A Big Night In With Darren Hayes
Lørdag d. 29. april var der koncert med tidligere Savage Garden forsanger Darren Hayes i Bristol, England. Connery (eller rettere Nina og hendes veninde, Agnes) tog med.
Første foto: http://www.darrenhayes.com
Andre fotos + galleri: Nina Jeppesen og Agnes Marie Geleff
Lidt baggrundsviden
Du har helt sikkert hørt Savage Gardens sange i radioen eller set musikvideoerne i TV. Den australske duo hittede tilbage sidst i 90'erne med sange som "I Want You", "I Knew I Loved You" og "Affirmation". De havde utallige hitsingler, der lå på Billboard flere år i træk uden at miste værdi for lytterne. Især singlen "Truly Madly Deeply" var et kæmpe hit og lå nummer 1 overalt i verden.
Selvfølgelig hoppede jeg med på vognen i '96 da "I Want You" var på sit højdepunkt! Jeg havde plakater. Jeg havde alle singler og alle cd'er. I dag er jeg overrasket over hvor mange penge og hvor meget tid, der er blevet brugt på at lære
Inden vi tog til Bristol, havde jeg egentlig et ret afslappet forhold til mit ellers tidligere superidol, men jeg er klart vendt tilbage med mere respekt og et løfte om, at jeg aldrig vil misse en tour med Darren Hayes igen. Han skal bare opleves live! Han er virkelig vokset for hver eneste cd og tour, og det bliver kun bedre og bedre for hver gang.
"En stor aften"?
Andre fotos + galleri: Nina Jeppesen og Agnes Marie Geleff
Lidt baggrundsviden
Du har helt sikkert hørt Savage Gardens sange i radioen eller set musikvideoerne i TV. Den australske duo hittede tilbage sidst i 90'erne med sange som "I Want You", "I Knew I Loved You" og "Affirmation". De havde utallige hitsingler, der lå på Billboard flere år i træk uden at miste værdi for lytterne. Især singlen "Truly Madly Deeply" var et kæmpe hit og lå nummer 1 overalt i verden.
Selvfølgelig hoppede jeg med på vognen i '96 da "I Want You" var på sit højdepunkt! Jeg havde plakater. Jeg havde alle singler og alle cd'er. I dag er jeg overrasket over hvor mange penge og hvor meget tid, der er blevet brugt på at lære
Inden vi tog til Bristol, havde jeg egentlig et ret afslappet forhold til mit ellers tidligere superidol, men jeg er klart vendt tilbage med mere respekt og et løfte om, at jeg aldrig vil misse en tour med Darren Hayes igen. Han skal bare opleves live! Han er virkelig vokset for hver eneste cd og tour, og det bliver kun bedre og bedre for hver gang.
"En stor aften"?
Da vi ankom til Colston Hall i Bristol, købte både Agnes og jeg et tour-program, for at se hvad vi kunne forvente af aftenens show. Selve titlen på denne tour klinger virkelig af jakkesæt og entertainment i topklasse - og det fremgik også ret tydeligt af billederne i programmet, hvor
Vi sad på række K, hvilket egentlig var udemærket. Det var lige i midten på balkonen, og vi kunne næsten ikke have været heldigere, hvis man tænker over hvor længe, vi var om at få købt de billetter. Koncerten i Bristol var totalt udsolgt som den eneste i England, og der var da også helt fyldt i den store sal, da klokken nærmede sig 19.30. Scenen havde et kæmpe, sort velour tæppe og med spot på dette dannedes titlen "A Bight Night In With Darren Hayes", mens der ud af højtalerne strømmede blød og lækker jazz. Chancen for at Darren satte sine ben på scenen med en blanding af overklasse og crooner stil var stor. Vi havde udtrykkeligt bedt mine 3 venner fra Australien, der også var i England i tourens anledning, om ikke at afsløre en eneste detalje. De sagde dog, at vi kunne forvente en helt anden Darren Hayes, end vi kendte til. Vi var klar til at blive underholdt.
Astrid Williamson
Opvarmingen Astrid Williamson, som jeg tror er et ret ukendt navn herhjemme, gik på scenen med sin guitar klokken 19.55. Med langt lyst hår og et utroligt kønt udseende, kom hun gående helt afslappet ind med et stort smil på læben. Hun havde en accent, så det baskede, men vi forstod da heldigvis det meste af, hvad hun sagde ;) Det viste sig senere, da vi snakkede med hende ved udgangen, at hun kommer fra Shetlandsøerne.
Vi sad på række K, hvilket egentlig var udemærket. Det var lige i midten på balkonen, og vi kunne næsten ikke have været heldigere, hvis man tænker over hvor længe, vi var om at få købt de billetter. Koncerten i Bristol var totalt udsolgt som den eneste i England, og der var da også helt fyldt i den store sal, da klokken nærmede sig 19.30. Scenen havde et kæmpe, sort velour tæppe og med spot på dette dannedes titlen "A Bight Night In With Darren Hayes", mens der ud af højtalerne strømmede blød og lækker jazz. Chancen for at Darren satte sine ben på scenen med en blanding af overklasse og crooner stil var stor. Vi havde udtrykkeligt bedt mine 3 venner fra Australien, der også var i England i tourens anledning, om ikke at afsløre en eneste detalje. De sagde dog, at vi kunne forvente en helt anden Darren Hayes, end vi kendte til. Vi var klar til at blive underholdt.
Astrid Williamson
Opvarmingen Astrid Williamson, som jeg tror er et ret ukendt navn herhjemme, gik på scenen med sin guitar klokken 19.55. Med langt lyst hår og et utroligt kønt udseende, kom hun gående helt afslappet ind med et stort smil på læben. Hun havde en accent, så det baskede, men vi forstod da heldigvis det meste af, hvad hun sagde ;) Det viste sig senere, da vi snakkede med hende ved udgangen, at hun kommer fra Shetlandsøerne.
Musikken mindede mig i perioder meget om det band Daniel Jones (andet tidligere medlem af Savage Garden, red.) har signet hos sit eget pladeselskab, Aneiki. Lyden var i starten lidt usikker, men Astrid Williamson kom egentlig ret godt fra det. Sangene var en smule trivielle, men jeg tror helt sikkert, hun bliver mere kendt efter at have været opvarmning. Hun havde en stærk stemme, og der blev da også vild jubel, da hun til sidst valgte at spille et cover af Snowpatrol.
Klokken 20:30 takkede Astrid Williamson af, og der var nu pause. Typisk - og sjovt nok - blev der spillet et langt remix/techno nummer af Madonnas "Hung Up" (Darren Hayes er stor fan af Madonna, red.) Men det lød fedt!
Badekåber og en fornyet Darren
Omkring klokken 21 startede et remix af Darrens stemme, hvor ordene "new" og "start" var gjort særligt tydelige, og vi vidste med det samme, at vi kunne forvente noget helt ekstraordinært og nyt af denne her tour. Bandmedlemmerne kom gående ind på scenen iført afslappende badekåber i rød silke, og det var til stor glæde for publikum. De smed alle samtidig deres kåbe og frem kom de klassiske, sorte jakkesæt. I samme øjeblik lød Darrens stemme i salen, og alle kiggede rundt for at spotte australieren, vi var kommet for at se. Han kom i næste nu gående ned gennem publikum iført en slags rød kimono-kåbe af silke, mens alle piger hvinede af jubel. Ligesom sit band, smed Darren sin kåbe og frem kom et sort jakkesæt imens "Affirmation" satte i gang. Publikum var med lige fra starten på denne sang, mange stillede sig allerede op nu og dansede med.
Stemningen var høj, og alle så virkelig frem til at se en ny Darren Hayes komme ud af sin skal. For de, der ikke har hørt Darrens sidste soloalbum "The Tension and The Spark", skal det siges, at det indeholdt meget dybe tekster om Darrens fortid. Normalt er Darren en person, der ikke involverer sit privatliv i sin karriere. Der har været mange artikler netop om dette album, fordi han valgte at åbne op og indrømme, at han havde været deprimeret i en lang periode. Det hørtes tydeligt på numre som "Darkness" og
Da Darren holdt en kort pause med at snakke, og der ikke var musik, så et par tøser oppe bag ved os deres snit til at råbe det sædvanlige "We love you, Darren!", og der blev et øjebliks stilhed indtil Darren råbte tilbage med teenage-pige-stemme "I love you too!" Alle i salen lo højlydt og det var tydeligt, at Darren havde det virkelig fantastisk med at stå på scenen.
