Connery

A Single Man - Ude nu på Blu-ray og dvd

Homoseksualitet og selvmord er temaerne i modeskaberen Tom Fords stærke debutfilm, der netop er udkommet på blu-ray og dvd.

5 ud af 6 stjerner

Drengerøvs faktor: 10 %

(Hvad betyder ninjaer og drengerøvsfaktor?)


A Single Man - Trailer
SF-Film - A Single Man - Ude nu på Blu-ray og dvd SF-Film

Ud over at være skrædder for selveste James Bond kan stil ikonet og modeskaberen Tom Ford nu også føje manuskript forfatter og instruktør til sit visitkort. Hans debutfilm A Single Man, der foregår i 1962, er en yderst stil sikker og gribende historie om universitetsprofessoren George Falconer (Colin Firth). George er homoseksuel, men det er egentligt historien underordnet.

Et lille års tid inden vi møder George mistede han sin kæreste Jim i et biluheld og lige siden er hans tilværelse langsomt begyndt at krakelere. Den ellers ud ad til så pertentlige George bærer rundt på en forpint sjæl. På denne pågældende dag, hvor vi kommer ind i hans liv, har han besluttet at tage livet af sig selv.

Filmen handler således om en mands sidste dag og hvordan han vælger at tilbringe den. Vi følger George på arbejdet, sammen med venner og familie. Fra alle andres synspunkt er det bare endnu en helt almindelig dag, men set med Georges øjne, er han ved at tage afsked med sit liv.


ANNONCE
SF-Film - A Single Man - Ude nu på Blu-ray og dvd SF-Film

A Single Man er en af den slags film, man sagtens kan se flere gange. Allerede ved andet gensyn opdagede jeg helt nye detaljer og selvom jeg naturligvis kendte historien, så var filmen stadig lige så betagende og bevægende, faktisk endnu mere, da jeg nu vidste, hvor historien bar hen. Dermed kunne jeg læne mig tilbage med min gin tonic (lavet med Tanqueray selvfølgelig) og nyde filmens fantastiske stemningsfyldte billeder, ubeskriveligt smukke musik samt nuancerne i Colin Firths fremragende præstation.


ANNONCE
SF-Film - A Single Man - Ude nu på Blu-ray og dvd SF-Film

Tom Ford tager sig tid til at fortælle sin historie og lader dermed publikum komme langsomt ind på livet af George. Som historien og dagen skrider frem, begynder vi at forstå George og hans beslutning, men samtidig fatter vi også sympati for ham og ønsker naturligvis, at han ikke skal begå selvmord. Tragedien er dog uundgåelig, det er smertefuldt åbenlyst allerede fra filmens første sekund og vi kan som publikum derfor kun se til som Georges sidste dag udfolder sig.


ANNONCE
SF-Film - A Single Man - Ude nu på Blu-ray og dvd SF-Film

A Single Man er ikke nogen drengerøvsfilm, så er det sagt. Alligevel synes jeg at filmen fortjener en ekstra bemærkning nu, hvor den er udkommet på blu-ray og dvd. Det er nemlig stadig en af de bedste og mest bevægende film jeg har set i år. De store emner Tom Ford tager op, tackler han med både overskud og elegance og han har formået at skabe en helstøbt og meget personlig film. Skulle han beslutte sig for at lave en ny film en dag, skal jeg helt sikkert se den, for med A Single Man har Tom Ford bevidst at han er en ægte kunster.


ANNONCE

Ekstra materiale:

-Bag om kameraet på A Single Man



A Single Man udkom på blu-ray og dvd den 20. juli.


Teknisk information:
Original titel: A Single Man

USA, 2009

Instruktør: Tom Ford

Medv: Colin Firth, Julianne Moore, Nicholas Hoult og Matthew Goode

Genre: Drama

Billedformat: 2.35:1

Lyd: 5.1 Dolby Digital/DTS HD

Længde: 100 min.

Premiere dato: 4. marts 2010

Biodistributør: SF-Film
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce