Tobias Hamanns nye bog bliver slagtet: Måske er det helt perfekt

Tobias Hamann er i øjeblikket en af Danmarks mest udskældte ‘forfattere’.

Ikke fordi han nødvendigvis har skrevet årets værste bog, men fordi han har skrevet den som Tobias Hamann.

Anmeldelserne af Influenza er hårde. Soundvenue kalder hans selvudlevering ligegyldig for alle andre end ham selv, og i Jyllands-Posten bliver læseren nærmest bedt om at lade være med overhovedet at åbne bogen.

Det er ikke bare kritik, det er en regulær nedslagtning af manden bag bogen. Egentlig også af forlaget bag, Grønningen 1, der i sidste ende skal sikre den litterære kvalitet.

Men spørgsmålet er, om det overhovedet betyder noget.

For forlaget eller for Hamann selv.

For Hamann er ikke en klassisk forfatter. Han er influencer. Og i influencer-økonomien er opmærksomhed vigtigere end anerkendelse. Præcis det, han skriver om i bogen. Det bliver en slags selvopfyldende profeti, hvor han udleverer sig selv for at løbe efter ussel mammon for derefter at blive slagtet af medierne, der hjælper ham med at tjene endnu mere ussel mammon.

For en influencer er negativ omtale ikke nødvendigvis dårlig omtale, det er bare mere omtale.

Influenza er allerede lykkedes med det vigtigste. Den bliver talt om, og anmeldelserne bliver læst.

Det interessante er, at kritikken næsten ikke handler om litteratur. Den handler om Hamann som person. Om hans troværdighed. Om hvorvidt han kan tillade sig at kritisere en branche, han stadig er en del af.

Det er ikke bogen, der bliver anmeldt, det er forfatteren.

Og her opstår paradokset.

For hvis Hamann har skrevet en bog om en opmærksomhedsøkonomi, hvor alt kan kapitaliseres, også autenticitet og selvkritik, så er de hårde anmeldelser næsten det mest perfekte bevis på, at han har ret.

Folk klikker. Folk læser. Folk deler.

Om de hader det eller elsker det, er i virkeligheden sekundært.

Mens anmeldere ryster på hovedet, er det ikke utænkeligt, at Hamann og forlaget udelukkende holder øje med salgstallene.

For hvis bogen sælger, og hvis kritikken er med til at skubbe den i den retning, er det svært at se, hvem der egentlig taber her.

Måske griner Tobias Hamann hele vejen til banken.

Og måske er det i virkeligheden den mest præcise kommentar til influencer-kulturen, han kunne levere.

Lort i en dåse er også kunst, og meta-laget i Hamanns Influenza kan ende med at blive den største genialitet i hele projektet.