A Beautiful Mind
En fortryllende fortælling om John Forbes Nash Jr, et matematiske geni, som modtog Nobelprisen i Sverige 1994
At verden er fuld af sammensværgelser, det er der ingen tvivl om, og slet ikke når man tænker på forholdet imellem U.S.A og Sovjet i 50'erne, men at verden ligefrem, kun består af disse sammensværgelser, det er måske nok at overdrive tingene lidt...
John Nash (Russel Crowe) er et matematisk geni, som går på Princeton University, han går ikke til sine forelæsninger, afleverer ikke sine rapporter, men leder i stedet efter en original idé, hvorigennem han kan få sit gennembrud.
På Princeton bor han sammen med, værelseskammeraten George, som er en lidt fordrukken ung mand, der læser litteratur. George kommer og går, og som tingene skrider frem ender de to med at blive bedste venner.
Drømmen for alle eleverne på Princetons matematiske linje er, at blive ansat hos Wheeler labs, forsvarets tænkeboks i U.S.A. og det samme drømmer Nash om. Nash har imidlertid, som nævnt før, ikke fulgt med i undervisningen, og er derfor ikke engang tæt på, at blive indstillet til jobbet. Det går selvfølgelig ikke værre eller bedre, end at Nash finder sit gennembrud (selvfølgelig på grund af, en lidt luset teori om, hvordan man scorer bedst i byen) og, som faktisk har ændret den måde vi i dag ser på verdensøkonomien.
Nash bliver igennem Wheeler viklet ind i et netværk af spioner, sammensværgelser og hemmelige dokumenter, for med hans sans for mønstre, er han den ultimative kodebryder. Han bliver ansat af staten på en hemmelig mission, hvor han skal sørge for at Sovjet ikke får muligheden for at komme ind i U.S.A. - Men hvem er venner og hvem er fjender i dette spil!?
Autentisk
At filmen bygger over en autentisk historie, skal ikke være usagt, men jeg så her forleden et interview med den rigtige John Nash, og det chokerede mig, hvor skuffet han egentlig selv var, over filmen. Han har haft nogen problemer i sit liv, som ville nedbryde selv den hårdeste mand, men problemerne i filmen afspejler slet ikke virkeligheden... For ikke at spolere filmen for meget, kan jeg blot nævne at John Nash i virkeligheden hørte stemmer, og han havde ingen billede hallucinationer...
John Nash (Russel Crowe) er et matematisk geni, som går på Princeton University, han går ikke til sine forelæsninger, afleverer ikke sine rapporter, men leder i stedet efter en original idé, hvorigennem han kan få sit gennembrud.
På Princeton bor han sammen med, værelseskammeraten George, som er en lidt fordrukken ung mand, der læser litteratur. George kommer og går, og som tingene skrider frem ender de to med at blive bedste venner.
Drømmen for alle eleverne på Princetons matematiske linje er, at blive ansat hos Wheeler labs, forsvarets tænkeboks i U.S.A. og det samme drømmer Nash om. Nash har imidlertid, som nævnt før, ikke fulgt med i undervisningen, og er derfor ikke engang tæt på, at blive indstillet til jobbet. Det går selvfølgelig ikke værre eller bedre, end at Nash finder sit gennembrud (selvfølgelig på grund af, en lidt luset teori om, hvordan man scorer bedst i byen) og, som faktisk har ændret den måde vi i dag ser på verdensøkonomien.
Nash bliver igennem Wheeler viklet ind i et netværk af spioner, sammensværgelser og hemmelige dokumenter, for med hans sans for mønstre, er han den ultimative kodebryder. Han bliver ansat af staten på en hemmelig mission, hvor han skal sørge for at Sovjet ikke får muligheden for at komme ind i U.S.A. - Men hvem er venner og hvem er fjender i dette spil!?
Autentisk
At filmen bygger over en autentisk historie, skal ikke være usagt, men jeg så her forleden et interview med den rigtige John Nash, og det chokerede mig, hvor skuffet han egentlig selv var, over filmen. Han har haft nogen problemer i sit liv, som ville nedbryde selv den hårdeste mand, men problemerne i filmen afspejler slet ikke virkeligheden... For ikke at spolere filmen for meget, kan jeg blot nævne at John Nash i virkeligheden hørte stemmer, og han havde ingen billede hallucinationer...