Koncert eller "cheesy" datingshow?
Klokken 20:30 takkede Astrid Williamson af, og der var nu pause. Typisk - og sjovt nok - blev der spillet et langt remix/techno nummer af Madonnas "Hung Up" (Darren Hayes er stor fan af Madonna, red.) Men det lød fedt!
Badekåber og en fornyet Darren
Omkring klokken 21 startede et remix af Darrens stemme, hvor ordene "new" og "start" var gjort særligt tydelige, og vi vidste med det samme, at vi kunne forvente noget helt ekstraordinært og nyt af denne her tour. Bandmedlemmerne kom gående ind på scenen iført afslappende badekåber i rød silke, og det var til stor glæde for publikum. De smed alle samtidig deres kåbe og frem kom de klassiske, sorte jakkesæt. I samme øjeblik lød Darrens stemme i salen, og alle kiggede rundt for at spotte australieren, vi var kommet for at se. Han kom i næste nu gående ned gennem publikum iført en slags rød kimono-kåbe af silke, mens alle piger hvinede af jubel. Ligesom sit band, smed Darren sin kåbe og frem kom et sort jakkesæt imens "Affirmation" satte i gang. Publikum var med lige fra starten på denne sang, mange stillede sig allerede op nu og dansede med.
Stemningen var høj, og alle så virkelig frem til at se en ny Darren Hayes komme ud af sin skal. For de, der ikke har hørt Darrens sidste soloalbum "The Tension and The Spark", skal det siges, at det indeholdt meget dybe tekster om Darrens fortid. Normalt er Darren en person, der ikke involverer sit privatliv i sin karriere. Der har været mange artikler netop om dette album, fordi han valgte at åbne op og indrømme, at han havde været deprimeret i en lang periode. Det hørtes tydeligt på numre som "Darkness" og
Da Darren holdt en kort pause med at snakke, og der ikke var musik, så et par tøser oppe bag ved os deres snit til at råbe det sædvanlige "We love you, Darren!", og der blev et øjebliks stilhed indtil Darren råbte tilbage med teenage-pige-stemme "I love you too!" Alle i salen lo højlydt og det var tydeligt, at Darren havde det virkelig fantastisk med at stå på scenen.
Koncert eller "cheesy" datingshow?
Det viste sig hurtigt, at dette ikke var en helt almindelig koncert. Efter nogle numre sagde Darren til sin kollega på klaveret "Could you play something a little.... Erotic?" og fyren spiller så en eller anden fesen jingle, som fik publikum til at grine af Darrens underlige humor. Han startede herefter alle sine afbrydelser af koncerten med disse anmodninger: "Could you play something a little... Judgemental?" eller "Exotic?". Darren spurgte, om der var nogle singlemænd til stede i aften, og vi troede i starten, at han tog pis på os. Men det skulle senere vise sig, at han havde hele sit crew stående bag sig på en ophøjet scene, klar til at style den første og bedste singlefyr, der ønskede at finde sammen med en kvindelig publikummer. Vi var nu vidne til selveste "Darren Hayes Dating Service". Sandsynligvis den første popkoncert, der samtidig agerer Kirsten Giftekniv! Han fik fat i en singlefyr, der blev stylet, mens Darren fortsatte sin rolle som popstar.
Alle sangene, der blev spillet i løbet af aftenen, var helt nye fortolkninger af de gamle numre. "Creepin' Up On You" havde en gennemgående høj bas, der gav den det ekstra pift, der skulle til. Samtidig kastedes der skygger på bagtæppet, så Darrens skikkelse kunne ses i forstørret udgave. Perfekt detalje til den sang, som handler om at blive forfulgt og udspioneret af en vild fan.
Det er vanvittigt godt, at Darren formår at levere noget nyt til hver eneste tour, så man ikke bare hører musikken, som var det en cd eller playback, men at der virkelig er arbejdet med nye effekter og lyde, der gør det hele til en uundværlig og unik oplevelse.
Kvindelige publikummere, der nu var interesserede i singlefyren, skulle sms'e ind til "Darren Hayes Call Centre" med lidt om dem selv, og hvor de sad henne i salen. "Ikke bare at de havde store bryster!" som Darren sagde, hehe. Tre kvinder blev valgt ud, og da Darren læste deres "special skills" op, blev der virkelig skruet op for seksuelle misforståelser, og det var til stor underholdning for os, der så på. Darren forstod virkelig at tvinge det hele over til noget frækt og få os til at grine.
Vi som publikum skulle nu vælge hvem af de tre kvinder, der skulle vinde den her blind date på scenen med singlefyren. Vi skulle klappe så højt i vores små hænder for den, vi ville have vandt. Selvfølgelig vandt hende fra Bristol, for vi var jo i Bristol!
De to "tabere" skulle da ikke gå hjem tomhændet, men modtage trøstepræmier - og hvilke elendige præmier de dog blev mødt af. Darren trak en tepose op af sin lomme og sagde til den ene: "This is my second favorite used tea bag!", mens den anden taber måtte tage imod en krum banan som Darren beskrev som "a part of my body in relaxed state." Selvfølgelig til alles store morskab!
Mens de to singler sad ved et lille bord på en ret speciel blind date, fik de bragt mad ind fra byens bedste restaurant alt imens Darren fortsatte koncerten.
Computerscenografi og fede effekter
Alle sangene, der blev spillet i løbet af aftenen, var helt nye fortolkninger af de gamle numre. "Creepin' Up On You" havde en gennemgående høj bas, der gav den det ekstra pift, der skulle til. Samtidig kastedes der skygger på bagtæppet, så Darrens skikkelse kunne ses i forstørret udgave. Perfekt detalje til den sang, som handler om at blive forfulgt og udspioneret af en vild fan.
Det er vanvittigt godt, at Darren formår at levere noget nyt til hver eneste tour, så man ikke bare hører musikken, som var det en cd eller playback, men at der virkelig er arbejdet med nye effekter og lyde, der gør det hele til en uundværlig og unik oplevelse.
Kvindelige publikummere, der nu var interesserede i singlefyren, skulle sms'e ind til "Darren Hayes Call Centre" med lidt om dem selv, og hvor de sad henne i salen. "Ikke bare at de havde store bryster!" som Darren sagde, hehe. Tre kvinder blev valgt ud, og da Darren læste deres "special skills" op, blev der virkelig skruet op for seksuelle misforståelser, og det var til stor underholdning for os, der så på. Darren forstod virkelig at tvinge det hele over til noget frækt og få os til at grine.
Vi som publikum skulle nu vælge hvem af de tre kvinder, der skulle vinde den her blind date på scenen med singlefyren. Vi skulle klappe så højt i vores små hænder for den, vi ville have vandt. Selvfølgelig vandt hende fra Bristol, for vi var jo i Bristol!
De to "tabere" skulle da ikke gå hjem tomhændet, men modtage trøstepræmier - og hvilke elendige præmier de dog blev mødt af. Darren trak en tepose op af sin lomme og sagde til den ene: "This is my second favorite used tea bag!", mens den anden taber måtte tage imod en krum banan som Darren beskrev som "a part of my body in relaxed state." Selvfølgelig til alles store morskab!
Mens de to singler sad ved et lille bord på en ret speciel blind date, fik de bragt mad ind fra byens bedste restaurant alt imens Darren fortsatte koncerten.
Computerscenografi og fede effekter
"To The Moon And Back" sang Darren med klaveret som akkompagnon, og det lød virkelig anderledes end den gamle version. Der var fuldstændig stille i hele salen, ikke en eneste turde sige et pip, fordi det lød så rent og så følelsesladet. "Strange Relationship" havde ligesom "Creepin' Up On You" fået tilføjet en høj bas og det var en fantastisk effekt.
Darren præsenterede os nu for en helt ny sang "I Just Want You To Love Me", der kun var akkompagneret af klaveret. Igen fik vi bevis for, hvor fantastisk den mand synger live. I et enkelt minut sang han uden klaverets backup, og det var ubeskriveligt godt. Lige så man fik kuldegysninger og kunne mærke præcis, hvad han mente med sangen.
Som noget helt nyt sang Darren "I Knew I Loved You" i sin mikrofon, som var forbundet til et keyboard. Det fik hans stemme til at lyde lidt som et instrument, men han sagde, at det ikke altid virkede helt perfekt. Vi fik ihvertfald en ny udgave af sangen, og det var en god scenografi bestående af et close up af Darrens mund, mens han sang ind i mikrofonen. Storskærmen bagved havde stort set altid et formål, nemlig at tilføje passende effekter til teksterne i sangene, eller give os lidt andet end et sort bagtæppe og en sanger med sit band.
Scenografien under "Break Me Shake Me" bestod af klip fra den gamle musikvideo, og fjernsynsskærme placeret rundt på scenen, gav et ekstra pift med enten symboler, computergrafik med stærke farver eller grafik med Darren. Desuden var der også på dette nummer tilføjet en ekstra høj bas, der gjorde den sindssygt fed at høre på.
Der var et specielt nummer, hvor der blev zoomet ind og ud på Darrens ansigt, mens en anden skærm viste ham drejende rundt og i 3D grafik. Det var nogle vildt fede detaljer, som gjorde scenen mindre "død", og gav den liv med farver og bevægelse. Under "Crash & Burn" var der skiftevis folk, der sang teksten på skærmen, og de var alle meget almindelige mennesker at se på. Lækkert touch.
Darren præsenterede os nu for en helt ny sang "I Just Want You To Love Me", der kun var akkompagneret af klaveret. Igen fik vi bevis for, hvor fantastisk den mand synger live. I et enkelt minut sang han uden klaverets backup, og det var ubeskriveligt godt. Lige så man fik kuldegysninger og kunne mærke præcis, hvad han mente med sangen.
Som noget helt nyt sang Darren "I Knew I Loved You" i sin mikrofon, som var forbundet til et keyboard. Det fik hans stemme til at lyde lidt som et instrument, men han sagde, at det ikke altid virkede helt perfekt. Vi fik ihvertfald en ny udgave af sangen, og det var en god scenografi bestående af et close up af Darrens mund, mens han sang ind i mikrofonen. Storskærmen bagved havde stort set altid et formål, nemlig at tilføje passende effekter til teksterne i sangene, eller give os lidt andet end et sort bagtæppe og en sanger med sit band.
Scenografien under "Break Me Shake Me" bestod af klip fra den gamle musikvideo, og fjernsynsskærme placeret rundt på scenen, gav et ekstra pift med enten symboler, computergrafik med stærke farver eller grafik med Darren. Desuden var der også på dette nummer tilføjet en ekstra høj bas, der gjorde den sindssygt fed at høre på.
Der var et specielt nummer, hvor der blev zoomet ind og ud på Darrens ansigt, mens en anden skærm viste ham drejende rundt og i 3D grafik. Det var nogle vildt fede detaljer, som gjorde scenen mindre "død", og gav den liv med farver og bevægelse. Under "Crash & Burn" var der skiftevis folk, der sang teksten på skærmen, og de var alle meget almindelige mennesker at se på. Lækkert touch.
Da de to singler havde haft deres blind date oppe på scenen, bad Darren kvinden om at "træde ned til hans niveau", hehe. Hun havde nu valget mellem selveste Geri Halliwell's telefon nummer, som Darren stod med i hånden, eller manden fra hendes blind date. Han bad hende tage fat om mikrofonen for at give sit svar, idet han siger: "Hold it firm... and tight... don't squeeze it on the top.." Igen til publikums store morskab.
"Unlovable" var krydret med billeder på storskærmen af en ulykkelig pige, der følte sig præcis som titlen. Den første del af sangen lyder "Are my lips unkissable?" og enhver pige i salen råbte med fuld røst "NO!", hvilket var ufatteligt morsomt og samtidig enormt sødt. Alle billeder af pigen viste usikkerhed, for var hun virkelig så uelskelig og var det kun fejlene ved hende som folk lagde mærke til? Passede virkelig godt til teksten i sangen "Unlovable".
Da "Truly Madly Deeply" satte i gang, kunne man hurtigt høre publikum juble, for det er trods alt en af de største singler, som folk tydeligvis elsker. Som altid skiftede Darren linjen "And when the stars are shining brightly in the velvet sky" ud med "Bristol sky", for vi var jo i Bristol, og det får altid publikum til at hvine.
Kort efter fik vi et helt medley af de sange, Darren ikke havde tænkt sig at synge i fuld længde. De fleste af dem var gamle Savage Garden sange som "I Want You" og "Violet", men også "Crush (1980 ME)" havde sneget sig med ind. Det var en fed løsning, for der er altid fans, der ærgrer sig over, at de ikke får de gamle sange at høre.
"Unlovable" var krydret med billeder på storskærmen af en ulykkelig pige, der følte sig præcis som titlen. Den første del af sangen lyder "Are my lips unkissable?" og enhver pige i salen råbte med fuld røst "NO!", hvilket var ufatteligt morsomt og samtidig enormt sødt. Alle billeder af pigen viste usikkerhed, for var hun virkelig så uelskelig og var det kun fejlene ved hende som folk lagde mærke til? Passede virkelig godt til teksten i sangen "Unlovable".
Da "Truly Madly Deeply" satte i gang, kunne man hurtigt høre publikum juble, for det er trods alt en af de største singler, som folk tydeligvis elsker. Som altid skiftede Darren linjen "And when the stars are shining brightly in the velvet sky" ud med "Bristol sky", for vi var jo i Bristol, og det får altid publikum til at hvine.
Kort efter fik vi et helt medley af de sange, Darren ikke havde tænkt sig at synge i fuld længde. De fleste af dem var gamle Savage Garden sange som "I Want You" og "Violet", men også "Crush (1980 ME)" havde sneget sig med ind. Det var en fed løsning, for der er altid fans, der ærgrer sig over, at de ikke får de gamle sange at høre.
Under "Popular" faldt der skiftevis $$$ tegn og rød/hvide piller ned fra himlen på skærmen. Super effekt til denne sang, der generelt handler om, at ville gøre alt for at blive rig og berømt - og mest af alt populær. Som teksten siger, så er hovedpersonen i denne sang endda villig til at sælge sin egen sjæl til djævlen, for at opnå "15 minutes of fame."
Enhver detalje på skærmen passede til teksten og til følelsen, hvilket forstærkede hele stemningen. Det var også et godt "treat" for os, der ikke sad helt oppe foran, så vi havde nogle billeder at kigge på, istedet for at knibe øjnene sammen for at se Darren dernede et sted.
Darren Hayes takkede nu af og løb ud fra scenen, men vi vidste jo allesammen godt, han ville komme tilbage, for han manglede at spille seneste skud på stammen, "So Beautiful".
Da Darren træder ind på scenen igen starter han ud med en lille joke. "As you might know... I put out this album called 'The Tension And The Spark'... Thanks to the 4 people who actually bought it!" Godt nok solgte hverken det første soloalbum "Spin" eller det andet "The Tension And The Spark" særlig godt. Men jeg kender da over 4, der har købt det ;) Herefter introducerede Darren "So Beautiful" med at sige, at vi nok havde hørt eller læst om hans depression. Men han var ikke deprimeret mere, og derfor havde han skrevet den her sang. Sødt! Alle i salen sang med af fulde lunger, og Darren endte helt nede på knæ i slutningen af sangen på en usædvanlig høj tone. Hele rummet var fyldt af god stemning, og alle havde virkelig nydt koncerten til det sidste.
Enhver detalje på skærmen passede til teksten og til følelsen, hvilket forstærkede hele stemningen. Det var også et godt "treat" for os, der ikke sad helt oppe foran, så vi havde nogle billeder at kigge på, istedet for at knibe øjnene sammen for at se Darren dernede et sted.
Darren Hayes takkede nu af og løb ud fra scenen, men vi vidste jo allesammen godt, han ville komme tilbage, for han manglede at spille seneste skud på stammen, "So Beautiful".
Da Darren træder ind på scenen igen starter han ud med en lille joke. "As you might know... I put out this album called 'The Tension And The Spark'... Thanks to the 4 people who actually bought it!" Godt nok solgte hverken det første soloalbum "Spin" eller det andet "The Tension And The Spark" særlig godt. Men jeg kender da over 4, der har købt det ;) Herefter introducerede Darren "So Beautiful" med at sige, at vi nok havde hørt eller læst om hans depression. Men han var ikke deprimeret mere, og derfor havde han skrevet den her sang. Sødt! Alle i salen sang med af fulde lunger, og Darren endte helt nede på knæ i slutningen af sangen på en usædvanlig høj tone. Hele rummet var fyldt af god stemning, og alle havde virkelig nydt koncerten til det sidste.
Den sang, der gjorde mest indtryk på mig, var "Darkness". Scenografien var fantastisk med mørke skyer og mørke træer på storskærmen. Desuden var musikken så anderledes, at man fik kuldegysninger over hele kroppen og huskede tydeligt den følelse af ensomhed og fortabthed sangen frembringer i en. Denne gang var det bare meget stærkere. Agnes og jeg kiggede på hinanden i løbet af sangen, og det var tydeligt at se, hun var mindst ligeså overrasket og imponeret over, at den sang kunne lyde så fed!
Koncerten var slut og folk begyndte at gå ud af salen. Agnes og jeg stod i trance et par minutter og kunne ikke fatte, at den koncert vi havde bestilt billetter til før nytår, allerede var slut. Klokken var faktisk næsten 23, men tiden var fløjet afsted. Men sådan går det jo, når man har det sjovt ;) Vi fik bekræftet, at vores tidligere pophelt Darren Hayes stadig har sit talent for en suveræn god live lyd, og kan ramme toner, selv jeg som kvinde, ikke ville turde nærme mig.
Darren Hayes er i sandhed en entertainer, der forstår at få folk op af stolene og vigtigst af alt, synes jeg han har lidt af det samme som Madonna - han forstår at forny sig, og det elsker folk. Det twist der var lavet med de gamle sange, gjorde dem til noget helt andet, end de var før. De var stadig de gamle sange, men lyden var en helt anden og man følte ydermere, at man fik noget live-valuta for sine penge! Min karakter er selvfølgelig præget af, at jeg er fan af Darren, men samtidig kan det kun varmt anbefales for folk, der før i tiden har kunnet lide Savage Garden, at gå ind og se ham live. Hans stemme er vildt imponerende, og han underholder dig til det sidste. Du bæres igennem en karussel af følelser under en sådan koncert og går ud med en følelse af, at elske livet både for dets negative og positive sider. Sådan føler jeg det ihvertfald :)
Koncerten var slut og folk begyndte at gå ud af salen. Agnes og jeg stod i trance et par minutter og kunne ikke fatte, at den koncert vi havde bestilt billetter til før nytår, allerede var slut. Klokken var faktisk næsten 23, men tiden var fløjet afsted. Men sådan går det jo, når man har det sjovt ;) Vi fik bekræftet, at vores tidligere pophelt Darren Hayes stadig har sit talent for en suveræn god live lyd, og kan ramme toner, selv jeg som kvinde, ikke ville turde nærme mig.
Darren Hayes er i sandhed en entertainer, der forstår at få folk op af stolene og vigtigst af alt, synes jeg han har lidt af det samme som Madonna - han forstår at forny sig, og det elsker folk. Det twist der var lavet med de gamle sange, gjorde dem til noget helt andet, end de var før. De var stadig de gamle sange, men lyden var en helt anden og man følte ydermere, at man fik noget live-valuta for sine penge! Min karakter er selvfølgelig præget af, at jeg er fan af Darren, men samtidig kan det kun varmt anbefales for folk, der før i tiden har kunnet lide Savage Garden, at gå ind og se ham live. Hans stemme er vildt imponerende, og han underholder dig til det sidste. Du bæres igennem en karussel af følelser under en sådan koncert og går ud med en følelse af, at elske livet både for dets negative og positive sider. Sådan føler jeg det ihvertfald :)
SET LISTE:
Affirmation
Chained To You
The Lover After Me
Creepin' Up On You
Love And Attraction
Strange Relationship
To The Moon And Back
I Just Want You To Love Me (ny single)
I Knew I Loved You
Void
Darkness
Break Me Shake Me
Unlovable
Crash & Burn
Truly Madly Deeply
SG Medley - I Want You, Tears Of Pearls, Violet, Crush (1980 ME) m.fl.
Popular
So Beautiful
