Connery

Abehjerne

Står du og skal have lavet mad i en fart af en eller anden grund?

Abehjerne
Weekenden står endnu engang for døren. Med weekenden følger også byture, man får måske venner på besøg eller man har måske fået stablet en date på benene. Uanset hvad weekenden bringer, er der én ting der er helt sikkert: Man skal have mad!
ANNONCE
I denne første af en, forhåbentlig, lang række artikler vil jeg bringe en enkel opskrift. Den smager super godt, den passer til de fleste drengerøves økonomi og den kan laves hurtigt, hvis man har travlt.

I de kommende artikler vil jeg bringe artikler om større og mere spændende kogekunst, der vil nok komme restaurantbesøg og meget mere.

I er også velkomne til at komme med forslag til artikler. Kun fantasien sætter grænser. Dog vil jeg forbeholde mig retten til at vælge imellem forslagene, da økonomien også helst skal være med.
ANNONCE
Hvorom alting er, kommer her opskriften:

 

Ingredienser:

 

500 g hakket oksekød

150 g bacon i tern

1 ds. eller pk. Cocktailpølser

2 store løg

1 ds. hakkede tomater

100 g philadelphia flødeost

salt og peber efter smag

 

400 g spaghetti

 

Start med at sætte pastaen over.

 

Svits bacon i en gryde uden fedtstof og tag det op på en tallerken bagefter.

 

Hak løget og svits det i det tilbageværende fedtstof. Tilsæt evt. lidt mere.

Bagefter brunes det hakkede oksekød sammen med løgene.

 

Derefter blandes bacon i sammen med de flåede tomater og flødeost. Det hele bringes i kog.

 

Cocktailpølserne puttes i de sidste par minutter. Kort tid i varmen betyder at de ikke springer.

 

Så er der kun tilbage og sige velbekomme.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce