Connery

A4 er et overstået kapitel. Her er Audi A5 som stationcar:

Avant, ikke stationcar!

Audi har med et greb, en nylancering gjort op med to af deres populære personbils-serier, den populære Audi A4-serie, takker af efter 30 år i manegen. Og det samme gør verdens smukkeste grand coupé, Audi A5 Coupé. 

Afløseren? Den hedder Audi A5. Og Audi A5 Avant. Og det skal vi lige vænne os til. 

Men altså, Audi fortæller at de har haft gang i en omstrukturering af navngivningen, som betyder at vi fremadrettet kan genkende en Audis modelnummer på følgende måde: Lige tal vil være elektriske modeller, mens ulige tal vil være med forbrændingsmodeller.

ANNONCE
Audi A5 Avant - A4 er et overstået kapitel. Her er Audi A5 som stationcar: Audi A5 Avant

Derfor bliver den nye generation af Audi A4, til Audi A5 - men det er ikke en Audi A4, men en Audi A5, altså en ny Audi A5, og ikke en gammel. Forvirret? Du skal nok lære det. 

Den nye Audi A4, som altså hedder A5, er den første forbrændingsmotor der lanceres på Audis nye Premium Platform Combustion (PPC), og det har resulteret i en bil der er både længere, med længere akselafstand og bredere end den gamle Audi A5. 

ANNONCE
Audi A5 Limousine - A4 er et overstået kapitel. Her er Audi A5 som stationcar: Audi A5 Limousine

Det nye design er langt mere sportsligt, aggressivt og tiltalende (hvis du spørger mig) end den modelserie den afløser, og det er egentlig tilfældet uanset om du kører den ind med en Limousine (sedan) eller en Avant (stationcar), og motorprogrammet følger med. 

ANNONCE
Ny A5-front er flot - A4 er et overstået kapitel. Her er Audi A5 som stationcar: Ny A5-front er flot

Audi A5 Motorvarianter

Audi A5 lanceres i Danmark med både en 2.0 liters TFSI motor, en 2.0 liters TDI motor - og i S5 med en 3.0 liters TFSI motor, der alle gør brug af mildhybridteknologi med et 48 volt batterisystem. 

2.0 TFSI kommer med 204 hestekræfter, TDI-motoren kommer med 204 hestekræfter og den kommende S5 3.0 liters V6 TFSI_motor med 367 hestekræfter - til en quattro-opsætning. Ja tak, ja tak og ja tak. 

Audi Danmark har endnu ikke meldt ud omkring den nye A5-series priser, forbrug eller udstyrsvarianter, men alle de nye modeller lanceres i Danmark i november måned 2024 - så vi venter i spænding.

Se flere fotos i galleriet

ANNONCE
Del

Seneste nyt