Biler
Du kan tjene penge på at lukke bildøre – velkommen til fremtidens mest passive indkomst
Det er også en måde at tjene penge på.
Forestil dig det her: Du går ned ad gaden i Los Angeles, drikker din to-go kaffe, måske i gang med at overveje om du skal tage Uber eller bare gå – og så hører du en robotbil bede dig om hjælp. Nej, det er ikke starten på en ny Pixar-film, det er 2025, og Waymo’s selvkørende taxaer kan ikke selv lukke dørene efter deres passagerer.
Jep. High-tech biler med kunstig intelligens, laserøjne og GPS, der kan finde vej bedre end din far på motorvejen – men som går helt i baglås, hvis Karen fra Van Nuys glemmer at lukke døren ordentligt efter sig.
Og hvad gør man så? Man kalder mennesker ind. En slags dør-luknings-SWAT-team, som i byer som L.A. og San Francisco får udbetalt kolde kontanter – typisk 20-25 dollars – for at gøre det, som de fleste af os gør 3 gange om dagen uden at tænke over det.
Honk, hvis du vil være dørmand
Det hele bliver koordineret gennem en app kaldet Honk – ja, den hedder seriøst det – hvor folk kan tilkaldes til at lukke døre, løsne fastklemte seler eller trække robotbiler fri, når de løber tør for strøm eller bliver forvirrede af f.eks. et strømsvigt. Det skete bl.a. for nylig i San Francisco, hvor bilerne stod og blokerede kryds som forvoksede Roombas med dødsforagt for myldretid.
Der er folk som Cesar Marenco – en moderne ridder med smartbriller og TikTok-konto – der filmer sig selv lukke døre og redde dagen. Det er ikke det arbejde, vi troede robotterne ville overtage, men hey – en paycheck er en paycheck.
Læs også:
Fremtiden kræver stadig fingerspidser og fingersnilde
Waymo selv siger, at dørlukningsproblemer er “sjældne”. Men alligevel har de gang i en mindre hær af mennesker, der hjælper med netop dét. Og de arbejder på at lave nye biler, hvor dørene glider i automatisk – som en tech-opdatering, der burde ha’ været med fra starten.
Men indtil da? Så kan du altså tjene penge på at lukke en bildør. Eller trække en selvkørende bil, der har fået blackout midt på Sunset Boulevard.
Det er måske ikke dét, din mor forestillede sig, da hun sagde, du skulle “lære noget med teknologi”, men det er arbejdet i 2025. Så næste gang du hører en bil tale til dig – lyt. Den kunne være din næste betalende kunde.
Læs også: