Connery

A Dirty Shame

Fuldstændig forrykt, forrygende & fræsende fornøjelig vanvids-komedie med STÆRKE sexuelle overtoner + religiøse undertoner fra The Sultan Of Sleaze - Mr. John Waters....

6 ud af 6 stjerner
Endnu engang er det SF-FILMs prægtige promotion-perle, P. Blondie, der smider et mesterværk efter din anmelder......

A DIRTY SHAME er intet mindre end den herligste, mest udgakkede & f***ed up funny flick jeg har eyeball'et i årevis, og den fastslår uden nogen tvivl, at John Waters, der har huseret i US-filmindustris mest inficerede arealer i årtier, og bragt os kult-klassikere som Pink Flamingos, Polyester, Hairspray, Cry-Baby & Serial Mom, er tilbage i fuld effekt...
ANNONCE
A Dirty Shame
Denne film handler om S-E-X - og amerikanernes forskruede og dobbeltmoralske forhold til denne temmeligt udbredte & ret lystbetonede lille syssel..... Vi møder en lille familie, Sylvia (Ullman), Vaughn (Isaak), Sylvias mor Big Ethel (Shepherd), og Sylvia & Vaughns datter Caprice (Blair), der har hjemme i instruktørens foretrukne location; Baltimore.

Sylvia og Ethel har et NOGET anstrengt forhold til sex - for at sige det ligeud er de hamrende frigide, og afskyr sex i almindelighed - og sexuelle afvigelser i særdeleshed.... Datteren Caprice, der har valgt kunstnernavnet Ursula Udders(!), er hardcore nymfoman, og har de største bryster i verdenshistorien, hvilket er grunden til at den lille familie holder hende låst inde.... Hun ønsker nemlig KUN at strippe på sleazy biker-joints, og dyrke bunkevis af SWAS (sex with a stranger)..... Hendes største fan er Fat F**k Frank, der belejrer familiens hus....
ANNONCE
A Dirty Shame
En dag sker der noget mystisk; Sylvia får hjernerystelse ved et færdselsuheld, og reddes af sex-profeten Ray-Ray (Knoxville of Jackass fame), der i dén grad får aktiveret de kvindelige kønshormoner i den ellers så tilknappede tøz..... Hun indlemmes som det 12. Apostel i Ray-Rays "menighed", der har som formål at sprede frivolt frisind og accept/hyldest af alle sexuelle afvigelser/perversioner, samt finde netop dén nye sex-act, der kan bringe kønslig omgang til et helt nyt stadie....

Filmen former sig som et opgør ml. frelste, fundamentalistiske fornægtere af sex, og de der dyrker deres ismer helt ud i det ekstreme; infantilister, homoer, lesbiske, kroniske onanister og hva' faen ved jeg.... Der er ikke dén absurde abnormalitet, der ikke er repræsenteret i denne lille, lystne nyklassiker, der ta'r livtag med Guds Eget Lands syn på religion, sex - og brugen af Prozac, der herhjemme kaldes Lykkepiller, og efterhånden deles ud som slik til enhver der konsulterer en doktor...

Prozac er det eneste, der kan bremse "de perverses" sex-drifter, og derfor er det et yndet medikament hos den hob, der med Big Ethel i spidsen forsøger at stoppe byens hastigt fremskridende depravering. Men én efter én må selv de mest hårdnakkede overgive sig til pertentlig praktisering af prægtigt puleri - selv Ethel, der dog må en tur til Den Anden Side, før hun ser "lyset....

Filmen er fuldstændig vanvittig og hæmningsløs, og det pæne, småborgerlige US Of Bluff får sådan én over dobbeltmoralen og det forkrampede hykleri, der er fremherskende overthere, når talen, som den jo ofte gør, falder på sex vs. religion. Waters får en herlig konspirationsteori om lykkepillers reelle formål klemt ud mellem sidebenene, og i en HEEELT outthere scene ser du David "Baywatch" Hasselhoff udføre et stunt, du med garanti ALDRIG havde forestillet dig!!...

Tjek den, for enhver pris, især Ullman spiller fabelagtigt, og filmen har som sagt flere lag og budskaber, slet skjult under klæbrige optrin og en generel plotline, hvor LSD MÅ have spillet en rolle.... Er du ligeglad med budskaber og satire, så se den ALLIGEVEL - den kitschede underholdningsvalue er ENORM - der er dømt latterkrampe & fnisefanfarer!! Keep 'em coming, Miss P!!

A DIRTY SHAME, regionskode 2

USA 2004

Instruktør: John Waters

Medv: Tracey Ullman, Chris Isaak, Johnny Knoxville, Selma Blair, Suzanne Shepherd

Genre: Komedie/satire

Billedformat: 1.85:1 (Anamorphic Widescreen)

Lyd: Dolby Digital 5.1/2.0

Længde: 85 min.

Distributør: SF-FILM

Releasedato: Er på gaden dawg!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce