Connery

A Dangerous Method

Viggo Mortensen og David Cronenberg har atter slået sig sammen og får denne gang hjælp af Michael Fassbender og Kiera Knightley

4 ud af 6 stjerner
En hysterisk russisk kvinde ved navn Sabina Spielrein (Keira Knightley) bliver indlagt på Burghölzli, det mest fremtrædende psykiatriske hospital i Zurich. Her arbejder den unge læge Carl Jung (Michael Fassbender), der får til opgave at kurere den traumatiserede unge kvinde. Jung praktiserer sin kollega Sigmund Freuds (Viggo Mortensen) radikale behandlingsmetoder, der i alt sin simpelhed går ud på, at tale med patienterne, behandle dem som ganske almindelige mennesker og ved hjælp af dialogen mellem lægen og patienten, gør det muligt at kurere dem via forståelse for sjælen og sindet, frem for medicin eller i værste fald, kirurgisk indgreb (aka det hvide snit).
ANNONCE
Scanbox - A Dangerous Method Scanbox
Sabina lider af hysteri, som følge af hendes fars misbrug af hende som barn, hvilket har ledt til en form for seksuel ophidselse, hver gang hun bliver ydmyget. Carl dedikerer alt sin tid til Sabinas behandling, hvilket beklageligevis går ud over hans privatliv. For på trods af at Carl har både kone og barn og han i bund og grund er et monogamt menneske, udvikler han og Sabina følelser for hinanden, hvilket fører til en twistet form for sadomasochistisk forhold. Carl er stærkt splittet. Han ønsker ikke at være sin kone utro, men drages af den intelligente og forførende Sabina. Jung søger derfor trøst hos vennen Freud, der bestemt ikke bryder sig om sin unge vens forhold til sin patient.
ANNONCE
Scanbox - A Dangerous Method Scanbox
A Dangerous Method er en dragende fortælling om to af verdens mest anerkendte psykiatere og kvinden, der kom imellem dem. Mange fans af Mortensen og Cronenbergs to tidligere film (A History of Violence og Eastern Promises) vil muligvis blive skuffet over deres nyeste samarbejde. Filmen snegler sig nemlig af sted i et tempo så selv den langsomste bedstemor med rolator, kan følge med. Det der gør filmen interessant, er til gengæld Jung og Freuds diskussioner om deres forskellige synspunkter på behandling og hvordan de ser fremtiden for psykoanalyse. Det lyder ret kedeligt, men de to velspillende herre, Viggo Mortensen og Michael Fassbender, formår faktisk at gøre emnet ret spændende, så det fastholder publikums interesse i de knap 100 min filmen varer.
 
Og hvis det ikke kan friste, så kan Kiera Knightleys blottede bryster måske? Der er godt nok ikke meget at komme efter, men det er trods alt et par bare bryster og en rigtig drengerøv siger vel aldrig nej, til at et bare bare bryster, vel?
ANNONCE
Scanbox - A Dangerous Method Scanbox
Drengerøvsfaktor: 30%
 
Teknisk information:
Original titel: A Dangerous Method
England/Tyskland/Canada/Schweiz, 2011
Instruktør: David Cronenberg
Medv.: Michael Fassbender, Keira Knightley, Viggo Mortensen, Vincent Cassel og Sarah Gadon
Genre: Biografi/Drama/Thriller
Billedformat: 1.85:1
Lyd: Dolby Digitalt 5.1
Længde: 99 min
Dansk Bio premiere: 21. juni 2012
Distributør: Scanbox
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce