Det er 80 år siden, verdens stærkeste pige dukkede op for første gang i bogform. Og mens Pippi Langstrømpe stadig fascinerer nye læsere, er det i disse dage mænd i alderen 50 til 80 år, der klikker løs på Tradera i jagten på de sjældneste udgaver af de originale bøger.
Pippi som samlerobjekt
På andenhåndsmarkedet er der i anledning af jubilæet sat turbo på interessen for Pippi-relikvier, og priserne går nu amok. Ifølge Tradera er der blevet solgt sjældne Pippi-bøger til priser mellem 1.500 og over 3.200 kroner.
Jennifer Geerts Bro, marketingchef for Tradera Danmark, fortæller: ”Pippi er ikke kun en del af vores litteraturhistorie – hun er også et samlerfænomen. Vi ser en øget efterspørgsel på tidlige udgaver, og priserne afspejler Pippis stærke position på andenhåndsmarkedet.”
De fem dyreste handler indtil nu
- Pippi Langstrømpe, første udgave (1945) – 3.220 kr.
- Pippi Langstrømpe, første oplag (1945) – 2.871 kr.
- Pippi Langstrømpe deler solkugler – 2.555 kr.
- Pippi Langstrømpe i Sydhavet (1948), signeret af Lindgren, Vang Nyman og “Pippi” – 1.855 kr.
- Pippi Langstrømpes liv og levned – 1.576 kr.
Hvis du har arvet en bogkasse fra dine bedsteforældre, så er det måske nu, du skal tjekke, hvad der gemmer sig i bunden.
Ikke bare nostalgi
Ifølge Tradera ser man en generel stigning i interessen for ældre børnelitteratur, men Pippi er noget særligt. Det er ikke bare nostalgi – det er en kulturel investering, hvor folk er villige til at betale ekstra for en bid af den svenske barndomsmagi.
80 år senere fortsætter Pippi med at være en farverig, frygtløs og uundgåelig figur i både litteratur og samlerverden. Måske ligger der en mindre formue på din hylde uden du ved det.
Læs også: