Connery

Acer får genbrugsplast til at se lækkert ud i den nye Vero laptop

Der ligger en del grønne tanker bag Aspire Vero, men det sker uden at gå på kompromis med performance

Hardware-fabrikanten Acer har netop lanceret en kæmpe liste af produktnyheder for det kommende år - og det er tydeligt at både lockdown og tanker om fremtiden har gjort sit, til at give et præg på produkterne.

Det fremgår nok mest tydeligt i den bæredygtige ånd, som den nye Acer Aspire Vero er produceret i, en laptop der af brandet har fået kælenavnet "Green Laptop". 

ANNONCE
Acer Aspire Vero - Acer får genbrugsplast til at se lækkert ud i den nye Vero laptop Acer Aspire Vero

Forbi grønne tanker og gode hensigter, lyder Vero til at være en ganske fornuftig arbejds- eller studiemaskine. Den drives af den effektive 11. generation af Intel Core-processorer og Intel Iris X grafik, er optimeret til at give en god bateritid og udstyret med WiFi 6, og en kombination af USB-A og UDB-C porte, og så er der også tænkt videomøder ind, med en mikrofon der benytter AI, til at skabe "krystalklare" konferenceopkald.

Det er dog det bæredygtige element, der stjæler showet i Vero. 

Kabinettet er produceret af 30% PCR (Post Consumer Resin aka genrugsplast) plastik, og her har man holdt det lettere grynede design, som med stor succes er fremført i blandt andet i klimabevidste sneakers fra Nike og adidas. 

Tasterne på laptoppen er skabt med 50% genbrugsplast, og så er den 15.6" store IPS skærm 99% genbrugelig - altså uden alt for mange komponenter og materialer, som ikke har et fantastisk liv efter maskinen er blevet kasseret. 

Selvfølgelig går bæredygtigheden igen i maskinens indpakning, der kan genanvendes som en laptop-stand - og så er der tale om en andne form for bæredygtighed, når det kommer til de intelligente strømstyringsprogrammer - der i kraft af muligheden for et mere balanceret strømforbrug, hjælper til at nedbringe laptoppens kontinuerlige CO2-aftryk. 

Personligt kan jeg have det en smule stramt med produkter, der påkalder sig bæredygtighed, for at lyde som et godt alternativ - men Vero har også et andet trick i ærmet, der er værd at bemærke:

Computeren er nemlig udstyret med helt standardiserede stjerneskruer, der gør det super let at udføre reperationer - og endnu vigtigere, selv at have muligheden for at opgradere maskinen løbende, i takt med at behovet for bedre komponenter opstår, når alt kommer til alt, er det mest bæredygtige nemlig, at have et produkt, som man kan holde kørende længst muligt. 

Og hvis man sørger for at specificere Acer Aspire Vero med en Intel Core i7 processor og 16 GB RAM, er det alt andet lige en maskine der er til at arbejde med - og så får man et ret unikt bæredygtigt design med i købet. 

Pris og tilængelighed

Acer Aspire Vero (Model AV15-51) lanceres i 4. kvartal 2021 til en vejledende salgspris på 6.499,- kroner

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce