Abort eller far
Hvad skal man som ung vælge når kæresten bliver gravid har man noget valg?
Når man som ung går i seng med pigerne, skal man tænke sig lidt om, hvis man ikke vil være far, før teenageårene knapt er forbi. Det kan være meget spændende, når kådhed og lidenskab overrumpler én, men konsekvensen kan være en fatal brøler.
Hvor tit har vi ikke hørt om fortvivlede unge fyre, der har gjort en pige gravid! Hvad kan han gøre? Det er selvfølgelig vigtigt, uanset alder, at tage ansvar for sine handlinger, men piger kan være ret stride, især når moderfølelsen dukker op til overfladen og drømmen om lyserøde babyer overtager fornuften, blot for at lade egoismen spire.
Nogle vil sige, - jamen de var to om det! Det er også rigtigt, men man kan begå fejl, og det er vigtigt at tage den rigtige beslutning, især når man er meget ung. Nogle piger vælger at få barnet, selv om de ikke er modne til det, selv om de ikke har økonomi til det, bor hjemme og i det hele taget ikke har ret meget at tilbyde det nye liv. Det er dumt, og de fleste fortryder det, men så er det for sent.
Somme tider går det godt og lige efter "bogen", men det ender også tit med, at pigerne bliver fortvivlede når de kommer midt i 20'erne. De kan ikke springe rundt på diskoteker hver og hver anden dag, rejse med vennerne og skide på økonomien. De har et ansvar og det skal de leve op til, om de vil eller ej. Det er roden til en stor del af forvirrede unge mødre, der lader deres børn passe i tide og utide. det er selvfølgelig ikke alle, men mange. Det giver utrygge børn, der får problemer i institutioner, skoler og ikke mindst når de skal være sociale. Det er nemlig i de første 3 år af et menneskes liv, hele grundfundamentet bliver lagt for et godt, stabilt og fornuftigt menneske. Det glemmer pigerne vist tit. Eller også glemte de at sætte sig ind i den slags, midt i drømmefasen.
Det er her fyrene skal være lidt klogere end os piger. Pas på jer selv, så I ikke lander i denne fadæse, det bliver nemlig også dyrt for jer. Disse forhold holder sjældent i længden, og så skal I betale børnebidrag, konfirmationsbidrag og hvad ved jeg. Nogle er så heldige, at de får samkvem med barnet og kan lære det at kende den vej, men der er også mange som ikke får lov, og det ødelægger jer, dybt inde.
Mange unge fyre bliver også frustrerede, fordi de ved, at de ikke kan leve op til det ansvar de bliver påduttet af en kæreste, eller en tilfældig pige de har haft et - engangsknald- med. Det nytter ikke noget at råbe og skrige når disse fyre så vil finde sig selv, blive modne og få styr på livet, og følelserne. De har ikke selv valgt, det har pigen gjort. Se det er uretfærdigt, synes jeg. Men forståeligt, at de i en periode holder sig væk fra moderen/barnet.
Alle har så travlt med at fortælle, -Jamen, I var to om det, I må tage ansvar for jeres handlinger. Ja, men hvad med den stakkels fyr, der skubbes til side når pigen, helt lovligt, tager beslutninger hen over hovedet på ham? Det er også korrekt at det er pigens krop, men det er nu altså ikke pigens krop, der hjælper til med, at skaffe børnebidrag og hvad ved jeg, som skal betales ud af SU, studiejob, elevløn eller en stram økonomi. Men det betyder måske ikke noget? Er det ligestilling?
Jeg taler ikke for at man skal få abort, eller forlange at pigerne skal have abort i tide og utide. Abort er IKKE et præventionsmiddel. Men tænk jer om, alle I kåde hankønsvæsner, for når beslutningerne skal tages, bliver I lige så stille kørt af sporet, og har ikke noget at skulle have sagt. Uretfærdigt? Ja, meget! Og meget dyrt, både følelsesmæssigt og økonomisk.
I skal ikke finde jer i noget. Kræv at få indsigt og medbestemmelse. Er pigen under 18 år, så vær ikke bleg for at kontakte forældrene, for at fortælle dem, at du ikke er parat til at tage dette ansvar. Det kan være pinligt, men du vil ikke fortryde det. Hvis du ikke gør det, vil dit barn måske en dag stå, og ønske at du havde gjort det.
Hvor tit har vi ikke hørt om fortvivlede unge fyre, der har gjort en pige gravid! Hvad kan han gøre? Det er selvfølgelig vigtigt, uanset alder, at tage ansvar for sine handlinger, men piger kan være ret stride, især når moderfølelsen dukker op til overfladen og drømmen om lyserøde babyer overtager fornuften, blot for at lade egoismen spire.
Nogle vil sige, - jamen de var to om det! Det er også rigtigt, men man kan begå fejl, og det er vigtigt at tage den rigtige beslutning, især når man er meget ung. Nogle piger vælger at få barnet, selv om de ikke er modne til det, selv om de ikke har økonomi til det, bor hjemme og i det hele taget ikke har ret meget at tilbyde det nye liv. Det er dumt, og de fleste fortryder det, men så er det for sent.
Somme tider går det godt og lige efter "bogen", men det ender også tit med, at pigerne bliver fortvivlede når de kommer midt i 20'erne. De kan ikke springe rundt på diskoteker hver og hver anden dag, rejse med vennerne og skide på økonomien. De har et ansvar og det skal de leve op til, om de vil eller ej. Det er roden til en stor del af forvirrede unge mødre, der lader deres børn passe i tide og utide. det er selvfølgelig ikke alle, men mange. Det giver utrygge børn, der får problemer i institutioner, skoler og ikke mindst når de skal være sociale. Det er nemlig i de første 3 år af et menneskes liv, hele grundfundamentet bliver lagt for et godt, stabilt og fornuftigt menneske. Det glemmer pigerne vist tit. Eller også glemte de at sætte sig ind i den slags, midt i drømmefasen.
Det er her fyrene skal være lidt klogere end os piger. Pas på jer selv, så I ikke lander i denne fadæse, det bliver nemlig også dyrt for jer. Disse forhold holder sjældent i længden, og så skal I betale børnebidrag, konfirmationsbidrag og hvad ved jeg. Nogle er så heldige, at de får samkvem med barnet og kan lære det at kende den vej, men der er også mange som ikke får lov, og det ødelægger jer, dybt inde.
Mange unge fyre bliver også frustrerede, fordi de ved, at de ikke kan leve op til det ansvar de bliver påduttet af en kæreste, eller en tilfældig pige de har haft et - engangsknald- med. Det nytter ikke noget at råbe og skrige når disse fyre så vil finde sig selv, blive modne og få styr på livet, og følelserne. De har ikke selv valgt, det har pigen gjort. Se det er uretfærdigt, synes jeg. Men forståeligt, at de i en periode holder sig væk fra moderen/barnet.
Alle har så travlt med at fortælle, -Jamen, I var to om det, I må tage ansvar for jeres handlinger. Ja, men hvad med den stakkels fyr, der skubbes til side når pigen, helt lovligt, tager beslutninger hen over hovedet på ham? Det er også korrekt at det er pigens krop, men det er nu altså ikke pigens krop, der hjælper til med, at skaffe børnebidrag og hvad ved jeg, som skal betales ud af SU, studiejob, elevløn eller en stram økonomi. Men det betyder måske ikke noget? Er det ligestilling?
Jeg taler ikke for at man skal få abort, eller forlange at pigerne skal have abort i tide og utide. Abort er IKKE et præventionsmiddel. Men tænk jer om, alle I kåde hankønsvæsner, for når beslutningerne skal tages, bliver I lige så stille kørt af sporet, og har ikke noget at skulle have sagt. Uretfærdigt? Ja, meget! Og meget dyrt, både følelsesmæssigt og økonomisk.
I skal ikke finde jer i noget. Kræv at få indsigt og medbestemmelse. Er pigen under 18 år, så vær ikke bleg for at kontakte forældrene, for at fortælle dem, at du ikke er parat til at tage dette ansvar. Det kan være pinligt, men du vil ikke fortryde det. Hvis du ikke gør det, vil dit barn måske en dag stå, og ønske at du havde gjort det.
