Connery

A Bigger Splash [Anmeldelse]

Find badebukserne frem, poolen er åben!

2 ud af 6 stjerner
SF Film - A Bigger Splash [Anmeldelse] SF Film

Slangen i paradis

Den aldrende britiske rockmama Marianne Lane (Tilda Swinton) holder ferie i en afsides italiensk landhytte, sammen med sin yngre mand Paul De Smedt (Matthias Schoenaerts), mens hun kommer sig oven på en større halsoperation. Men freden bliver afbrudt da hendes gamle ven og tidligere producer Harry Hawkes (Ralph Fiennes) og hans teenagedatter Penelope Lanier (Dakota Johnson) pludseligt dukker uanmeldt op på adressen. Harry er en ”larger than life” karakter, der både underholder, men også frustrerer med sin tilstedeværelse. Det viser sig nemlig at Marianne og Harry var et par og at det var Harry der introducerede Paul for Marianne. Spørgsmålet er nu om Harry er kommet for at vinde Marianne tilbage?

ANNONCE
SF Film - A Bigger Splash [Anmeldelse] SF Film

3. gang er ikke lykkes gang, denne gang…

A Bigger Splash er baseret på en roman ved navn La Piscine skrevet af Alain Page. Hans historie har tidligere været filmatiseret. Første gang var i 1969 i den franske La Piscine og senere lod François Ozon sig også kraftigt inspirere af historien til sin film Swimming Pool fra 2003 og nu altså igen i A Bigger Splash instrueret af den italienske Luca Guadagnino, der tidligere har stået bag Io sono l'amore fra 2009.

ANNONCE
SF Film - A Bigger Splash [Anmeldelse] SF Film

A bigger picture

Har man set La Piscine, er der ikke meget nyt at komme efter her. La Piscine er en mere velfortalt og mere interessant film. I den udspiller hele dramaet sig i huset og især omkring poolen, som næsten er en karakter i sig selv. I A Bigger Splash har instruktøren valgt at bruge den nærtliggende landsby som kulisse og det fjerner megen af den knugede klaustrofobi, som La Piscine har og som gør den så nervepirrende intens og umådeligt sexet på en faretruende måde. De elementer mangler A Bigger Splash fuldkommen.

ANNONCE
SF Film - A Bigger Splash [Anmeldelse] SF Film

Harry, you’re alright!

Ralph Fiennes brillerer som den karismatiske Harry og Tilda Swinton er troværdig som den Bowie-inspirerede rockstjerne, men hendes karakter bliver irriterende i længden, fordi hun ikke kan tale grundet operationen. Dakota Johnson falder helt igennem som datteren Penelope, der er ment som slangen i paradis, men som overhovedet ikke er sexet eller forførende på nogen måde og virker alt for gammel til rollen. Filmen kan til nød ses, hvis man er fan af La Piscine og gerne vil have et nyt take på historien, men ellers vil jeg foreslå at man bare ser den mesterlige La Piscine i stedet.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 50%

Teknisk information:

Original titel: A Bigger Splash

Land: Italien/Frankrig, 2015

Instruktør: Luca Guadagnino

Medv.: Tilda Swinton, Ralph Fiennes, Dakota Johnson og Matthias Schoenaerts

Genre: Drama/Krimi

Billedformat: 1.85:1

Lyd: Dolby Digital

Spilletid: 122 min

Dansk bio premiere: 17. marts 2015

Distributør: SF Film

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce