Kendte
Ryan Reynolds blev ramt af spritbilist: Brækkede alle knogler i venstre side af kroppen
Ryan Reynolds er kendt for sin skarpe humor og selvironi, men én af de mest dramatiske oplevelser i hans liv er alt andet end morsom.
I et nyt interview med sin ven og Wrexham AFC-medejer Rob McElhenney afslører Deadpool-stjernen, at han som 18-årig blev ramt af en spritbilist, kort efter at han havde truffet den ansvarlige beslutning ikke selv at køre hjem.
Interviewet blev lavet for GQ, hvor de to venner skulle samle et Ikea-møbel på tid, mens de besvarede spørgsmål.
Undervejs fortalte Reynolds en historie, som selv McElhenney ikke kendte.
Du kan se interviewet her:
Valgte at gå hjem
Reynolds fortæller, at ulykken fandt sted for mere end 30 år siden i hjembyen Vancouver.
Efter at have drukket en enkelt øl overvejede han kort at sætte sig ind i bilen, men ombestemte sig.
“Jeg kiggede på min bil og tænkte: ‘Ved du hvad? Jeg kører ikke – ikke engang de fire gader hjem.'”
I stedet begyndte han at gå over vejen.
Få øjeblikke senere blev han ramt af en spritbilist.
Læs også:
Fire uger på hospitalet
Sammenstødet var ekstremt voldsomt.
Ifølge Reynolds brækkede han “alle knoglerne i venstre side” af kroppen, og bilen, der ramte ham, blev så hårdt beskadiget, at den ikke længere kunne køre.
Skuespilleren tilbragte efterfølgende fire uger på hospitalet, hvor han blev behandlet for sine mange skader.
Det er ikke første gang, han fortæller om ulykken.
Allerede i et interview med CTV News i 2011 beskrev Reynolds, hvordan han først vågnede tre dage senere på hospitalet med sin far siddende ved siden af sengen.
Han har også tidligere nævnt hændelsen i et interview i 2019, hvor han understregede ironien i, at han netop blev ramt, fordi han havde valgt ikke at køre spirituskørsel.
Mærker stadig følgerne
Selvom ulykken ligger årtier tilbage, fortæller Reynolds, at den stadig påvirker ham fysisk.
Han joker med, at han siden dengang har været “et sammenflikket vrag”, men understreger samtidig, at oplevelsen satte dybe spor.
I dag er Ryan Reynolds en af Hollywoods største stjerner med succesfilm som Deadpool, Free Guy og The Adam Project, ligesom han sammen med Rob McElhenney har været med til at forvandle den walisiske fodboldklub Wrexham AFC til et internationalt fænomen gennem dokumentarserien Welcome to Wrexham.
Læs også: