Connery

Acer Short-Throw 4K smart-projektor

Endnu en deltager i smartprojektorræset er klar med 120 tommers laserherlighed

Den nye generation af short-throw laserprojektorer med smartfunktionalitet er bare ekstrem smart. Vi testede Samsungs exceptionelle "livsstilsprojektor" i sommers og hilser glædeligt endnu flere produkter i denne kategori velkommen!

Den senest tilkomne projektor er blevet skruet sammen af Acer, og de har sat en skarp pris sammen - til en pris der i kategorien er ret medgørlig (Dvs. mindre end 20.000 kroner)

Projektoren har fået det sexede navn Acer L811, og bag det gemmer der sig en pæn liste af fede specifikationer.

ANNONCE
Acer LP811 Ultra Short Throw projektor - Acer Short-Throw 4K smart-projektor Acer LP811 Ultra Short Throw projektor

Projektoren der er HDR10-kompatibel kan skyde et billede på 120", i 4K opløsning - fra blot 31 centimeters afstand fra væggen der projiceres på. Lysstyrken er på 3.000 lumen, og det er tilmed muligt at projicere 3D indhold i op til 144 Hz vis man kobler en 3D Blu-Ray afspiller til. 

Der er indbygget app-store, som giver adgang til de mest normale streamingtjenester - men man kan også caste indhold fra enten iOS, Android eller Microsoft-enheder. 

Er man sportfan, eller glad for gaming, er det måske godt at vide, at projektoren også kan levere 1080p-indhold med en opdateringshastighed på hele 240 Hz og også en dedikeret fodboldtilstand. 

For at toppe helheden som en "smartprojektor", har Acer valgt at levere virtuel surroundsound ved hjælp af to indbyggede 10 Watt-højttalere, som i øvrigt benytter AI til at forbedre lydkvaliteten yderligere - hvis ønsket. 

Pris og tilængelighed

Acer L811 projektoren lanceres ved udgangen af 2021, med et prismærke der lyder på 18.999 kroner.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce