Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet en banebrydende teknologi, der kan gøre CO₂-fangst billigere og samtidig forvandle den skadelige klimagas til brugbare produkter. Ved hjælp af mikroorganismer, som har specialiseret sig i at optage og omdanne CO₂, kan teknologien give industriens skorstene en grønnere fremtid via Ritzau.
Læs også: Så hurtigt bliver dagene lysere efter 21. december
En ny generation af CO₂-fangst
Traditionel CO₂-fangst (Carbon Capture and Storage, CCS) indebærer at indfange kulstof fra røggas og lagre det i undergrunden. Men Aarhus-forskerne foreslår en mere bæredygtig løsning: Bio-integreret Carbon Capture and Utilisation (BICCU). Denne metode genbruger CO₂ direkte i fangstprocessen ved hjælp af mikroorganismer, der omdanner kulstoffet til brugbare stoffer som metan, eddikesyre eller andre kemiske byggesten.
Den nye teknologi eliminerer behovet for høj varme, som kræver store energimængder, og gør processen både billigere og mere effektiv.
“Mikroorganismer er hyperspecialiserede i at optage og omdanne CO₂ – en proces, de har forfinet gennem milliarder af år,” forklarer postdoc Mads Ujarak Sieborg fra Aarhus Universitet.
Hvordan virker det?
Det konventionelle CCS-system bruger varme på op til 140 grader for at frigive CO₂ fra kemikalierne, der indfanger det. Denne opvarmningsproces kan udgøre op til 30% af al energien på kraftværket, hvilket gør metoden dyr.
I det nye BICCU-system bruger man mikroorganismer i stedet for varme. Mikroberne adskiller CO₂ fra kemikalierne og omdanner det til produkter, der kan genbruges direkte i industrien. Processen kræver brint, som fås via elektrolyse, og gør hele systemet væsentligt mere energieffektivt.
Fra røggas til brugbare produkter
Ved at implementere mikroorganismer kan skorstensrøg fra industrier forvandles til værdifulde ressourcer. F.eks. kan CO₂ fra røggasser omdannes til:
- Metan, der kan bruges som grøn naturgas.
- Eddikesyre, en vigtig komponent i kemisk produktion.
- Andre industrielle byggeblokke, der ellers ville kræve fossile brændstoffer.
Ifølge Amalie Kirstine Hessellund Nielsen, ph.d.-studerende og medforfatter til forskningen, er teknologien et vigtigt skridt mod netto-nul emissioner:
“I en netto-nul-fremtid skal vi genbruge den CO₂, vi indfanger, i stedet for at hive mere kulstof op fra jorden.”
Incitament til grønnere løsninger
Selvom CO₂-fangst stadig er relativt nyt og begrænset i implementering, kan BICCU-teknologien være et gennembrud, der gør metoden mere attraktiv for industrier. Fordelen er ikke kun de lavere omkostninger, men også produktionen af værdifulde materialer, der kan genanvendes direkte.
Dog understreger forskerne, at teknologien stadig har udfordringer, især på grund af afhængigheden af brint:
“Brint er den begrænsende faktor i dag, men vi har allerede mange løsninger og reaktorer, der kan optimeres,” siger Hessellund Nielsen.
En brik i den grønne omstilling
BICCU-teknologien kan ikke stå alene, men som forskerne pointerer, er den en lille, nødvendig brik i puslespillet for at opnå netto-nul. Sammen med vedvarende energikilder som vind og sol kan den nye metode hjælpe med at reducere industrisektorens klimapåvirkning betydeligt.
Med denne forskning sætter Aarhus Universitet ikke kun Danmark, men hele verden et skridt nærmere en grønnere fremtid – med mikroorganismer som helte i kampen mod klimaforandringerne.