Når Avatar: Fire and Ash rammer biograferne den 19. december, bliver det ikke kun Na’vi-fans, der får noget at se frem til. Disney har nemlig tænkt sig at fyre op under Marvel-hypen samtidig – med ikke bare én, men hele fire forskellige versioner af traileren til Avengers: Doomsday, som forfilm til James Camerons sci-fi-epos.
Og ja – du skal muligvis se Avatar fire gange for at få dem alle med.
Et Marvel-æg i hver uge
Planen er lige så vild, som den er gennemtænkt. Hver uge fra premieren vil en ny udgave af Avengers: Doomsday-traileren blive vist foran Avatar: Fire and Ash. Fire uger, fire trailers, og et solidt forsøg på at lokke fans tilbage i sædet igen og igen.
Disney håber tydeligvis, at Marvels superhelte-brand er nok til at booste Avatar-salget – og samtidig få skabt maksimalt hype omkring den næste store MCU-film, som først rammer lærredet i december 2026.
Læs også:
Hvad gemmer der sig i de fire trailers?
Der er stadig ikke sluppet noget officielt ud om indholdet i de fire forskellige trailers. Men rygterne går på, at de måske vil fokusere på forskellige grupper fra Marvel-universet: X-Men, Fantastic Four, Thunderbolts og de klassiske Avengers. Eller måske får vi små variationer – blink-and-you-miss-it moments – som kun hardcore fans opdager.
Uanset hvad, så spiller Disney på hele følelsesregisteret. Det er blockbuster-markedsføring med kirurgisk præcision.
Avatar står ved en skillevej
Der er meget på spil for Avatar: Fire and Ash. James Cameron har aldrig lagt skjul på, at det her kapitel er en vigtig brik i det større Avatar-puslespil – og en økonomisk prøveballon. For selvom de tidligere film har indtjent milliarder, så er publikum i dag mere skeptiske over for lange franchises og dyre fortsættelser.
Cameron har endda selv sagt, at hvis Fire and Ash ikke klarer sig godt nok, kan det blive enden på sagaen. Så jo – det er nu eller aldrig for Pandora.
Biografen skal være en oplevelse igen
Med streamingtjenester, pauseknap og takeaway lige ved hånden, har biografen fået kamp til stregen. Disney forsøger nu at vende bøtten ved at gøre biografturen til noget mere – en begivenhed, en skattejagt for trailers, en grund til at vende tilbage.
Om folk hopper med på idéen og bruger en hel måned på Avatar-repeat for at fange alle fire Marvel-forfilm? Det må tiden vise.
Men én ting er sikkert: Når to af verdens største filmfranchises går sammen om at trække folk tilbage i biografen, så bliver det med et brag.
Læs også: