A Real Pain: Jesse Eisenberg og Kieran Culkin tager humor og traumer med på polsk roadtrip
Se traileren her
Hvad gør man, når ens familiehistorie er fyldt med smerte og traumer? Man laver selvfølgelig en roadtrip-film om det, især hvis man er Jesse Eisenberg.
I sin nyeste film A Real Pain slår Eisenberg sig sammen med Succession-stjernen Kieran Culkin til en tur fyldt med sort humor og familiefejder.
Filmen, som får biografpremiere amerikans biografpremiere i november 2024, er Eisenbergs anden som instruktør. Efter at have imponeret med When You Finish Saving the World, er han nu klar til at tage os med på en emotionel og komisk tur til Polen. Eisenberg spiller selv rollen som David, mens Culkin tager rollen som hans fætter Benji. De to drager afsted for at finde deres fælles rødder efter deres bedstemors død.
Det, der starter som en respektfuld rejse, udvikler sig hurtigt til en slags terapitur, hvor de to fætre må deale med gamle familiefejder og de små absurditeter, som kun familie kan levere.
Filmen blev hyldet under årets Sundance Film Festival og har allerede fået 91% på Rotten Tomatoes for sin blanding af humor og alvor. Anmelderne har især været begejstrede for Culkin, der ifølge flere medier leverer en af karrierens bedste præstationer - Oscar-materiale?
Der er endnu ingen officiel dato for dansk biografpremiere, men vi forventer at filmen kommer i danske biografer omkring slutningen af året - eller januar 2025.