Connery

Århusianer vil sælge ice-tea fra sin cykel

Nyt kickstarter-projekt forsøger at bringe en amerikansk trend til DK.

Århusianer vil sælge ice-tea fra sin cykel

Vi glæder os alle sammen til sommer, hvor vi kan smide vanterne og vinterstøvler ind i skabet og iklæde os shorts og solbriller. Ofte indebærer sommerlivet en masse sol, ture på stranden og ikke mindst kølige drikkevarer – vi har vendt fokussen mod sommeren 2015 og kigget på, hvad der kommer til at ske af nye tiltag.

Vigtigst af alt er selvfølgelig grillsæsonen og de kolde øl, som er en obligatorisk følgesvend til disse sommerdage – men hvad nu hvis du ligger på stranden, og du bliver tilbudt et glas frisklavet Ice Tea? Det kommer du måske til, hvis du kigger forbi Den Permanente i Århus. 

ANNONCE
Århusianer vil sælge ice-tea fra sin cykel

Ice Tea Bike-bar

I den jyske hovedstad vil man i 2015 kunne opleve et amerikansk fænomen på strandområderne – Den Permanente og Moesgaard, samt i parkerne og gaderne i hjertet af Aarhus, hvor en mobil iste-vogn vil levere forfriskninger i sommerheden.

Sådan lyder det fra David Hansen, som har igangsat en kickstarter-kampagne i håb om at få mulighed for at cruise rundt i blandt bikini-babes og servere frisk, organisk Ice Tea. Med sit eget brand, Tekompagniet, i ryggen har han kastet sig ud i projektet med håb om, at crowdfunding kan hjælpe ham på vej til målet.

ANNONCE
Århusianer vil sælge ice-tea fra sin cykel

David udtaler selv følgende om projektet:

"Mit personlige mål er at skabe noget nyt, prøve grænser af og have det sjovt, mens jeg gør det, mens mit professionelle mål ligger i markedsføring af kvalitets te-produkter og måske skabe et nyt fænomen i det danske storbyliv.

Jeg har rejst over hele verden og oplevet, hvor hyggeligt det kan være med gadeboder, så efter min tur til USA i 2012, hvor jeg fik iste i rigtig store mængder, undrede dig mig, hvor lidt vi gør i den slags herhjemme. Du skal virkelig lede længe efter en hjemmelavet iste eller lemonade, men nu skal det være slut!"

Hvis du har lyst til at støtte projektet, kan du læse mere på Kickstarter-kampagnen, og muligvis sikre, at du til sommer kan sidde på stranden med et glas frisklavet Ice Tea. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce