad Pro, men altså som en pc-baseret spillekonsol efter samme designmæssige filosofi som Nintendo Switch bragte på banen – en konsol der til sammenligning er udstyret med en skærmstørrelse på 7 tommer.
Acer Nitro Blaze 11 som maskinen hedder er en Windows-baseret spillekonsol, der er udstyret med den nye AMD Ryzen 8040 processor, op til 2 GB lagerplads og 16GB DDR5 RAM, desuden trækker det grafikken fra et dedikeret AMD Radeon 780M grafikkort.
Selve skærmen er en touch-følsom WQXGA skærm, med 144 Hz opdateringshastighed og en brightness på op til 500 nits.
Acer fortæller i en pressemeddelelse at den nye spillemaskine er let at tilpasse til gaming, browsing, mediebrug eller arbejde – og at den også er udstyret med DTS:X Ultra lyd og hall effect triggers – og så er 11″ varianten også udstyret med aftagelige kontrollere og en indbygget stand.
Foruden en 11″ model præsenterede Acer også en mindre “voldsom” 8″ version af Acer nitro Blaze.
Priser og tilgængelighed er ikke afsløret på nuværende tidspunkt.